Kun sandheden
– bøger, hverdag og politiske tanker om det private
Category Archives: Mig sagde hunden
Wannabe sund #3
Jeg er færdig med at træne i weekenden, aldrig mere. Fra nu af vil jeg kun frekventere motionscentret om formiddagen – sammen med pensionisterne.
Da jeg stod i omklædningsrummet og prøvede at komme til mig selv igen, kom en ældre dame hen til mig.
– Jeg gik på løbebåndet ved siden af dig. Sig mig engang hvor længe kan du løbe i det tempo.
– En halv time, sagde jeg og prøvede at få vejrtrækningen ned i et normalt leje
– Hvor langt løber du så?
– 5,5 km
– Ahm, det er simpelthen utrolig flot, og du løb virkelig stærkt. Meget flot!
Derefter strøg jeg lige over Føtex og fyldte kurven med grønne sager og frosen frugt. For fra nu af skal jeg kun leve af smoothies, sunde nødder og grove grøntsager – og jeg kan ligeså godt sige det med det samme, Lene Hansson og Chris MacDonald, I får kamp til stregen for pensionisterne elsker mig, og vi ved nok, hvor mange der blir af dem i fremtiden.
Farvel til koffein, kulhydrater og cola - nu skal mit potentiale leves ud! Nå ja, købte også lige sådan nogle fodpuder (th) til min nye støvler, som er så høje, at jeg får utrolig ondt i fødderne, når jeg har dem på - og faktisk ikke kan gå så langt i dem. Ret praktisk med børn.
Oh salige tirsdag
Om et øjeblik slukker jeg computeren, køber en latte i Baresso, stempler mit togkort og sætter mig ind i toget. Så fisker jeg min bog op af tasken og lukker verden ude, indtil jeg lander på Østerport St.
Jeg tager rulletrappen op, håber på, at solen holder helt til Kbh og nyder larmen af storby og udsigten over søerne, mens jeg går op mod Århusgade, hvor jeg skal mødes med en veninde. Vi spiser mad, drikker kaffe og snakker og snakker og snakker lidt om børn og en masse om alt det vi gerne vil med vores liv og så lidt om børn igen. Senere går vi op til Øster Fælled Torv til teatret Republique og håber på, at det stykke, vi bestilte billetter til i september, er tiden værd.
Sent, sent i aften tager jeg toget hjem og i morgen er jeg pissetræt, fordi jeg har sovet for lidt når vækkeuret ringer klokken seks. Til gengæld har jeg fået tanket op på den sociale konto, og det er hele den efterfølgende lange onsdag værd.
Der er to hemmeligheder bag den dag; nemlig den uundværlige og uvurderlige tirsdagaftale og et teaterabonnement med billetter til en hel sæson. Åh gud, hvor jeg elsker det koncept.
Sine forældres børn
Den her weekend er undtagelsen, der bekræfter reglen for vi har kusine Fry (nej, det var ikke Gry) på forlænget weekend, og imorgen debuterer Halfdan som vært for sin bedste ven i vuggestuen, søde Mahie (ja, det var Marie. Halfdan har det bare lidt svært med r’erne).
Nå, men besøg skal jo fejres, og jeg blev selvfølgelig grebet af stemningen og havde arrangeret hvad jeg i al beskedenhed vil kalde den mest fantastiske dag. Først en togtur, så fødselsdagsmorgenmad med kage (ok, jeg havde lige et arrangement på arbejdet, som jeg godt ville vise flaget til, selvom jeg havde fri), efterfulgt af en fantastisk sanseudstilling (virkelig, virkelig fed udstilling, must go hvis du kommer til Odense med børn) og så til sidst cafebesøg…
Der skete følgende: Carla kastede sig ud i dagen med krum hals og en begejstring, hvis ophav vist ikke lader skjule. Kusine Fry, som ellers ikke står tilbage for en udfordring, når hun er på hjemmebane, veg ikke fra min side og på udstillingen tog hun bare min hånd og sagde: “Jeg vil gerne hjem.”
Af sådan en dag kan man (jeg) så lære to ting: 1) At oplevelsesjunkier opfostrer oplevelsesnarkomaner, og 2) at man (jeg) kan komme meget langt med sådan en lidt dogmeagtig tilgang til at have små gæster… således beriget lægger jeg mig på sofaen med informeren resten af weekenden.
P.S. Hvad sker der for Tiger Woods (og os andre)…
Advarsel
PayPal er genialt – og den største trussel mod min økonomi, mest fordi de er så behjælpelige med at give mig en ny adgangskode når jeg har glemt den gamle. Og for jer der ikke kender princippet, som er udviklet til alle os dovne, der gerne vil bruge penge på nettet, men er trætte af altid at skulle rejse os efter Visakortet, må jeg bare sig tillykke. Du lever i oprigtig lykkelig og besparende udvidenhed – bliv ved med det…
Ikke for sarte sjæle
Måske burde jeg ikke vise dig det her. Eller det burde jeg højst sandsynligt ikke – og jeg advarer dig på forhånd om at jeg selv har kvalme, og at det ikke er fordi jeg synes det er noget at være stolt af, eller fordi jeg synes det er æstetisk på nogen måde. Det er kun fordi det med sandheden forpligter, og fordi jeg selvfølgelig undrer mig.
For jeg er vokset op i sådan en helt og aldeles ordentlig familie, hvor man betaler sine regninger til tiden, smider sine sure sokker i vasketøjskurven, stryger sine viskestykker, lukker døren når man går på toilettet og kvalificerer sig til Fødevarestyrelsens Elite-smiley (hvis altså den blev uddelt til private køkkener).
Så det er mig naturligvis en gåde, hvordan det her kan flytte ind i mit køleskab – har det ikke lige været jul?
Det er ikke fordi jeg ikke gør forsøget
Tænkte at det måske var sin plads at dokumentere, at det ikke bare er falsk beskedenhed – og sandelig heller ikke, fordi jeg ikke har forsøgt at blive sådan en krea-mum, der lige trækker strikketøjet op af tasken og vupti strikker en trøje over kaffen…
men hvis jeg nu siger, jeg lavede den der vest-ting til venstre, som i kvalitet ligner den sømandsdukke jeg strikkede i 4. klasse, sidste år i januar – og at den store bunke skulle blive til et dejligt patchwork-agtigt slumretæppe – jeg har 1½ bane af en meter, hvilket jo ikke engang ka fungere som fodvarmer til en dværg – og at garnet til højre skulle blive til dejlige ja-det-har-jeg-glemt og så viste det sig også at være ret så afskyeligt da jeg først gik igang…..
Er der så helt ærligt noget at sige til at jeg er nødt til at lave perlepladder – ja, det er mig, der har lavet dem – bare for at få en smule oprejsning.
Chokoladeparentes
Åh, glæden ved at have gennemrodet alle skabe og så pludselig at komme i tanke om den plade chokolade, jeg købte på vej hjem fra arbejde. Must make more tea…
Pause panik
Jeg holder fri og er selvfølgelig i total panik over, hvordan jeg får det bedste ud af dagen… Jeg forestiller mig, at jeg skal
- foretage i hvert fald ikke mindre end 3 telefonopkald (herunder et til en næsten nybagt mor-veninde) 12:34 KUN RINGET TIL NYBAGT MOR, SOM VIST AMMER ELLER NOGET
- bage fastelavnsboller (hvilket kræver indkøb først) 11.54: HAR FUNDET OPSKRIFTEN
- se en film (Lust, Caution igen – faldt i søvn sidst – eller Elegy)
- skrive en anmeldelse (af Min store græske tur, still haven’t finished that one). 11.43: DONE
- læse Nick Caves sindssyge roman Bunny Munros død færdig 14.45: FIK LÆST ET KAPITEL
- bage boller 14.45: ARBEJDER PÅ SAGEN
- købe ind (til fastelavnsboller og aftensmad) 12.34: ER PÅ VEJ
- vaske tøj og hænge det op der allerede ligger i maskinen 12. 14: DONE
- frekventere motionscenteret (eller i hvert fald hente min cykel på stationen, hvilket vel også er en slags motion) 12.34: ER PÅ VEJ, ALTSÅ OP FOR AT HENTE CYKLEN
- spise frokost/drikke kaffe på cafe (fordi vi også er nede på rugbrød og de laver både god kaffe og gode sandwich og hvis ikke man skal spise ude når man har ferie, hvornår så) 12.34: EFTER CYKEL, POSTHUS OG INDKØB ER DET VIST LIGE EN ½ TIME – SPISER CHOKOLADE I MELLEMTIDEN FOR AT HOLDE SULTEN NEDE
Indtil videre har jeg brugt en time på at drikke te, læse avis, surfe blogs og dyrke min nye kærlighed til de japanske lykkedukker Sonny Angel. Og der er nu seks timer til børnene skal hentes (fordi fredag er vores eneste chance for ikke at være de sidste til at hente – med lidt god vilje kan jeg måske endda i dag være præmiemoren, der henter før 3). 14.45: FÅR IKKE PRÆMIEMOR-CERTIFIKAT IDAG.
OG SÅ ER DER WEEKEND
Så er det nok bare mig der er blevet sindssyg
Efter jeg (og tilsyneladende også andre) havde haft besøg af legendariske Gretta Larsen i en bannerreklame på min webmail, skrev jeg en venlig mail til TDC, fordi jeg tænkte, det var langt ude at et stort firma giver plads til den slags reklamer – eller endnu mere sandsynlig at Gretta Larsen måske selv havde fundet vej via ufine metoder.
At dømme efter svaret fra TDC må jeg imidlertid enten have set syner eller være blevet ramt (igen) af momentan sindssyge…
Hej Suzette
Jeg har nu testet vores hjemmeside med adskillige login og der er ikke noget der linker til http://www.grettadietblog.com/
Tak for din henvendelse.
Mvh.
TDC
Kun sandheden 