Ja, så er det så man ønsker at man var sådan et langt ude love child, at ens oldemor havde haft en heftig affære med en af de spanske soldater på Koldinghus hin nat for 200 år siden, som så siden hen havde givet mig bare en en lille smule sydlandsk glød.
Men nu er det desværre bare sådan, at jeg i den grad er sat sammen ikke bare af danske, men fynske kromosomer så langt tilbage at jeg kunne sælge mig selv til forskning på linie med den islandske befolkning. Og jeg kan bare melde, at folk som os i særlig grad er ramt af den afsky, vi nu alle føler (eller bør føle) for solarier takket være Kræftens Bekæmpelses kampagne Sluksolariet.
Oh my God! Kan det virkelig være meningen, at alle mødre (eller nu kan jeg jo bare tale for mig selv til en start) slet ikke kan få lov til at grille sig væk fra bare nogle af de spor, som tre års søvnunderskud ubarmhjertigt har trukket hen over mit ansigt? Hvis jeg nu lover at bruge faktor 100 og kun lige lader den kunstige sol efterlade en mild glød (tro mig, der skal ikke så meget til) mon så ikke det går?
Jeg kan ikke komme videre end hendes bryster. Hvordan får hun dem til at sidde helt der oppe?
Er hun 12 eller hvad?
Hun hænger formentlig i dem – og hendes oldemor har helt sikkert haft et sydeuropæisk fling
Altså brysterne, jaja, men maven. HvorDAN har nogen fået en så flad mave. Så flad er jeg kun på mit skinneben.
PHOTOSHOP!!!!!!!!
[…] blond og solbrun (stadig med god samvittighed) og fuld af ungdommelig friskhed (ak ja, at leve i lykkelig uvidenhed om a-barnets ankomst og […]