Tag Archives: meningsfuldt

10. juli 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, Orlov

Instant Berlin

Så lad os opsummere, inden turen går videre til Nürnberg i morgen. Altså jeg vidste jo godt i forvejen at Berlin er let at elske, men vi taler altså win-win-win-win-win i en lang uendelig cirkel. Selv Miss Carla er ikke i tvivl. “Berlin er en fantastisk by,” sagde hun i morges (da hun var holdt op med at hikste efter sit fit ved parken).

Her den korteste opskrift på storbyferie, som du kun turde drømme om med børn:

  • Cafe Kiezkind, Helmholtzplatz, Prenzlauer Berg. Cafe og giga legeplads og fri wifi, gir ligesom ret god start på dagen er min erfaringer.
  • Kinderbad Monbijou, Oranienburger Strasse, Mitte. Friluftsbad for børn – tag madpakke med mindre du elsker den tyske cowboytoast; hotdogs varmet i mikroovn.
  • Machmit, Senefelder Strasse, Prenzlauer Berg. Det sejeste museum for børn i en nedlagt kirke. Rigtig gode aktiviteter og (selvfølgelig fordi det er byens varemærke) en cafe med god kaffe.
  • Kauf Dich Glücklick, Oderbergerstrasse, Prenzlauer Berg. Cool cafe med sandkasse til børnene.

Og så husk at leje en lejlighed, så er det næsten som at være hjemme.

God tur!

med emneordet , , , , ,
8. juli 2010
2 kommentarer
Anbefalinger, Orlov

5 grunde til at elske Berlin

Cafeer, der forstår deres målgruppe – kæmpe legeplads, friskpresset juice, varm kaffe og helt og aldeles laid back stemning. Tror nok lige det er en god start på dagen.

Legetøjsbutikker, som ikke tager sig selv alt for seriøst. Jo, jo, der var da en hylde fuld af dejlig og aldeles politisk korrekt legetøj, men altså også en væg med lidt blandet udstyr til børn og øh… voksne?!

Grøn er den nye sort, og Berlin er fuld af træer, parker og blomster og blomster og blomster på den mindste trappeafsat, på stilladser, på fortove, på den lidt autonome, tilfælde måde som er så langt fra de danske kommunale parkanlæg med polerede blomsterbede i alle regnbuens farver.

Og glade Berlin, hvor selv grafittien pynter og har et formål. Supertrash, supercool, superfroh.

Sovende børn, varm te, stearinlys og VM-semifinalefest uden for (og ja, hvor ser det hyggeligt ud… men du kan selvfølgelig heller ikke se, at det tog børnene det meste af 1½ time at falde i søvn, og jeg skældte ud mere end en gang undervejs…)

We ♥ Berlin

med emneordet , , ,
5. juli 2010
Skriv en kommentar
Mig sagde hunden, Orlov

Himmelvendt

Bortset fra jeg er den eneste, der ikke har pakket – endsige har overblik over, hvad jeg burde pakke, så er vi vist på vej…

Jeg overspringshandler så lige lidt med te, mails og chokolade, inden jeg skal tage så vigtige beslutninger som, hvorvidt jeg skal have tre eller fire kjoler med eller om jeg får brug for både akvarelfarver og tegnekridt, når jeg nu går helt i kreaspagat på den tur..

Tre måneder – altså jeg har sgu ikke været af sted så længe hjemmefra siden jeg blev student og det var altså dengang grunge-musikken blev opfundet. Nu elsker de unge igen skovmandsskjorter, Dr Martens og Kurt Cobain, og så ved man ligesom at alderen ikke længere er på ens side.

Faktisk er rygsækken også fra dengang, og jeg er virkelig glad for den – ikke mindst fordi vi har oplevet så meget sammen. OG selvom jeg ved præcist, hvor patetisk det er med forældre, der holder stædigt fast i minderne fra dengang.

Og så er der dem, der mener – og siger – at det måske heller ikke ligefrem lå i kortene dengang i grunge-tiden, at jeg skulle turnere på de europæiske campingpladser i en camper. Helt ærligt, hvor Hanne og Bent-agtigt har man lov til at være?

Men i bedste voksenstil har jeg kastet alle principper i grams og glæder mig som ind i himlen til at skifte de danske sommernætter ud med tyrolersol og kroatiske klipper. Forklædt i Birkenstock-sandaler, som jo i virkeligheden bare er en H2O-badetøffel in disguise. Who gives a fuck. See you on the other side.

med emneordet , , ,
30. juni 2010
3 kommentarer
Anbefalinger, Mig sagde hunden

Og noget andet der holder

Sommer. Lækker latte. Valrhona chokolade. En god veninde. Tagterrasse. Solnedgang over Københavns tage.

Og bagefter dyb og uforstyrret nattesøvn…

med emneordet , , , , ,
30. juni 2010
1 kommentar
Anbefalinger, Farmorbørn

Børneopdragelse for de dovne

Forleden sad jeg – stadig uden børn – hos min veninde og spiste aftensmad i deres gård. Hendes børn var for længst holdt op med at høre, hvad hun sagde (altid dejligt at blive bekræftet i, at det ikke er en selv, der fejler, men at der er tale om en generel genetisk defekt ved alle (eller i hvert fald det fleste) børn).

Ved siden af sad en anden familie og spiste, og det lige der stod det helt klart for mig, hvordan man med et trylleslag kunne ændre hverdagen for alle forældre.

For der sad en mor og gentog alle de ord, som jeg lige havde hørt min veninde bruge, og som var en tro kopi af, hvad jeg siger hver aften ved bordet derhjemme.

Så nu har jeg besluttet mig for at udgive en spise-seance-cd, som kan afspilles, når familien er samlet om bordet.

Cd’en vil indeholde tre korte budskaber:

  • Hovedet ind over tallerknen
  • Brug din gaffel
  • Lad være med at tørre fingrene af i dit tøj

Over en halv time vil de tre budskaber blive gentaget igen og igen – og hvis dit barn mod forventning ikke er færdig med at spise 30 min. senere, sætter du bare cd’en på repeat. Du slipper for at gentage dig selv, dit barn slipper for at høre på en indebrændt, træt mor, og du får tid til at tale med din mand. Det er et koncept, der holder. Of that I’m sure.

med emneordet ,
21. juni 2010
Skriv en kommentar
Orlov

Oh frihed

Sådan startede den første orlovsdag, hvor alle sov længe (i sig selv uhørt). Bagefter god tid til at spise morgenmad i morgensolen. Ah…

med emneordet , , ,
17. juni 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, Orlov

En dag tilbage

Om 18 timer går jeg ud af døren på arbejdet og kommer først tilbage, når alle begynder at glæde sig til efterårsferien. Når man kommer på den anden side af vågne nætter, amning og babygråd føles det egentlig ret priviligeret at kunne holde en hel sommer fri med sine familie – og endda med lidt barselsgoder (cool cash) i tasken.

Så kom bare med sommeren, for de næste 14 dage skal jeg kun lave én ting; nemlig ikke at gå på arbejde, og når jeg er færdig med det, tager vi toget syd på til landet, hvor madpakkerne ikke findes. Der skal vi sidde med fødderne i alle Centraleuropas små søer, og om aftenen, når børnene sover veltilfredse i deres køjer, skal vi sidde i olielampens skær og læse alle de bøger, vi ikke har tid til hverdag.

Lyder det paradisk? Det blir det helt sikkert også – hvis altså bare der ikke blir for mange morgener som i morges, hvor über-a barnet vågnede 04.43 og kastede sig utålmodigt rundt i min seng en times tid, inden hun slog flik-flak af hysteri en times tid. Sådan nogle morgener kommer jeg nok til at savne mit arbejde og børnehaven en lille smule.

med emneordet , , , , , , , ,
15. juni 2010
Skriv en kommentar
Anbefalinger, The kids

Seriøse effektiviseringsgevinster

Mens vi tilsyneladende allesammen har accepteret at besparelser og effektiviseringer er en og samme hat – og at effektiviseringer altid er af det gode, fordi vi jo inderst inde godt ved, hvor dovne alle os offentligt ansatte er. Det meste af tiden går vi jo alligevel bare til møder eller drikker kaffe og resten af dagen afspadserer vi eller går ned med musearm eller stress. As if.

Så effektiviseringer må der til, og mit forslag er, at vi bringer børnene på banen. I stedet for at invitere en hær af effektiviseringskonsulenter fra PriceWhatNot bager vi en stak pandekager til byens børn, og så skal I bare se løjer.

For det er kun børn, der i en håndevending kan relancere remoulade, ketchup og mayonnaise under navnet remonaise eller cornflakes, havrefras og guldkorn under det meget mere sigende morgenflakes – og ikke nok med det; de er også skide gode til at implementere deres løsninger, så i løbet af kort tid spørger hele familen om remonaisen og skriver morgenflakes på indkøbssedlen.

Bring in the kids, please!

med emneordet , , , ,
13. juni 2010
1 kommentar
Farmorbørn, The kids

Supersøndag

En af de søndage, der går over i historien. Sov længe. God stemning i hjemmet. Af sted til hyggelig kaffeslabarads med min gamle fødselsforberedelsesgruppe sammen med Carla. Købe ind på vejen hjem. Hjem til sød mand og dreng. Glade børn. Af sted igen til super grill-kaos-arrangement hos familie, der er mere børneramt end os. Lige en søndag efter min smag.

Men den, der har nydt det allermest er lille Carla, som er mere tynget af den sociale arv end hun aner. For allerede fra morgenstunden var hun i strålende humør, hvilket alene skyldtes udsigten til en dag med masser af arrangementer på programmet. Det barn elsker at være gæst og have gæster. Jo flere, jo bedre.

Kun en enkelt krise i dag; nemlig da barnet undrede sig over, hvorfor vi mon nu på den ugentlige storindkøbstur havde købt så mange flasker vin, og jeg fortalte hende, at vi skulle holde fest i weekenden. Hun smilede fra øre til øre ved tanken om alle de dejlige mennesker, der så invaderer vores hjem – altså indtil jeg fortalte hende at det er en strictly voksenfest, og hun skal holde fest med sin farmor. Det fik selvfølgelig Miss Social til at bryde grædende sammen: “Jeg vil også have der  skal være mange mennesker hos farmor.”

Måske jeg skulle genoplive den gamle drøm om et kæmpe kollektiv. Anyone?

med emneordet , , , ,
9. juni 2010
2 kommentarer
Mig sagde hunden

Ren og skær taknemmelighed

Jeg er ikke lige frem den sentimentale type. Nogle vil måske ligefrem kalde mig kynisk. Altså jeg fældede da en tåre, da jeg så The Road. Har i øvrigt også en gang tudet til en dokumentar om en ordblind kvinde, der fik et arbejde. Helt færdig. Hulkende faktisk. Senere viste det sig, at jeg var gravid. Der er en forklaring på alting.

Men man kan jo godt være taknemmelig selvom man er kold i røven. Tror jeg nok. Eller også er jeg blevet sentimental. So be it. For hold kæft, hvor er jeg bare heldig at kende så mange fantastiske kvinder. Som tilmed er mine veninder. Jeg føler mig privilegeret på den der født-med-en-sølvske-i-munden-agtige måde. Altså sådan lidt royal i det, ikke?

Det er ikke bare de der gamle veninder, som jeg har kendt i 2.000 år – og som jeg hænger på resten af mit liv, fordi de ved for meget om mig til at jeg nogensinde tør at slå hånden af dem. Bare i tilfælde af jeg en dag bliver en stor berømthed. Eller har brug for at bilde nogen ind, at mit liv er en lang ren sti. Som om.

Det er også alle dem, jeg næsten lige har mødt. De nye – hvoraf jeg har kendt nogen i 15 år?! For af en eller anden grund er de nye hele den kategori af kvinder, som jeg har støvet op efter gymnasiet. Siger måske alligevel en del om, hvor jeg mentalt holdt op med at tælle. Lidt ligesom når mine forældre taler om 70’erne som om det var i foregårs. I don’t think so. Men det samme kan man jo så efterhånden sige om 90’erne.

Alle som en er begavede, energiske kvinder, som jeg beundrer for at være stærke, utrættelige, overbærende, eventyrlystne, nysgerrige, ærlige, overraskende, opgivende, frustrerede, grinende og helt og aldeles sig selv. Helt ærligt. Det er da værd at vride en tårer over. Hvis altså jeg kunne. På kommando.

Og nu kan du jo så gå psykolog-amok over min sidste kærlighedserklæring, hvis du gider. For mest af alt elsker jeg alle de her kvinder for at være så fulde af ord, at der a.l.d.r.i.g. nogensinde er stille, når vi er sammen. Vi taler Millionøse-metoden bare med ord.

Goddamn, så stik mig dog den kleenex!

med emneordet , ,
← Ældre indlæg
Nyere indlæg →