Kun sandheden

Selvom han har en søster og blevet tvunget og truet igennem 700 far, mor og børn-lege, har han på egen hånd fundet ud af, at det sjoveste (altså ud over guitaren) er at hoppe ud foran sin familie med sit sværd og råbe: HA-HAA! Nu skyder jeg jer!

Eller banke den lille tiger med den store tiger, mens han med grum stemme råber: Og nu spiser jeg dig! Bump – og så er du død.

Ok, så siger vi, at de lærer legene af hinanden, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor det lige er drengene, der synes det er sjovt at slås (og slå ihjel) eller hvorfor de synes våben og Spiderman er federe end Hello Kitty og dukkehuse?

Det samme gælder den gode gamle tissemand. Ligger den der penis-forelskelse virkelig i generne eller er det bare, fordi drengene kan se, hvad de har med at gøre? Og hvorfor er det mere ok, at de allerede når de er helt små ligger og hiver i den lille regnorm end når pigerne i samme alder forsøger at finde ud af, hvad der foregår nede i tisseregionen?

Halfdan er ikke bare stolt af sin tissemand, han har også (som de fleste mænd) totalt overvurderet, hvad sådan en relativt lille fyr kan bruges til. Da jeg tog bleen af ham på puslebordet forleden, sagde han: Bang! Nu skyder jeg dig med min tissemand. Nu er du død!

Der er ligesom et tidspunkt i et barns liv, hvor alt handler om at komme først – først ud af døren, først færdig med at spise, først få tøj på, først bære sin tallerken over.

Den pædagogiske forældre lærer selvfølgelig sit barn, at livet ikke er en konkurrence (det er det så alligevel, men sådan er der så mange sandheder som børnene lever bedst uden – der er jo heller aldrig nogen der har fået behandlingskrævende maveonde af at spise to vitaminpiller, vel?).

Til gengæld har konkurrencemomentet den fordel, at børnene rent faktisk kan komme utrolig hurtig i tøjet og ud af døren, hvis altså ikke lige man er så uheldig at ramme en af nej-lommerne.

Og hvis man som jeg er så heldig at have to børn, kan man med stor succes spille dem ud mod hinanden: “Se, hvor hurtigt Carla fik sine gummistøvler på.” “Hvor flot! Se, Halfdan er næsten færdig med at spise sin aftensmad.” Mulighederne er i princippet kun begrænset af, hvor perfid man vil være over for sine børn, og der synes jeg man bør give selv meget vidde rammer.

For Carla har det vist sig, at konkurrence-elementet spiller ind i alle livets forhold. Ja, faktisk tror jeg, hun har en forestilling om, at voksne bare er børn, der har vundet den ultimative konkurrence om at komme først.

– Mor, hvorfor er far og dig blevet store så hurtige?

– Vi har også være børn lige som dig og Halfdan, så blev vi voksne bagefter.

– Ja, men hvorfor skyndte I jer sådan med at blive voksne?

P.S. Apropos konkurrencer: Husk du kan vinde verdens bedste (dead serious) kaffe

“Hvis nu hele huset var et badeværelse, så kunne man bare tisse lige når man sku.”

Der kl. 6 om morgenen kan jeg ikke altid gennemskue, om børnene har fat i noget eller bare er totalt langt ude.