Tag Archives: anbefaling

15. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, The kids

Seriøse effektiviseringsgevinster

Mens vi tilsyneladende allesammen har accepteret at besparelser og effektiviseringer er en og samme hat – og at effektiviseringer altid er af det gode, fordi vi jo inderst inde godt ved, hvor dovne alle os offentligt ansatte er. Det meste af tiden går vi jo alligevel bare til møder eller drikker kaffe og resten af dagen afspadserer vi eller går ned med musearm eller stress. As if.

Så effektiviseringer må der til, og mit forslag er, at vi bringer børnene på banen. I stedet for at invitere en hær af effektiviseringskonsulenter fra PriceWhatNot bager vi en stak pandekager til byens børn, og så skal I bare se løjer.

For det er kun børn, der i en håndevending kan relancere remoulade, ketchup og mayonnaise under navnet remonaise eller cornflakes, havrefras og guldkorn under det meget mere sigende morgenflakes – og ikke nok med det; de er også skide gode til at implementere deres løsninger, så i løbet af kort tid spørger hele familen om remonaisen og skriver morgenflakes på indkøbssedlen.

Bring in the kids, please!

med emneordet , , , ,
14. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Den der ting omkring din hals

Tjek lige den her bogforside. Hvis ikke jeg havde et hjem fuldt af små fedtede børnehænder, skulle jeg have sådan et tjekket sofabord (i stedet for det klassiske kvadrate Ikea-bord til 35 kr.), hvor jeg kunne flashe flotte bøger som den her.

I stedet ligger den nu og udvikler æselører i min taske – og lur mig om ikke, der også er en der lige når at skrive sit navn med krøllede bogstaver eller klippe en sommerfugl ud, inden jeg er færdig.

med emneordet , ,
10. juni 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden

iHype

Jeg er ikke sur – føler mig ikke udenfor, hægtet af eller tabt bag en vogn. Højst en smule forsmået. For jeg har ikke nogen iPhone. Heller ikke nogen iMac. Kun iGoogle. Men det er jo så ikke helt det samme. Og nu taler alle om iPad (og den nye iPhone). Mens jeg stadig sidder med min gamle Nokia, som går ud, hvis der er en anden, der ringer til den, jeg taler med.

Og hvis der er noget, der kan gøre forsmåede mennesker glade, så er det at høre, at det, de ikke kan få fingre i, alligevel bare er et stort scam. Formentlig er det derfor, jeg nu elsker Charlie Brooker, som ikke holder sig tilbage med at dele kindheste ud til det nye lille mirakel, Ipaden (skildpadden).

Så her til alle iForsmåede: iPad therefore iWant? Probably. Why? iDunno

med emneordet , , ,
8. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Så er den gal igen

Det er tirsdag – need I say more? Fejrer dagen med Armadillo, latte grande og venindesladder. Et godt gammelkendt koncept, man aldrig går fejl af. Goddamn, de tirsdage er guld. Kommer måske til at savne dem en lillebitte smule i autocamperen. Bare lidt. Måske.

med emneordet , , , , ,
7. juni 2010
4 kommentarer
Anbefalinger

Rejsen til Carl-Mar Møller

Jeg så Rejsen til Saturn i weekenden, og jeg er slet ikke færdig med at grine endnu. Altså filmen i sig selv var sådan set sjov nok, men det virkelig, virkelig sjove var ekstramaterialet.

Jeg synes simpelthen det er hysterisk morsomt at se en nøgen Carl-Mar Møller gå amok i et lydstudie, mens han råber pik og viser klip fra pornofilmen Galaxy Dreams 3 [udtales langsomt på tysk: dreeeiii].

Hvis du synes jeg er langt ude, så se det her klip og grin – eller se det igen og øv dig i at grine for det er sgu sjovt. I virkeligheden.

med emneordet , ,
7. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Derfor er SATC 2 ikke så ringe endda

Jeg nåede lige at være med på den der sure SATC 2-vogn, der harcelerede over, hvor langt ude det er at lave en film, der ikke har andet formål end at fremvise fede sko, voluminøse kjoler og vilde gadgets – helt ærligt magen til tomhjernet bling-bling, og er kvinder virkelig ikke klogere end det, og hvorfor skal det være så overfladisk bare fordi det er en film om veninder… Men så læste jeg Annegrethe Rasmussens kommentar i Information. Vi bringer et uddrag:

Jeg kan ikke komme på en eneste anmeldelse af den nys udkomne storfilm, Iron Man f.eks., der handler om, at der da vist ikke lige er nogen almindelige mænd, der kan leve op til Jernmanden. Eller at det hele nok bare handler om at producenterne skal tjene nogle penge på mænds barnagtige fantasier om at være mesterspioner eller actionhelte. Et hurtigt vue henover anmeldelserne af Iron Man viser stående klapsalver over hele linjen over, hvor teknisk flot producenten er lykkedes med at fremelske et »gennemført superhelte-univers«, som det hedder.

Se, det satte lige min automatpilot i et nyt gear… Go read Sexism and the City

med emneordet , , ,
6. juni 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Orlov

Berlin, Berlin

Lige om lidt skal jeg til Berlin igen – og glæder mig så vildt til at cykle rundt med børnene bag på cyklen og lege storbyfamilie på den overskudsagtige økomåde, som kun berlinerne magter… I fem dage skal vi sidde og hænge i byens parker og spise is og drikke kaffe, mens børnene leger sig selv til en god nats søvn.

Nåh ja, jeg har måske også liige en event eller to i ærmet, men det er altså Henriette Harris’ skyld.

Hun har nemlig skrevet den mest fantastiske guidebog til Berlin, som får mig til at overveje, om vi skulle bruge hele orloven i den tyske hovedstad…

Probably not, men det var sgu en meget god tanke i dag på terrassen.

med emneordet , , , , , ,
6. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Mig sagde hunden

En plads i solen

Hvis du går på Google Earth lige nu og zommer ind på en by i provinsen, kan du se mig. Det er mig, der sidder i havestolen og forsøger at lære min krop at solbade igen. Mig, der mest af alt ligner en russisk prinsesse (ok, aldrende dronning) med mit kridhvide korpus. For det er fem år siden, min krop og jeg sidst lå på stranden. Ikke var ved stranden, men lå på stranden.

Heldigvis lavede jeg ikke så meget andet i sommeren 2005 end at mødes med veninder på Islands Brygge. Så lå vi der og lå en hel sommer fra morgen til aften. Måske rejste vi os og gik ned og badede lidt. Måske gik vi over gaden og købte en is. Eller i Fakta efter slik og kolde sodavand. Men det var vist også det.

Siden har jeg ikke haft lejlighed til at kaste mit korpus på et fugtigt håndklæde og vågne med savl i den ene mundvig efter at være faldet i søvn i solen. For med børn har man jo lige som i det mindste en forpligtelse til at holde øje med at de ikke drukner, og det meste af tiden står man så i øvrigt i vand til knæene og samler sten op fra bunden. Og lige i den situation, mor-situationen, har jeg så ikke lige følt mig så bikini-agtig.

Så i eftermiddag har jeg så forsøgt at overtale min krop til at tage nænsomt imod solen vel vidende, at det er en udfordring med et maveskind, der stort set ikke har set solen i et halvt årti. Vi starter stille op i haven for måske – måske – bliver der tid til solbadning, når orloven bringer os ud i Europa, og så er det godt at være forberedt.

med emneordet , , , ,
3. juni 2010
1 kommentar
Mig sagde hunden, The kids

I will do anything for love

Mit ældste barn er sådan en lille stædig størrelse, der aldrig har været interesseret i at sidde helt tæt og kramme sin mor.

Hun er egentlig mere interesseret i: 1) hvornår hun ikke har nogen mor mere, og 2) hvornår hun kan flytte hjemmefra.

Det sir sig selv, at hun heller ikke er et barn, der kaster om sig med kærlighedserklæringer. Måske har jeg en gang hørt det barn tage ordet elsker i sin mund i sammenhæng med sin mor. Måske. Indtil i dag altså.

For jeg tror, jeg har fundet nøglen. Eller den har jeg vist haft noget tid, men først i dag gik det op for mig, hvordan jeg kan udnytte barnets kærlighed til mad til at få kærlighedserklæringerne til at sidde lidt løsere.

For efter hun i dag havde konsumeret først en Pizza Quattro Formaggi og derefter en vaffel med chokoladeis og stracciatella fra Paradis, kiggede hun på mig med et flødemættet blik og sagde uden det mindste forbehold: Jeg elsker dig, mor.

Om 10 år kan du se mig som moren og Miss Carla som datteren i en dansk udgave af dokumentaren Teenager på et halvt ton. For hvis det er pizza og is, der skal til for at få det barn til at kaste om sig med kærlighedserklæringer, så er det det vi gør. I hvert fald indtil videre…

med emneordet , , ,
1. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger

jævnet med jorden

I mit næste liv skal jeg være et digt eller bare et ord i blyanten på en digter, så må hun sådan set gøre med mig, hvad hun vil. Og det gjorde faktisk ikke noget, hvis jeg landede i Mette Moestrups loop.

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår noget som helst af det hun skriver, men nu er det jo så heller ikke en dansk time, det her. Der er bare noget ved ordene som er vanvittige. Og smukke. Og helt rene.

Jeg har kun læst de først 17 sider af hendes seneste bog jævnet med jorden, og så var toget i Nyborg. Desværre. For jeg var allerede fanget ind af hendes hvide rum.

1

Det er hvidt som et A4. Det er midlertidigt mit.

Jeg tænker på det rum, som jeg tænker i. Det er et nyt rum for mig, jeg har ikke tænkt her før. Her kommer jeg til at tænke på en ny måde, slog det mig, da jeg tog lejemålet. Her kommet jeg til at tænke nyt, frit. Det er ikke som et hjem, mere som en container. Det er som en hvid boks. Og jeg kan lide det. Det nye, det hvide, det boksagtige ved det. Det, jeg kan lige ved det, er, at det er som en hvid boks.

Jeg skriver det på væggen, ja:

hvid boks hvid boks

med emneordet , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →