Tag Archives: what they say

9. juni 2010
2 kommentarer
Blomsterballade

Havedrømme #2

Siden havedrømme – sammen med av min pik og skønhedsidealer – er et af de søgeord, som oftest dukker op på bloggen, tænker jeg, at det er på sin plads at give folket, hvad folket tilsyneladende vil have.

Så nu har jeg brugt det meste af aftenen på at lave en collage, og jeg indrømmer at en pik-collage havde været en større overraskelse, men det må blive en anden gang. Så indtil videre må I tage til takke med en stak billeder fra den lille plet på jorden, jeg elsker allermest.

Havedrømme – værsgo!

med emneordet ,
4. juni 2010
Skriv en kommentar
The kids

En mor for en moster

“Vil du være min moster? Min mor er nemlig død for længe siden. Hun blev mindst 100 år.”

Temaet er ikke nyt, altså det at Miss Carla forsøger at slippe af med sin mor. Men det er nyt, at jeg får lov til at være moster. Og jeg tror nok, det er en form for en opgradering af min status.

med emneordet , , , ,
29. maj 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Sandheden

Facebook gone wrong

Efter sigende kan man ikke være sikker på, hvad Facebook bruger ens personlige oplysninger til. Efter sigende. For de bruger dem i hvert fald ikke til at sælge videre til deres annoncører. Og hvis de gør, så er det måske annoncørerne, der ikke helt forstår at ramme målgruppen.

Altså muligvis kunne jeg få glæde af sådan en tyrolerdragt, når vi kommer til Nürnberg og Østrig, men det med tigeren er simpelthen den største joke. Sorry. Men jeg er ikke dyreven. Som i slet ikke. Og det er ikke mine forældres skyld, for vi har både haft fisk og fugle og skildpadde og kanin og kat og hund, og jeg har været en hestepige ligesom allerede andre 8-årige, der vokser op uden for lands lov og ret.

Jeg har forlængst indstillet mig på, at børnene kommer til at rejse jorden rundt og gøre sindssyge ting som at kaste sig 140 meter ud fra en bro med et reb om fødderne, og at de kommer til at drikke sig alt for fulde (i bedste fald) og falder om på en øde strand i Caribien og vågner op næste morgen og undrer sig over, hvor deres ting er blevet af. Jeg skal nok forsøge at være tålmodig – og når de kommer hjem med jordens kedeligste kæreste, skal jeg nok love at være sød, men når det kommer til dyr, er jeg ubarmhjertig. Jeg drømmer ikke om at have en kanin i baghaven, som jeg ender med at skifte hø hos, jeg skal ikke have en kattebakke i bryggerset, som jeg kommer til at træde i, og jeg skal slet, slet ikke have en hund, der skal luftes, men alligevel skider i haven, og som skal slikke mig i hovedet til godmorgen. SLET IKKE.

Du kan godt bilde mig ind, at det er sundt for børn at vokse op med dyr. Men så må de lufte hund for en gammel dame i kvarteret, gøre rent hos dyrlægen eller begynde at gå til ridning.

Jeg bliver hverken katte-, hunde- eller tigerven. Sorry. Spildte kræfter. Også selvom en clairvoyant en gang sagde til mig, at hun kunne se, at jeg var enormt søgende, og at hun fik nogle impulser med dyr, og at hun fik den oplevelse, at jeg ville blive lykkelig som dyrepasser. Jeg ved ikke, hvad hun var i kontakt med – men det var i fald ikke mig.

med emneordet ,
21. maj 2010
1 kommentar
The kids

Overhovedet omstændigheder

4 års undersøgelse igår med et helt igennem gennemsnitligt barn, der både kan se med begge øjne og hoppe først på det ene og så på det andet ben. Det er mig en gåde, hvorfor de ikke ved samme lejlighed tjekker barnets hørelse, så vi en gang for alle kunne slå fast: Jo barnet kan godt høre. Hun ignorerer dig bare.

Læge: Og er der ellers noget, vi skal tale om?

Mig: Nej, jeg synes det går meget godt. Der er også kommet lidt mere ro på temperamentet.

[indsæt her lyd af picup, der trækkes hen over en lp]

For I kan selvfølgelig godt regne ud, at den kække bemærkning fra moren fik Mr. Murphy ud af hullerne.

Så en halv time senere flegnede barnet skråt midt i gågaden, så jeg måtte slæbe af sted med hende i armen, mens jeg hvislede verdens værste trusler. Og mens mit barn blev trukket hen ad gågadens royale belægning (lagt i anledningen af Dronningens besøg sidste år), råbte hun: Nej, jeg ville ikke med. Overhovedet omstændigheder! Faktisk ret svær ordkombination. Særligt hvis man er et stykke over det røde felt.

med emneordet , , ,
10. maj 2010
4 kommentarer
The kids

Ren røv at trutte i

Kender I de der keramikfugle, som også er en fløjte. Hvis du puster den lille fugl i numsen, kommer der en liflig fløjtelyd ud af næbet på den. Jeg tror, de er fra Mexico, men det er sådan set ligegyldigt for de er sjove at puste i ligemeget hvor du kommer fra. Nå, men nu er min børn altså begyndt at lege keramikfugl – med hinanden.

Forleden da de var i bad, grinede de så højt, at jeg følte, jeg blev nødt til at rejse mig og gå ud for at se, hvad der var på færde. Som regel er det jo et faresignal, når børnene morer sig så hysterisk, når de er alene. Og der stod Carla med hovedet oppe i røven på Halfdan og pustede af sine fulde lungers kraft. Han fløjtede ikke, men grinede så tårerne bogstavelig talt løb ned ad kinderne på ham.

Jeg antager, at det er godt, at børnene har et naturligt forhold til alle dele af kroppen…

med emneordet , ,
4. maj 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger

Den virkelige verdens pumaer

Altså jeg har ikke set den der Cougar-serie, men har dog forstået, at virkelig up-beat kvinder for tiden har travlt med hooke op med yngre mænd. Demi Moore gør det. Gwyneth Paltrow gør det. Susan Saradon gør det. Og jeg gør det – godt nok kun med en 4-5 måneders forskel but still…

Egentlig forsøgte jeg bare at kloge mig lidt på Congo på min ugentlige fridag, men det var ærlig talt lidt svært at holde fokus på Mobutus vanvid, mens der åbenbart var gået ren Courney Cox i nogle af de andre cafegæster. Ingen tvivl om, at provinsen også er ramt af puma-feber

– Altså nogle af de der unge spændstige fyre…

– Ja, bare de ikke skal have penge for det!

[Jeg kiggede op, ikke helt sikker på om jeg havde hørt rigtigt, men damen (stort iltert hår a la Joan Ørting, hæs stemme, 50+) så ud til at være rimelig seriøs.]

– Det må godt være nogle gode mænd i 40’erne.

– Ja, det ska sgu ikke være nogle frustrerede mænd i 20’erne. Det skal være nogle af dem, der  ved, hvad de vil.

– Bare det at kunne gå og glæde sig til at have sex med en mand.

– Jeg er helt i tvivl om jeg overhovedet har et køn, når der er gået så lang tid siden sidst.

– Men det blir måske lidt akhavet – skal man så ligge der og trække maven ind?

Og så lige der, kom den enes mand. Hej hej, skat. Kom sæt dig ned. Kys kys. Er der noget du vil have?

– Nå, jeg må også se at komme hjem.

Good point. Ligesom lidt svært at sidde og snakke om sommerferie, carporte og havearbejde, når man i virkeligheden drømmer at være en listig puma på jagt efter unge kid.

med emneordet , ,
3. maj 2010
1 kommentar
The kids

Gandhi som 2-årig

Hvis der er noget, lillebroren har blik for, så er det andres ve og vel. Jeg tænker, det er sådan Gandhi (altså som forældre gør man sig jo nærmest kun store tanker om sine børn) har været som lille, en stor konfliktløser og et beskyttende blik for de svageste.

Nu kan man måske ikke ligefrem påstå, at storesøster Carla er inkarnationen af de svageste, men hendes temperament sætter jævnligt huset på den anden ende, og det kan man godt blive rimelig sindssyg af at høre på. Halfdan stiller sig altid til rådighed med en række af forslag, der kan lægge låg på hendes udgydelser: “Er du sur på mor, Tarla?” “Skal jeg hente din bamse?” “Vil du ha en krammer?”

I dag nåede hans rolle som Miss Carlas advokat nye højder. Hver gang vi skal have ris til aftensmad er der ballade – og indrømmet jeg laver det kun, når jeg har lidt ekstra overskud, men så gør jeg det også med stort gåpåmod og med oprejst pande klar til at tage kampen, og reaktionen kommer da også prompte:

– Adr, jeg hader ris. Øv, hvor det lugter dårligt. Jeg kan overhovedet ikke lide ris. Det er så ulækkert.

I dag var hun nærmest ikke gået i gang, før Halfdan kiggede på os med rynkede bryn og løftet pegefinger (I kid you not):

– Aih altså, I ved godt Tarla ikke ka lide ris. Hun vil ikke have det!

Jeg sir det bare. Vi taler seriøst fortaler-potentiale her (lidt senere væltede han godt nok hendes tusser på gulvet med vilje og slog hende oven i hovedet med cykelpumpe, men Gandhi kom nok heller ikke gennem livet uden at der er røg en enkelt finke eller to af panden undervejs, vel?).

med emneordet , ,
27. april 2010
Skriv en kommentar
The kids

Løstgående socialist

I sidste uge var det Mathilde, der stod højest på ønskelisten over kommende legekammerater. Før det var det Lærke – altså både Lærke H og Lærke W. Og i denne uge har navnesøster Karla så sprængt listen.

The atomic kid er også über social og udsigten til at opleve noget nyt med nogle nye mennesker er en attraktion i sig selv (jo tak, det gen tror jeg nok jeg kender).

Jeg påtager mig rollen som den tøvende, lidt tilbageholdende mor, for jeg ved knap hvem de piger er, og præferencerne skifter øjensynligt lidt hurtigt (sådan er de unge vist) – og nogle af dem er måske også vel store til, at jeg helt kan forestille mig, at de gider lege med en, der lige er fyldt fire.

Og så er det godt (altså for barnet, for jeg synes nok det kan være lidt grænseoverskridende), at barnet altid er klar til at tage sagen i egen hånd.

– Jeg vil gerne lege med Karla.

– Har du talt med hende om det?

– Jeg har spurgt hendes mor, og så sagde hun, at de ville lægge en seddel.

– Hvor gammel er Karla?

– Hun er fire år… tror jeg… jeg må lige huske at spørge hende…

– Men leger du overhovedet med Karla?

– Nej, men vi ved det jo ikke, mor [overbærende, himmelvendte øjne]. Vi må prøve at se om vi kan blive bedste venner. Vi ved det jo ikke endnu. Nu må vi prøve at se.

Det hedder vist livsduelighed det der.

med emneordet , ,
20. april 2010
6 kommentarer
The kids

Mr. Drama Queen

Kun 1½ år siden og alligevel havde jeg fuldstændig glemt det, fortrængt det, tænkt det var en pigeting, men oh no – it’s back. Drama queen-fasen.

Så Halfdan piver, klynker eller skriger, når han:

  • vågner om morgenen, og det ikke er den han kaldte på, der kommer (og så nægter han i øvrigt selv at stå ud af sengen).
  • hans søster taler til ham lige når han er vågnet (indrømmet hun kan være vel energisk but still).
  • han ikke får lov til at bære sin tallerken over til bordet.
  • hans søster tager en vitaminpille før ham.
  • han er tørstig.
  • han er sulten.
  • han skal have skiftet ble.
  • det ikke er hans foretrukne der skifter bleen.
  • han skal have tøj på.
  • han ikke selv får lov at komme tandpasta på tandbørsten.
  • han ikke kan trække sine bukser op over blebagen.
  • han ikke kan få bukserne af.
  • vi spørger om han skal ud og tisse på toilettet.
  • vi ikke spørger om han skal ud og tisse på toilettet.
  • han ikke kan nå sit legetøj.
  • han ikke kan finde sit legetøj.
  • hans legetøj sider fast.
  • han ikke må få en sut.
  • vi ikke går den vej ud af vuggestuen, som han havde forestillet sig.
  • hans søster kommer først (i bad, ind ad døren, ud ad døren, op af trappen, ned af trappen…)
  • han ikke må sidde på skødet af mig, mens jeg spiser.
  • han ikke må spise min mad i stedet for sin egen.
  • han ikke sidder på sin faste plads i sofaen.
  • vi ikke læser den rigtige bog inden han skal sove.
  • han ikke selv vil gå ind i seng.
  • han selv vil gå ind i seng.
  • han ikke vil læse en af de 3000 bøger, han allerede har liggende i sengen.
  • han vil have lyset tændt.
  • han ikke vil have lyset tændt.
  • han ikke må få noget at spise, når han er kommet i seng.

Det bliver alligevel til noget piveri i løbet af en dag.

med emneordet , ,
19. april 2010
4 kommentarer
The kids

Og så er der drengene…

Selvom han har en søster og blevet tvunget og truet igennem 700 far, mor og børn-lege, har han på egen hånd fundet ud af, at det sjoveste (altså ud over guitaren) er at hoppe ud foran sin familie med sit sværd og råbe: HA-HAA! Nu skyder jeg jer!

Eller banke den lille tiger med den store tiger, mens han med grum stemme råber: Og nu spiser jeg dig! Bump – og så er du død.

Ok, så siger vi, at de lærer legene af hinanden, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor det lige er drengene, der synes det er sjovt at slås (og slå ihjel) eller hvorfor de synes våben og Spiderman er federe end Hello Kitty og dukkehuse?

Det samme gælder den gode gamle tissemand. Ligger den der penis-forelskelse virkelig i generne eller er det bare, fordi drengene kan se, hvad de har med at gøre? Og hvorfor er det mere ok, at de allerede når de er helt små ligger og hiver i den lille regnorm end når pigerne i samme alder forsøger at finde ud af, hvad der foregår nede i tisseregionen?

Halfdan er ikke bare stolt af sin tissemand, han har også (som de fleste mænd) totalt overvurderet, hvad sådan en relativt lille fyr kan bruges til. Da jeg tog bleen af ham på puslebordet forleden, sagde han: Bang! Nu skyder jeg dig med min tissemand. Nu er du død!

med emneordet ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →