Om et øjeblik slukker jeg computeren, køber en latte i Baresso, stempler mit togkort og sætter mig ind i toget. Så fisker jeg min bog op af tasken og lukker verden ude, indtil jeg lander på Østerport St.
Jeg tager rulletrappen op, håber på, at solen holder helt til Kbh og nyder larmen af storby og udsigten over søerne, mens jeg går op mod Århusgade, hvor jeg skal mødes med en veninde. Vi spiser mad, drikker kaffe og snakker og snakker og snakker lidt om børn og en masse om alt det vi gerne vil med vores liv og så lidt om børn igen. Senere går vi op til Øster Fælled Torv til teatret Republique og håber på, at det stykke, vi bestilte billetter til i september, er tiden værd.
Sent, sent i aften tager jeg toget hjem og i morgen er jeg pissetræt, fordi jeg har sovet for lidt når vækkeuret ringer klokken seks. Til gengæld har jeg fået tanket op på den sociale konto, og det er hele den efterfølgende lange onsdag værd.
Der er to hemmeligheder bag den dag; nemlig den uundværlige og uvurderlige tirsdagaftale og et teaterabonnement med billetter til en hel sæson. Åh gud, hvor jeg elsker det koncept.
Kun sandheden 