Category Archives: Orlov

Orlov dag 2

Kl. 08.35  – behøver jeg sige mere?

P.S. I går hentede jeg børnene kl. 14, og det er sådan set aldrig – ALDRIG – sket før. Med mindre selvfølgelig de ligefrem har været syge, og institutionen har insisteret på, at de skulle hentes.

Og selvfølgelig forstyrrer det, når forældrene møder op i utide – midt i eftermiddagsmaden, og så vil de have børnene med hjem. Og det eneste børnene siger er: Jeg vil ikke med hjem. Jeg vil ud og lege på legepladsen med de andre.

Så nu læner jeg mig tilbage med god samvittighed til en solskinsdag på terassen og lader børnene lege i fred.

med emneordet , , , ,

Oh frihed

Sådan startede den første orlovsdag, hvor alle sov længe (i sig selv uhørt). Bagefter god tid til at spise morgenmad i morgensolen. Ah…

med emneordet , , ,

En dag tilbage

Om 18 timer går jeg ud af døren på arbejdet og kommer først tilbage, når alle begynder at glæde sig til efterårsferien. Når man kommer på den anden side af vågne nætter, amning og babygråd føles det egentlig ret priviligeret at kunne holde en hel sommer fri med sine familie – og endda med lidt barselsgoder (cool cash) i tasken.

Så kom bare med sommeren, for de næste 14 dage skal jeg kun lave én ting; nemlig ikke at gå på arbejde, og når jeg er færdig med det, tager vi toget syd på til landet, hvor madpakkerne ikke findes. Der skal vi sidde med fødderne i alle Centraleuropas små søer, og om aftenen, når børnene sover veltilfredse i deres køjer, skal vi sidde i olielampens skær og læse alle de bøger, vi ikke har tid til hverdag.

Lyder det paradisk? Det blir det helt sikkert også – hvis altså bare der ikke blir for mange morgener som i morges, hvor über-a barnet vågnede 04.43 og kastede sig utålmodigt rundt i min seng en times tid, inden hun slog flik-flak af hysteri en times tid. Sådan nogle morgener kommer jeg nok til at savne mit arbejde og børnehaven en lille smule.

med emneordet , , , , , , , ,

Berlin, Berlin

Lige om lidt skal jeg til Berlin igen – og glæder mig så vildt til at cykle rundt med børnene bag på cyklen og lege storbyfamilie på den overskudsagtige økomåde, som kun berlinerne magter… I fem dage skal vi sidde og hænge i byens parker og spise is og drikke kaffe, mens børnene leger sig selv til en god nats søvn.

Nåh ja, jeg har måske også liige en event eller to i ærmet, men det er altså Henriette Harris’ skyld.

Hun har nemlig skrevet den mest fantastiske guidebog til Berlin, som får mig til at overveje, om vi skulle bruge hele orloven i den tyske hovedstad…

Probably not, men det var sgu en meget god tanke i dag på terrassen.

med emneordet , , , , , ,

Giv mig den nu tilbage

Helt ærligt der var en gang, hvor man ikke en gang havde en mobiltelefon. Hvor man kunne forsvinde fra verden i tre uger, fordi man var gået på druk i Malawi og havde andet at gøre end at bevæge sit dovne legeme forbi posthuset for at foretage et opkald (collect call, selvfølgelig) til sine forældre, der var ved at kaste op af angst over, om man var blevet slugt af det sorte kontinent.

Faktisk havde det været ret så smart med en mobiltelefon dengang, for så havde vi kunne sende en beroligende sms samtidig med at vi drak kolde Carlsberg brygget på Malawi-majs og spillede kort med det det halve af den australske og engelske ungdom. På den anden side var der altså også noget ret befriende ved bare at kunne forsvinde, indtil vi var klar til at blive fundet igen.

I juleferien afleverede jeg min bærbare på arbejdet for gud bedre det om jeg skal betale Multimedieskat for at lave mit arbejde, og i øvrigt har vi allerede to computere, hvoraf den enes batteri godt nok er så dårligt at det er en joke at den går under betegnelsen bærbar, og den anden har en løs forbindelse, så man hele tiden skal skrue op og ned for lysstyrken på skærmen for at kunne se billedet. Men altså det er stadig to computere, en til min kæreste og en til mig og nok til at vi kan skændes om, hvem der skal have den store skærm (og det dårlige batteri) og hvem der skal have den lille (og konstant svigtende) skærm.

Og sådan går livet så dejligt i den lille familie, indtil hin aften hvor vi i al mindelighed beslutter os for at bytte apparater og så siger min kæreste: Aih, nu er der ikke mere strøm på. Og så griner vi af hvor dårligt det batteri er (åh, hvad der dog ikke kan more et gammelt ægtepar). Og så rejser jeg mig for at tænde for kontakten. Og så hævder min kæreste at der stadig ingenting sker, og nu er der kun 9 min. strøm tilbage (3 min. in real time). Og så river vi nærmest det hele fra hinanden uden noget sker. Og minutterne går uden der findes en løsning, inden den dør for aldrig mere at vågne op.

Men heldigvis har vi stadig en der virker, og så kan vi jo bare deles og skiftes for hvem gider bruger tusindvis af kroner på en ny computer, når vi kan bruge dem på at holde ferie i Kroatien. Men gu kan vi ej, for når jeg vil tjekke mails, vil han se golf, og det er pisseirriterende, og når han vil se golf, vil jeg gerne skrive et blogindlæg, og det er vildt latterligt. Så nu må børnene tage til takke med 1-stjernede campingpladser i Kroatien for ellers ender det med vi aldrig kommer af sted som en stor familie. So much for low key…

med emneordet , , , , , ,

Billetdamen

Åh at sidde på Kastanien Alle og drikke milchkaffee i majsolen, at drikke sig halvsnalret i gode drinks, mens natten falder på, at have en hel weekend fuld af venindersladder. Den perfekte måde at fejre foråret på – og et godt pitstop inden jeg indtager Berlin med familien til sommer.

I mit næste liv skal jeg være opdagelsesrejsende fra start til slut for jeg blir sgu så glad i låget af at få fremmed luft under vingerne…

med emneordet , , , ,

Vejen til paradis

Så er ruten for årets forlængede sommerferie – fik jeg sagt, at det er tre måneder – ved at være lagt.

En uge i Berlin og derefter videre til Nürnberg og hente et monster af en autocamper, som ingen af os er sikre på, at vi kan køre…

Den stiplede linie ind over Tjekkiet er tidsoptimistens (mig) rute. Den anden mere direkte rute er skeptikerens (min kæreste). Så der er basis for en god diskussion om, hvorvidt vi skal køre lige ud eller dreje til højre allerede, når vi har hentet bilen.

Den tværgående rute mod vest og over vand er Halfdans…

med emneordet , , ,

05.15

Vi har været vågne i snart tre timer og er nu i gang med perleplader og modelervoks.

Er liige lidt panisk angst over at skulle begynde dagene så tidligt, når vi om tre måneder holder orlov og skal tilbringe 10 uger i en autocamper. Hvordan er det lige man aktiverer/pascificerer atomic kid på så få kvadrameter uden at vække hele campingpladsen? Jeg forudser, at vi kommer til at flytte campingplads mange, mange gange…

med emneordet , ,

163 dage – er næsten lige om lidt

På den anden side af de bedste forårsmåneder venter fire måneders orlov for hele familien – der er både længe til og ikke så længe til (særligt når man har 163 dage til at spare 100.000 kr. sammen – not so likely, men hey det er jo bare penge, eller hvordan er det nu det er?!). Og nu har vi lejet en autocamper (there goes another 50.000), købt en Europe Road Map og lånt bøger om Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Italien. Det er faktisk ikke så skidt at sidde og drømme om i januar

med emneordet , ,