Category Archives: Mig sagde hunden

Wannabe sund #2

Ja, så er det så man ønsker at man var sådan et langt ude love child, at ens oldemor havde haft en heftig affære med en af de spanske soldater på Koldinghus hin nat for 200 år siden, som så siden hen havde givet mig bare en en lille smule sydlandsk glød.

Men nu er det desværre bare sådan, at jeg i den grad er sat sammen ikke bare af danske, men fynske kromosomer så langt tilbage at jeg kunne sælge mig selv til forskning på linie med den islandske befolkning. Og jeg kan bare melde, at folk som os i særlig grad er ramt af den afsky, vi nu alle føler (eller bør føle) for solarier takket være Kræftens Bekæmpelses kampagne Sluksolariet.

Oh my God! Kan det virkelig være meningen, at alle mødre (eller nu kan jeg jo bare tale for mig selv til en start) slet ikke kan få lov til at grille sig væk fra bare nogle af de spor, som tre års søvnunderskud ubarmhjertigt har trukket hen over mit ansigt? Hvis jeg nu lover at bruge faktor 100 og kun lige lader den kunstige sol efterlade en mild glød (tro mig, der skal ikke så meget til) mon så ikke det går?

med emneordet ,

Wannabe sund #1

Kender I det? Der bliver serveret kage til et morgenmøde på arbejdet, og man har allerede spist en til mødet, og så står fadet der og frister med resterne efter mødet. Men selvfølgelig holdt jeg stand velvidende at mine sjældne besøg i motionscentret kombineret med to gange butterdejs-pecan-smørcremesfætter af tvivlsom oprindelse ikke bringer mig tættere på en sjov sommer i bikini…

Nu har jeg så i mellemtiden alligevel besluttet mig for at det er ok at spise en mere, fordi jeg tog trapperne i morges, og så er der selvfølgelig nogen, der har fjernet fadet og stillet salater frem til frokost. Goddamn!

med emneordet ,

Tømmermandssnak

Jeg har tømmermænd – efter fire øl. Så ved man ligesom man er mor i en småbørnsfamilie og ikke kommer så meget ud. Trætheden er til gengæld det hele værd efter en aften i total teenageland

Børnene har på mirakuløs vis leget selv det meste af eftermiddagen, og jeg har forsøgt at komme til hægterne med et græsk adventure – en film, jeg på det kraftigste vil advare imod. Den er dårlig selv med tømmermænd…

med emneordet , ,

Bazarkaffe

Da jeg efter 10 år flyttede fra vidunderlige Vesterbro til landsbyen Islands Brygge, savnede jeg mere end noget andet min grøntsagsmand nede på hjørnet. Ofte cyklede jeg en tur til Vesterbro bare for at besøge min gamle mellemøstlige frugt og grøntmand – og også lidt for at få billige tomater, overmodne ananas og et glas lime-gulerods-ingefær-pickles, som jeg aldrig fik spist, men som så godt ud i køleskabet, hvis hele Feldthaus-cirkusset skulle komme forbi og gætte min bolig (as if eftersom jeg hverken er kendt for at kunne synge, danse eller ride dressur – eller for at være kendt overhovedet).

I den del af provinsen, hvor jeg bor nu er der havudsigt, men ingen eksotisk, palæstinensisk-tyrkisk-syrisk- inspireret grøntsagspusher – og en cykeltur til Vesterbro er at betragte som en sommerferie-aktivitet (for cykelentusiaster).

Heldigvis kan jeg indimellem få et lille fix. For bag min arbejdsplads ligger en bazar (og det er ikke et navn, jeg har fundet på), hvor man både kan købe frisk koriander (det kunne man så aldrig hos min connection på Halmtorvet), frosne falafler og kæmpestore caffe latter (I like). Så kan man lige sidde der og drikke kaffe og få et skud af sit gamle liv, inden man skal hjem og smøre madpakker.

med emneordet , ,

Perlerække

Så så man lige mig til møde med en leverandør iført den meget fine OG meget spraglede perlekæde, som jeg fik overrakt af Miss Carla i børnehaven i morges og i et begejstret øjeblik straks iklædte mig som tak.

med emneordet

og nu vi er ved det praktiske

så må jeg straks bestille en ny digital signatur. Nåede aldrig at forny den gamle inden den udløb (hvad er nu også det for noget, som om det var en marmelade og ikke en underskrift), så jeg lever i lykkelig uvidenhed om ubetalte regninger i min e-boks, skattelettelser og (gulp) upcoming restskat. Faktisk ligeså dejligt som at glemme koden til netbank.

Der begynder at tegne sig et mønster om en kvinde fra generationen, der ikke ville være voksen. Living life on the edge?!?!

med emneordet ,

Te-tosse

Jeg mødte engang en næsten jævnaldrende kvinde, der altid først målte temperaturen med sit lille termometer for at sikre sig, at hendes fine te fra Perchs ikke blev udsat for mere end de anbefalede 85 grader, når vandet blev hældt over. Derefter satte hun sit æggeur, så teen aldrig trak mere end de 6-8 min. der stod på posen… Den slags pedanter har jeg ikke så meget til overs for – laissez faire er ligesom lidt mere cool.

Desværre har jeg fået en ny elkoger, som viser temperaturen på vandet. Så nu står jeg og vogter over vandet for at kunne tage det af lige når det rammer de magiske 85 grader. Og det værste er at det er gået hen og blevet en besættelse, så i dag måtte jeg lige varme det kun 79 grader varme vand lidt op igen, inden jeg hældte det over min elskede Bambus-te fra Perchs…

Og nu vil jeg se filmen om Nelson Mandela på DR2 – mig og Sydafrika, we go back a long time (og goddamn, jeg elsker deres accent), og Mandela, ak ja, hvis vi alle bare kunne være som ham. Skål i te

med emneordet

Min store græske tur

I mit ærefulde bi-erhverv som lektør (sådan en der skriver anmeldelser, som bibliotekarer bruger til at beslutte om de skal købe det ene eller det andet materiale – altså i hvert fald hvis der ikke er tale om den nye Dan Brown-krimi eller En shopaholics bekendelser, som intet bibliotek kan/må være foruden) får jeg penge for at se film, hvilket er noget af en win-win.

Undtaget fra fornøjelsen har været Præriens Eventyr Fortsætter (dilettantisk film om Laura Ingalls som voksen) og Vesten Vildkatte (fransk western-komedie fra ’71, says it all) og nu nok sandsynligvis også Min store græske tur, som ligger og venter på mig i min postkasse. Se lige hvor romantisk det ser ud med den skønne Georgia og den græske gud (som måske også hedder Georgia). Der er vist lagt op til en udfordrende aften i sofaen…

med emneordet

Oh my God!

Altså det føles lidt som, når jeg har besluttet sig for at vente med oprydning efter 2 x atomic kids og lige har sat mig sofaen i mine tyndslidte joggingbukser med knæ og en plettet t-shirt og taget den første bid af en mellemgod købepizza for at se Baronessen flytter ind og så ringer det på døren. Jeg når lige at slukke for fjernsynet (som så i øvrigt kan ses fra gaden) og prøver febrilsk (og forgæves) at ligne en million. Jeg sparker vasketøjet ind under bænken og forsøger at dække for den blepose, jeg heller ikke fik ekspederet videre ud i skraldespanden, mens jeg åbner døren… og selvfølgelig er det ikke en af de der venner man har kendt i tusind år, selvfølgelig er det ham faren fra institutionen der lige ville aflevere… eller en fjern tante, der lige ville kigge forbi, når nu de endelig er på de kanter…

Bare for at sige at sådan har jeg haft det, siden Maren linkede til min blog. Tak af hjertet for de søde ord, Maren – og velkommen til alle de uventede gæster. Jeg havde bagt en kage, hvis jeg havde vist I kom. Håber vi ses igen.

med emneordet , ,

Mmmmm

Hindbærfromage med makronflødeskum og revet nougat holder. Punktum.

Det gør billede af hindbærfromage med makronflødeskum og revet nougat så til gengæld ikke. Sorry.

med emneordet , ,