En uges ferie af de gode og solrige slutter lige om lidt, og i aften lagde børnene sig til at sove for første gang uden en timelang modstandskamp. Alt ånder ro. Sidste nat med kliken…
Kun sandheden
– bøger, hverdag og politiske tanker om det private
Category Archives: Anbefalinger
Stordriftsfordele
Ude fra lyder det måske som et temmelig kaotisk koncept. Det gør det egentlig også indefra. Andet er vel næsten ikke muligt når man samler 11 små børn på et sted og det sted ikke er institution med uddannet personale eller en engelsk kostskole i 30’erne (oh,tænk hvis det var…)
Til gengæld er der en pool og normeringen langt bedre end i institutionen, for hele det her sindssyge menagerie er gamle venner (du ved, dem der kender dig bedst og ved alt det, du ikke har lyst til at dine nye venner skal vide om dig) og deres unger samlet i et grande casa på den spanske solkyst i en hel uge. Genial ferie, nu du spørger.
Stordriftsfordelene er til at få øje på: Madlavning på skift. Oprydning på skift. Leg på skift. Solbadning på skift. Og voksensamtaler (lidt rusten der, men vi er ved at komme i træning), kold hvidvin og snak som i gamle dage når (de fleste af) børnene sover tungt i deres senge.
Det er en vitamindsprøjtning af de helt store. Og bagefter er der stille. Både på den gode og på den lidt vemodige måde. For man kan godt blive temmelig afhængig af at være så meget sammen med alle dem, man kan lide.
Det havde jeg glemt (om sommerferie)
Goddamn. Sol holder. Spanien holder. Swimmingpool holder. Det hele holder fordi det er ferie og dagene er endeløse (det samme var den første nat hvor piraten var vågen lige omkring 8000 gange og så blev jeg lige igen mindet om hvorfor jeg er SÅ færdig med at være babymor).
Men nu er de i badetøj. Jeg har fået cafe con leche og læser Dy Plambeck og så er alt lutter idyl.
Der er åbenbart ingen grænser for hvor mange gange man tilgiver sine børn. Utroligt, når man tænker på hvad de trods alt trækker en igennem på relativt kort tid. Ikke ret mange andre der kunne komme af sted med det. Eller måske ingen faktisk.
Nå, men det var den ferie vi kom fra…
Lost in the fire
Nu har jeg stirret på det her indlæg i halvanden time. Og ingen ord kommer. Ingenting. Måske fordi sommeren er fuld af solskin og saltvand og børn, der bader fra morgen til aften. Det er præcis så skønt som ferie skal være. Præcis så tilfældigt. Og glædeligt. Allerede.
Forude tre uger mere af alt det gode. Heraf en del dage i eksil. Væk fra regnen og de dage, hvor ingenting ligner sommer. Men for fanden da! Tænk, hvis livet kunne være simpelt som nu. Altid. Hver dag.
Tomgang, hverdagssnak og sproglige talenter
Her har du svaret på, hvorfor Helle Helle er god – og på hvad det er hun kan med alle de ord, der syner af ingenting.
Scene 1
”Nå, skal du smage en?”
”Ja, men så lad mig da det.”
”Det er jo ikke for tøsedrenge.”
”Er der nogen, der har sagt jeg er en tøsedreng, da?”
Han rejste sig op og rodede i poserne på hylden over sæderne, man kunne se et stykke af hans mave der, hvor skjorten ikke helt kunne nå ned i bukserne mere, han pustede lidt, da han rakte dåsen frem.
”Værsgo.”
”Nå, hold da op. Det er en ordentlig omgang. En julebryg.”
”Jamen, vi er jo også i jul-i.”
Scene 2
”Hvad koster linserne?”
”Fem en halv.”
”Hvad koster hindbærsnitterne?”
”Også fem en halv.”
”Så tror jeg, jeg tager en hindbærsnitte.”
Bagerpigen tog den forreste hindbærsnitte med tangen og lagde den i en pose, hun lod posen stå åben, damen stod stadig og kiggede.
”Hvad koster napoleonshattene?”
”Seks kroner.”
”Seks kroner ligeud?”
”Ja.”
”Så tror jeg også jeg tager en napoleonshat.”
Den første snak er fra toget i morges. Den anden er fra Dette burde skrives i nutid skrevet af dronningen af creepy hverdagsdramaer.
Det skal du (ikke) læse i ferien
For your eyes only. En lille top 10 med bøger, du kan tage med dig i hængekøjen (og som ikke er for tunge at tage en lur under):
1. Lone Aburas: Den svære toer
Det er god humor, det der. Rigtig god og underspillet humor. Hurtig læst. Easy access. Perfekt sommerbog. Og hvis du morede dig godt, kan du jo passende læse hendes debutroman Føtexsøen bagefter. Den er næsten endnu sjovere.
2. Sara Stridsberg: Darling River
En moderne Lolitafortælling om et menneske, der på alle måder går i opløsning. Sara Stridsbergs ord er på en gang guddommelige og frastødende. Jeg er en stor fan.
3. Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl
Så du læser ikke digte? Se, det er en fejl. Særligt hvis du har børn. Digte og noveller er vejen frem, når man hele tiden er i fare for at blive afbrudt. Og Søren Ulrik Thomsen… ahmen, han er kongen og skriver guddommelige digte fuld af ord og mening og stemninger, som du ikke behøver en doktorgrad i litteratur for at få noget ud af at læse.
4. Göran Tunström: Tyven
En af de aller-allerbedste bøger, jeg har læst. Nogensinde. Der er ikke meget at grine af, men masser af gyse over i fortællingen om krøblingen Johans jagt på Sølvbiblen, det svenske nationalklenodie. Da Vinci-mysteriet er seriøs lokumslitteratur ved siden af.
5. Karl Over Knausgård: Min kamp
Den lange, lange norske, selvbiografiske roman, som fortsætter i det uendelige. Jeg er godt igennem første del, og der er virkelig smæk for skillingen i den unge Knausgårds norske provinslivs ungdom. Han skriver med lyn og torden og med en sproglig begejstring, som smitter alle, der elsker ord.
6. Roy Jacobsen: Mit vidunderbarn
Det er den sprødeste historie om en dreng og hans mor og hans familie – fortalt så fint af netop den dreng, bogen handler om. Jeg er fuld af beundring over, at Roy Jacobsen så ubesværet rammer den tone. Seriøst en god bog.
7. Anna Funder: Stasiland
Og nu til noget helt andet, for det her er ikke en roman, men en historisk beskrivelse og kortlægning af livet bag Muren beskrevet af en australsk journalist. Det er en aldeles gruopvækkende fortælling om, hvordan en efterretningstjeneste kan flytte ind i hovederne på en hel nation. Scary stuff.
8. Kari Hotakainen: Hjemmefronten
En virkelig, virkelig morsom historie om den moderne mand og alt det, han giver, hvad takken er for hans indsats og transformation til metroseksuel, og ikke mindst, hvor galt det kan gå, når han pludselig får nok.
9. Hallgrímur Helgason: 101 Reykjavik
Mere (sort) humor. Denne gang fra Island før krisen. Om 34-årige Hlynur, der er på bistandshjælp og stadig bor hjemme hos sin mor, og som tilbringer natten på Reykjaviks barer, hvor han desperat forsøger at støve kvinder op. Gæt selv hvordan det går. Nuancerede lige mit syn på en ø i outback Nordsøen.
10. J.M. Coetzee: Vanære
Coetzee er virkelig Gud. Hvid sydafrikaner, der allerede under apartheid, skrev om hans kontrastfyldte land og konsekvenserne af det hvide styres raceadskillelsespolitik. Vanære er en fortælling fra tiden efter apartheid og handler om fordomme og tilgivelse både i det nære og i det fjerne. En lille bog, der gør et stort indtryk.
Dem her skal jeg selv læse
Helle Helle: Dette burde skrives i nutid
Gudinden af hverdag og drama i det små
Jonathan Franzen: Frihed
Jeg elskede, elskede Korrektioner og håber, at Franzens nye bog er lige så skarp og underholdende.
Dy Plambeck: Gudfar
En af de nye unge forfattere. Hendes forrige roman Texas Rose var rigtig god, og jeg har læst de første otte sider af Gudfar og er allerede grebet af historien.
Colum McCann: Lad kun verden tumle sig
Prisbelønnet i alle ender og kanter og eftersigende en fremragende bog fra 1970’ernes USA.
Og den her kan du så passende gå uden om
Kirsten Thorup: Tilfældets gud
Altså med mindre du virkelig elsker klicheer om små sorte børn i Afrika og store, bredskuldrede, følelsesforladte karrierekvinder i Vesten, så er der ingen grund til at læse så meget som en side i den her bog. Jeg har læst det hele, fordi jeg troede det blev bedre, og fordi jeg virkelig, virkelig godt kan lide det, Kirsten Thorup skriver. Desværre blev det ikke bedre. Slet ikke. I stedet skulle du hellere tage at læse Den anden hånd af Chris Cleave (eller til nøds) En dråbe i havet af Kirsten Hamman, hvis du virkelig vil udfordres på mødet mellem verdens fattigste og Vestens hovmod.
Guld og Buddha – det er lige mig
Jeg har efterhånden været op i halvandet døgn uden at sove mere end små korte powernaps. Det kan man godt blive lidt mærkelig af, skulle jeg hilse at sige. Men altså Thailand, egå? Det er bare megafedt. Stadigvæk. Varmen holder. Regnskoven holder. Templerne holder. Stemningen holder. Karryen holder. Og Bob Marley holder (der er ikke noget som den lille rastafætter, der kan vække mit slumrende backpackergen til live. Åh, hvem der bare var 19 igen…) Nå, men jeg er jo sådan set på arbejde, og det er da heller ikke fordi vi har ligget og røget os skæve i skyggen. Det eneste, jeg er skæv af, er for lidt søvn og tidszoner, der krydser hinanden. I morgen står den på interviews, interviews, interviews…
Men indtil da skal du ikke snydes for det smukke nordlige Thailand. Me I like.
Kun sandheden 