Category Archives: Farmorbørn

14. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn

En af de lange

Det fede ved weekender efter man har fået børn er, at man får forlænget sin weekend med adskillige timer – i dag tog vi hul på dagen kl. 05.30, hvilket har den fordel, at vi har fire timer til at spise morgenmad og komme i tøjet inden dagens tøndeslagning (og der er fuld hygge og stimulerende aktiviteter på programmet som I ser).

Samtidig slipper man for at sidde og brokke sig over, hvor dårligt fjernsyn der sendes lørdag aften, for der sidder man så alligvel og sover i sofaen kl. 9 (hvilket jo så reelt ikke forlænger dagen med mindre man tæller de to timers snuen i sofaen med i de vågne timer).

P.S. Det er klart det kun er en fordel forældre med a- og über-a-børn får glæde af. I andre må leve med at det fortsat er en udfordring at komme ud af døren inden kl. 10.

med emneordet , ,
9. februar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn

Note til curlingbørnenes forældre

Brev fra svømmeklubben

OG så vil bestyrelsen bede alle forældre om ikke at stå ved bassinkanten – det er frustrerende for træneren og det tager børnenes opmærksom-hed. Vi henviser til cafeteriet, hvor der er findes siddepladser nok til ventetiden.

OG så vil bestyrelsen bede alle forældre om ikke at stå ved bassinkanten – det er frustrerende for træneren og det tager børnenes opmærksom-hed. Vi henviser til cafeteriet, hvor der er findes siddepladser nok til ventetiden.

med emneordet ,
6. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, The kids

Tankeeksperiment

Så er ungerne hældt i flyverdragt og sendt på ekspedition i haven – de har været ude i 10 min. og inde og spørge om jeg kommer ud til dem 5 gange allerede.

Men efter jeg har hørt om familier, hvor børnene uden problemer leger alene i haven i i hvert fald halve timer, har jeg besluttet mig for at vi skal være sådan en familie.  Og i troen på, at det lykkes har jeg lavet en kop kaffe og sat mig med ryggen til vinduet…

med emneordet , , ,
4. februar 2010
1 kommentar
Farmorbørn

Om at være mor for et hus

I 4 år har vi været parcelister, og allerede dengang vi fik købsaftalen burde jeg havde anet uråd. Måske burde der ligefrem være sådan en statslig instans, der vurderede og godkendte en som potentiel huskøber på linie med folk, der vil adoptere. Ikke bare gældsætter man sig for livet, men man får også ansvaret for et monstrum af mursten og tegl, som kræver opmærksomhed og omsorg (og en vognpark af devices til hækkeklipning, græsslåning, sneskrabning and what not).

Nå, men det begyndte ellers meget godt, når jeg selv skal sige det. Jeg forsøgte virkelig at læse købsaftalen, det gjorde jeg, men den var fuld af mærkelige ord og tal. Så kom mødet med banken og snak om rentesatser og kurser. Jeg tror, jeg forstod hvad det gik ud på dengang, men har glemt det igen og har ikke den fjerneste ide om, hvorfor, hvornår og hvordan man konverterer sine lån – kun at at mange snakker om det og at folk (de andre) har sparet flere penge end jeg tjener om året, og det er noget man burde forholde sig til.

Og jeg indrømmer at jeg har sådan lidt barnlig følelse af trods mod at blive revet med ned i parcelistdyndet – og barnligt er lige, hvad det har udviklet sig til, for hver gang der er problemer – hvoraf langt de fleste på mystisk vis handler om vand – ringer jeg til min far. Når vandet pludselig driver ned ad væggen i stuen, fordi vi ikke lige har fået repareret et hul tagrenden og det så lige valgte at blive den vådeste november i mands minde. Når vandet, der kommer ud af vandhanden er 70 grader varmt, og vi ikke kan finde ud af at skrue ned for temperaturen. Når vandet løber i en lind strøm ud af køleskabet og ned på gulvet, og vi er på vej ud for at bruge 5.000 kr på et nyt (det viste sig så at være en brødkrumme, der sad fast i afløbet). Eller når går op for os, at vi efter 4 år i vores eget hus ikke aner, hvor vandmåleren sidder – og i øvrigt får følgende besked, da jeg indberettede forbruget på nettet: “Din indberetning afviger meget fra vores estimerede forbrug. Er du sikker på, at indberetningen er korrekt?”

Jeg håber sgu jeg er en bedre mor for mine børn end jeg er for mit hus for ellers vi kan vist ligeså godt sende bud efter de sociale myndigheder med det samme…

med emneordet , ,
2. februar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn, The kids

Så er den tid forbi

Så sidder man der i sengen og føler sig mindst lige så træt som barnet (der så i parentes bemærket måske næsten virker mindre træt i det øjeblik), og selvfølgelig er det dumt at spørge: Hvilken bog vil du læse? Når nu jeg allerede ved, at jeg ikke gider læse 1000 nye ord, Thomas Togs tællebog eller min gamle Disneyudgave af Pinocchio.

Vi taler opdragelse for begyndere her: Spørg ikke, hvad dit barn har lyst til. Manipuler det i stedet til at have lyst til det samme som dig. Nå, men hvilken bog vil du læse? Og vi får os forhandlet frem til en Vitellobog, som der kan siges mange gode ting om – den dårlige er at det er en af de bøger, der varsler en ny tid, hvor der er mere tekst og færre billeder i bøger aka mere arbejde til forældrene.

Heldigvis kan man altid ty til det gode gamle trick og lige vende et par sider ad gangen – indtil igår. “Hov, du glemte jo den der side…” sagde Miss Carla og stoppede straks læsningen og bladrede tilbage til den glemte side.

Ahr, jeg ved ikke. Jeg troede måske bare det kneb var gangbart indtil skolealderen eller noget…

med emneordet ,
28. januar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn

Er det mon strafbart?

Gad vide, om de sociale myndigheder har pligt til at gribe ind, hvis de blir opmærksomme på, hvor tit jeg i et anfald af hverdagsstress ender med at give børnene pasta og pølser, som de elsker, og derfor spiser uden ballade.

I dag insisterede jeg på at de spiste hhv. 4 tomater og 4 skiver rød peber undervejs. Det må da tælle som et plus i bogen

med emneordet ,
25. januar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn, The kids

Uno Due Tres (eller hva det nu hedder)

Efter en weekend – eller i hvert fald søndag – fra Helvede vendte alle i dag revitaliseret hjem fra hhv. arbejde og institution.

Miss Carla i en mindre vulkanagtig udgave og far og mor med ny energi og to vidt forskellige forslag til, hvordan vi minimerer udbrudene fra den temperamentsfulde dame. Lad mig bare i parentes bemærket sige, at weekenden blandt andet bød på en lidt for overbevisende IKEA-test af vores køkken – i reklamen er det godt nok en teenager, der går amok, men husets 3-årige gennemførte testen med lige så meget power, og køkkenet holdt præcis som de lover i reklamen (det var dagens positive betragtning).

Nå, men altså vi er selvfølgelig landet på føle-føle-løsningen fra mor og den meget konkrete, håndgribelige fra far. I al sin enkelhed er min aftale med Carla nu, at vi forsøger at komme ud af eskalerende konflikter med øjenkontakt og dybe indåndinger (lykkedes allerede under aftensmaden) og de gode gamle pudeslag, når der ikke er nogen vej tilbage (bare for at undgå alt for mange kast med inventar og smækken med døre). Og far kom så med UNO-spillet?! Ja, det havde jeg så ikke set komme, men metoden – altså at sætte sine børn til at spille UNO – skulle efter sigende været afprøvet med gode resultater af en kollega og mor til tre.

UNO, pudeslag og dybevejrtrækninger – det lyder sgu som noget fra en dårlig film om desperate forældre, men lad mig sige det sådan, at jeg ville overveje – OVERVEJE – at invitere Carl Mar Møller og B.S. Christiansen inden for, hvis de hævdede at have de vise sten, og det er jo også en form for desperation.

med emneordet , ,
12. januar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn

Tirsdag = fridag

Tirsdag er en særlig dag. Det er nemlig min dag – den dag, hvor jeg disponerer fuldstændig over min tid fra jeg går ud af døren om morgenen til jeg kommer hjem igen (altså jeg skal også lige på arbejde i det tidsrum, men altså i det store og hele…).

Det er en af de bedste aftaler, vi har indgået derhjemme. En fri dag til mig og en til dig. En dag, hvor jeg kan arbejde længe (det gør jeg som regel), hvor jeg kan lade op, hvor jeg kan læse bøger, hvor jeg kan shoppe (hvis altså jeg ikke lige netop i dag har glemt koden til mit Visakort – det er så aldrig sket før), hvor jeg kan drikke 10 kopper kaffe med veninderne og sludre om alt. Det er tid i 10. potens.

Altsammen bidrager det til en følelse af at man både kan være mor for to små børn, have overskud til at være kæreste OG tid til at være sig selv. Jeg elsker de dage, og jeg er overbevist om at jeg bliver en bedre mor og kæreste af det. Og vi kender jo alle sammen den gamle sang om at når forældrene er lykkelige…

med emneordet , ,
3. januar 2010
1 kommentar
Farmorbørn

Heldig start

Yes! To år siden og først nu det første indlæg. Dengang synes jeg verden flød med glade mødre, der ikke kun få nok af at dele deres overskud. Jeg havde bare ikke noget at dele – synes lige det var lidt hårdt at have to små børn, hvor af den ene ikke sov om natten og den anden vågnede kl fem. Ren selvmedlidenhed hele vejen til banken. To år med susen for ørerne, ikke som den liflige lyd af havet i et sneglehus, mere som at gå efter mælk kl 11 om aftenen i stormvejr. To år og så begyndte lyset at vise sig – og nu er jeg så her. Overskud? Nok ikke, men i hvert fald øjeblikke af fred, som giver tid til at fylde flere ord på verden.

Således talt – og debuten blev en helt uovertruffen smuk første søndag i januar, hvor sneen idyllisk dækker gaden og solen går ned over havet. Svært ikke at føle sig heldig, trods alt. More to follow…

med emneordet , ,
Nyere indlæg →