I mit næste hjem – eller liv – skal sofaen være persona (eller genstanda) non grata. Slut med at henslænge endeløse aftener med skumgummi i røven og krampe i fingeren, mens jeg forsøger at zappe mig frem til et interessant program, der ikke eksisterer.
Tænk, at man kan være for doven til at rejse sig og gå fem skridt hen til reolen efter en film, som med garanti ville være bedre end x-factor-optakt (helt ærligt), Cecilies talkshow (oh, my God), de unge mødre (“du ligner en, der ser på dyr i zoologisk have,” sagde min kæreste, og så skyndte jeg mig væk) eller Live fra Bremen (hånden på hjertet ikke særlig sjovt).
Tankevækkende, at jeg stadig kan godt kan mobilisere kræfter til at gå forbi reolen og ned i kælderen efter is… så altså et hjem (liv) uden sofa OG fryser.
Kun sandheden 