Yes! To år siden og først nu det første indlæg. Dengang synes jeg verden flød med glade mødre, der ikke kun få nok af at dele deres overskud. Jeg havde bare ikke noget at dele – synes lige det var lidt hårdt at have to små børn, hvor af den ene ikke sov om natten og den anden vågnede kl fem. Ren selvmedlidenhed hele vejen til banken. To år med susen for ørerne, ikke som den liflige lyd af havet i et sneglehus, mere som at gå efter mælk kl 11 om aftenen i stormvejr. To år og så begyndte lyset at vise sig – og nu er jeg så her. Overskud? Nok ikke, men i hvert fald øjeblikke af fred, som giver tid til at fylde flere ord på verden.
Således talt – og debuten blev en helt uovertruffen smuk første søndag i januar, hvor sneen idyllisk dækker gaden og solen går ned over havet. Svært ikke at føle sig heldig, trods alt. More to follow…
Det tegner lovene her. Jeg kikker glad ind igen senere og ser hvad du skriver. Hav en dejlig dag.