Jeg mødte engang en næsten jævnaldrende kvinde, der altid først målte temperaturen med sit lille termometer for at sikre sig, at hendes fine te fra Perchs ikke blev udsat for mere end de anbefalede 85 grader, når vandet blev hældt over. Derefter satte hun sit æggeur, så teen aldrig trak mere end de 6-8 min. der stod på posen… Den slags pedanter har jeg ikke så meget til overs for – laissez faire er ligesom lidt mere cool.
Desværre har jeg fået en ny elkoger, som viser temperaturen på vandet. Så nu står jeg og vogter over vandet for at kunne tage det af lige når det rammer de magiske 85 grader. Og det værste er at det er gået hen og blevet en besættelse, så i dag måtte jeg lige varme det kun 79 grader varme vand lidt op igen, inden jeg hældte det over min elskede Bambus-te fra Perchs…
Og nu vil jeg se filmen om Nelson Mandela på DR2 – mig og Sydafrika, we go back a long time (og goddamn, jeg elsker deres accent), og Mandela, ak ja, hvis vi alle bare kunne være som ham. Skål i te
