Efter projekt sov-selv, spis-selv, tør-dig-selv er vi gået i gang med pas-dig-selv. Og det har vist sig at være nogenlunde lige så udfordrende som projekt sov-selv.
Reglerne er egentlig ret simple: Når lillebror sover, er der stilletid, hvilket i al sin enkelhed betyder, at forældrene stiller ingen, som overhovedet ingen, former for aktiviteter til rådighed. Og vi er i udgangspunktet ret firkantede, så der skal virkelig være tale om særlige tilfælde (barnet kommer alvorligt til skade eller er beviseligt ved at dø af sult (det er et tænkt eksempel)) for at man kan forvente servicering af nogen art .
Og hvis du spørger den forulempede, er jeg sikker på hun ville sige, at det er et aldeles rædselsfuldt projekt. Den første halve time forløber nogenlunde således:
– Jeg kan ikke finde på andet at lave end frisør. Må jeg børste dit hår? Nej.
– Må jeg se fjernsyn? Nej.
– Jeg kan altså ikke finde på noget. Overhovedet!
– Må jeg se fjernsyn? Nej.
– Jeg kan kun finde på at lege med perler. Vil du helst have de røde eller de gule perler på dit armbånd? Ingen svar.
– Aih, nu SKAL Halfdan altså vågne…
Eftersigende har børn godt af at kede sig – det sku være så godt for kreativiteten. Indtil videre synes jeg nu mest det giver anledning til en masse højlydte protester, som ikke ligefrem yder begrebet stilletid fuld retfærdighed. Men en dag, en skønne dag, er jeg sikker på, at børnene vil takke mig for al den kreativitet, de udviklede i weekenderne mellem 12 og 14.
Kun sandheden 