Så sidder man der i sengen og føler sig mindst lige så træt som barnet (der så i parentes bemærket måske næsten virker mindre træt i det øjeblik), og selvfølgelig er det dumt at spørge: Hvilken bog vil du læse? Når nu jeg allerede ved, at jeg ikke gider læse 1000 nye ord, Thomas Togs tællebog eller min gamle Disneyudgave af Pinocchio.
Vi taler opdragelse for begyndere her: Spørg ikke, hvad dit barn har lyst til. Manipuler det i stedet til at have lyst til det samme som dig. Nå, men hvilken bog vil du læse? Og vi får os forhandlet frem til en Vitellobog, som der kan siges mange gode ting om – den dårlige er at det er en af de bøger, der varsler en ny tid, hvor der er mere tekst og færre billeder i bøger aka mere arbejde til forældrene.
Heldigvis kan man altid ty til det gode gamle trick og lige vende et par sider ad gangen – indtil igår. “Hov, du glemte jo den der side…” sagde Miss Carla og stoppede straks læsningen og bladrede tilbage til den glemte side.
Ahr, jeg ved ikke. Jeg troede måske bare det kneb var gangbart indtil skolealderen eller noget…
