Tag Archives: bøger

L er for labre Ljubljana

Jeg elsker Berlin. Som i den helt store, forblændede kærlighed, hvor det kan være svært at se, hvorfor alle andre ikke skulle føle ligesom jeg. Hjertebanken og hede drømme om, at Berlin og jeg er skabt for hinanden. At vi engang flytter sammen. Og som i jeg kan ikke se, hvordan jeg nogensinde skulle kunne møde nogen, der var bedre.

Det var så før Ljubljana. Og nu er jeg splittet. Berlin er stadig god, men det er måske fordi vi kender hinanden allerede. Men Ljubljana… det er smukhed og fed stemning, hyggelige gader og stræder og et totalt buzzing kulturliv med gallerier, udstillinger og initiativer, der går lige i hjertet på en event-sucker som mig. Se nu fx det lille arrangement foran et galleri, hvor mit barn kunne sætte sig ned og lave sin egen lille bog en fredag formiddag.

Og en lille udstilling, som en del af byens litteraturfestival, hvor en gruppe designstuderende, var blevet bedt om at illustrere blandt andre Alice i Eventyrland og en ABC. Smukt. Spektakulært. Lækkert. Og sjovt.

I is for eating ice cream

N is for taking a nap

U is for urinating

PG er for på gensyn!

med emneordet , , , , , , ,

Forbudt for børn

Der har været temmelig meget krig på programmet i dag. Først tog vi en båd ind til Dubrovnik, og langs kysten lå sønderskudte og bombede spøgelseshoteller som monumenter fra en krig, der sluttede for 15 år siden. Parkeringspladserne var fulde af biler og strandene fulde af luftmadrasser og parasoller og mennesker, som lignede gæster på de hoteller, der ikke længere er. Et meget mærkeligt syn.

Efter to timer i Dubrovnik var vi nået halvt ned gennem den 300 meget lange hovedgade i den gamle bydel, da vi første gang talte om at tage hjem igen. Og det var ikke, fordi byen var plastret til med turister, men fordi børnene også lige havde deres egne lille krig kørende. Halfdans krig hedder jeg-er-næsten-tre-år-og-jeg-kan-ikke-gå-to-sammenhængende-meter-på-mine-egne-ben-og-jeg-vil-i-øvrigt-ha-min-sut-NU. Rimelig belastende, selvom man prøver at fortælle sig selv, at det bare er en fase. Carlas krig er den gode gamle, som åbenbart fungerer bedst med publikum og god akustik. Det endte med, at tjener kom og stak hende et bolsje. Formentlig ikke for min eller hendes skyld, men fordi hendes krig ødelagde hans frokost-restaurant-forretning.

Og så tog jeg en pause. Gik på museum. På superseje War Photo Limited, som både huser en permanent udstilling af fotografier fra krigen i Jugoslavien, og som lige nu viser udstillingen Tribal Regions med fotos af den spanske Associated Press fotograf Emilio Morenatti. Virkelig flotte, maleriske billeder fra det nordlige Pakistan og Afghanistan. Jeg købte også en bog med fotografier fra en tidligere udstilling om børnesoldater. Bare for at pine mig selv med lidt grufulde historier fra den virkelige verden med et æstetisk twist. Får lige lyst til at anbefale A Long Way Gone, som er en erindringsfortælling skrevet af en tidligere børnesoldat i Sierra Leone. Det er en barsk historie, men god at blive klog af.

Og nu vi er ved anbefalinger og Pakistan, så synes jeg, du skulle tage at give nogle kroner til Folkekirkens Nødhjælps indsamling til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan.

Uddrag fra Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside: “Titusinder af landsbyer står under vand, og FN vurderer, at omkring 6 mio. mennesker har brug for akut nødhjælp for at overleve. 20 mio. menneskers liv er direkte påvirket af oversvømmelserne. Katastrofens omfang vurderes til at være værre end tsunamien og jordskælvene i Pakistan i 2005 og Haiti i 2010 tilsammen.”

Selvom det selvfølgelig er virkelig irriterende, at din kælder står under vand, og august regner væk, så kan vi næsten ikke være andet bekendt, vel?

med emneordet , , , , , ,

Kan du ikke finde mig?

Det er fordi jeg har gemt mig bag mine nye solbriller under et oliventræ, hvor jeg spiser friske figner og læser den mest fantastiske bog af ham, der skrev Virgin Suicides, hvis du har set den film (ellers gå straks af sted til videobutikken – eller hva det hedder nu om dage).

Nå, men den her bog hedder Middlesex, og jeg er allerede så begejstret, at jeg ville ønske, at den ikke havde stået ulæst på min reol så længe.

Det er derfor jeg gemmer mig – for at få lov til at læse. Bare sådan 200 sider i streg.

HA HA HA!

med emneordet , , , ,

Fuldkommen fantastisk

For nogle år siden købte jeg digtsamlingen Morfeus på bogudsalg, og siden har jeg været fan af Niels Lyngsøe. Morfeus er den smukkeste samling af digte – ikke bare smuk på ord, men også smuk i sin helhed. Der er endda lavet en film om Morfeus-digtene, og digtene i al deres fuldkommenhed, kan du se et par stykker af her:

med emneordet , , ,

Oddity #2

Bare for at understrege min pointe fra forleden. I dag stod denne i øvrigt ret flotte håndbog om affaldssortering på hylden med reserveringer – igen må jeg sige, at det ikke er så meget det at den findes, men mere at der er nogen, der låner den slags… Jeg er fuld af forundring.

“Håndbog i affaldsløsninger er et praktisk værktøj til projektering af affaldsløsninger ved nybyggeri og renovering. Bogen indeholder fotos med inspiration til affaldsløsninger, en projekteringsguide samt fakta om affaldsløsninger og affaldslovgivningen.”

Servicemeddelelse: Bogen er udgivet af KompetenceCenter Affald – og det er jo så en anden ting; at alle kommunale arbejdsområder for tiden bliver omdannet til komptencecentre, så man ender op med noget så langt ude som et KomptenceCenter Affald. Helt ærligt, er der nogen der kan tage det seriøst?

med emneordet

Oddity

Når man arbejder på et bibliotek, går det op for en, hvor mange mærkelige bøger der udgives i denne verden – eller måske snarere hvor mange nicheagtige bøger, der findes, OG som nogen rent faktisk er interesseret i at læse.

Fx den her:

Et værk om FDM, Forenede Danske Motorejere – måske er det bare fordi jeg ikke har haft kørekort så længe, eller interesserer mig for biler. Overhovedet. Men hvis du gør, er det her måske en bog for dig. Den er i hvert fald stor.

med emneordet

Den der ting omkring din hals

Tjek lige den her bogforside. Hvis ikke jeg havde et hjem fuldt af små fedtede børnehænder, skulle jeg have sådan et tjekket sofabord (i stedet for det klassiske kvadrate Ikea-bord til 35 kr.), hvor jeg kunne flashe flotte bøger som den her.

I stedet ligger den nu og udvikler æselører i min taske – og lur mig om ikke, der også er en der lige når at skrive sit navn med krøllede bogstaver eller klippe en sommerfugl ud, inden jeg er færdig.

med emneordet , ,

Berlin, Berlin

Lige om lidt skal jeg til Berlin igen – og glæder mig så vildt til at cykle rundt med børnene bag på cyklen og lege storbyfamilie på den overskudsagtige økomåde, som kun berlinerne magter… I fem dage skal vi sidde og hænge i byens parker og spise is og drikke kaffe, mens børnene leger sig selv til en god nats søvn.

Nåh ja, jeg har måske også liige en event eller to i ærmet, men det er altså Henriette Harris’ skyld.

Hun har nemlig skrevet den mest fantastiske guidebog til Berlin, som får mig til at overveje, om vi skulle bruge hele orloven i den tyske hovedstad…

Probably not, men det var sgu en meget god tanke i dag på terrassen.

med emneordet , , , , , ,

jævnet med jorden

I mit næste liv skal jeg være et digt eller bare et ord i blyanten på en digter, så må hun sådan set gøre med mig, hvad hun vil. Og det gjorde faktisk ikke noget, hvis jeg landede i Mette Moestrups loop.

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår noget som helst af det hun skriver, men nu er det jo så heller ikke en dansk time, det her. Der er bare noget ved ordene som er vanvittige. Og smukke. Og helt rene.

Jeg har kun læst de først 17 sider af hendes seneste bog jævnet med jorden, og så var toget i Nyborg. Desværre. For jeg var allerede fanget ind af hendes hvide rum.

1

Det er hvidt som et A4. Det er midlertidigt mit.

Jeg tænker på det rum, som jeg tænker i. Det er et nyt rum for mig, jeg har ikke tænkt her før. Her kommer jeg til at tænke på en ny måde, slog det mig, da jeg tog lejemålet. Her kommet jeg til at tænke nyt, frit. Det er ikke som et hjem, mere som en container. Det er som en hvid boks. Og jeg kan lide det. Det nye, det hvide, det boksagtige ved det. Det, jeg kan lige ved det, er, at det er som en hvid boks.

Jeg skriver det på væggen, ja:

hvid boks hvid boks

med emneordet , ,

En sikker vinder – hver gang

Kim Fupz Aakeson. Husk det navn, og du vil aldrig mere være i tvivl om, hvad du skal læse for dine børn. Du kan da også godt læse alt muligt andet, men du kommer til at vende tilbage til Kim. Med sikkerhed. For manden er mindst genial.

arbejde
Der skal to til at lave et barn, det er klart, man ikke gøre det alene. For mens den ene sørger for armene og benene og lungerne og ribennene og den slags, kan den anden finde tændstikkerne og tænde glimtet i øjenene.

røvkanon
Der findes ord der ikke er blevet brugt endnu, ord der har ligget og ventet på at nogen ville tage dem i munden og råbe dem i modvind, eller i bussen eller hviske dem på en sengekant, som godnatord. Røvkanon for eksempel, røvkanon har ventet i hundrede år på det her. Er du så tilfreds, røvkanon?

hvisken
Døden er en luskebuks, der altid ligger i buskadset, sniger sig ind på os og snapper os, lige når vi har fået dragen op i den helt rigtige vind.

Døden er en skrap dame med plastikforklæde, hun hiver os i ørerne og siger: Hvad er den af!? Har du ikke fået dine sko på endnu? Afgang!!

Døden er en bedstefar, sådan en rar én med tørre hænder der smiler og løfter os op når vi er blevet rigtig trætte, mumler enkelt i vores snørklede ører: Skal vi ikke se at komme hjemad?

To helt stille børn under godnatlæsningen er den bedste anbefaling. Tjek lige den ordbog ud – du kan jo smuglæse resten selv bagefter. Det gør jeg.

med emneordet , ,