Pause panik

Jeg holder fri og er selvfølgelig i total panik over, hvordan jeg får det bedste ud af dagen… Jeg forestiller mig, at jeg skal

  • foretage i hvert fald ikke mindre end 3 telefonopkald (herunder et til en næsten nybagt mor-veninde) 12:34 KUN RINGET TIL NYBAGT MOR, SOM VIST AMMER ELLER NOGET
  • bage fastelavnsboller (hvilket kræver indkøb først) 11.54: HAR FUNDET OPSKRIFTEN
  • se en film (Lust, Caution igen – faldt i søvn sidst – eller Elegy)
  • skrive en anmeldelse (af Min store græske tur, still haven’t finished that one). 11.43: DONE
  • læse Nick Caves sindssyge roman Bunny Munros død færdig 14.45: FIK LÆST ET KAPITEL
  • bage boller 14.45: ARBEJDER PÅ SAGEN
  • købe ind (til fastelavnsboller og aftensmad) 12.34: ER PÅ VEJ
  • vaske tøj og hænge det op der allerede ligger i maskinen 12. 14: DONE
  • frekventere motionscenteret (eller i hvert fald hente min cykel på stationen, hvilket vel også er en slags motion) 12.34: ER PÅ VEJ, ALTSÅ OP FOR AT HENTE CYKLEN
  • spise frokost/drikke kaffe på cafe (fordi vi også er nede på rugbrød og de laver både god kaffe og gode sandwich og hvis ikke man skal spise ude når man har ferie, hvornår så) 12.34: EFTER CYKEL, POSTHUS OG INDKØB ER DET VIST LIGE EN ½ TIME – SPISER CHOKOLADE I MELLEMTIDEN FOR AT HOLDE SULTEN NEDE

Indtil videre har jeg brugt en time på at drikke te, læse avis, surfe blogs og dyrke min nye kærlighed til de japanske lykkedukker Sonny Angel. Og der er nu seks timer til børnene skal hentes (fordi fredag er vores eneste chance for ikke at være de sidste til at hente – med lidt god vilje kan jeg måske endda i dag være præmiemoren, der henter før 3). 14.45: FÅR IKKE PRÆMIEMOR-CERTIFIKAT IDAG.

OG SÅ ER DER WEEKEND

med emneordet , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: