Ude fra lyder det måske som et temmelig kaotisk koncept. Det gør det egentlig også indefra. Andet er vel næsten ikke muligt når man samler 11 små børn på et sted og det sted ikke er institution med uddannet personale eller en engelsk kostskole i 30’erne (oh,tænk hvis det var…)
Til gengæld er der en pool og normeringen langt bedre end i institutionen, for hele det her sindssyge menagerie er gamle venner (du ved, dem der kender dig bedst og ved alt det, du ikke har lyst til at dine nye venner skal vide om dig) og deres unger samlet i et grande casa på den spanske solkyst i en hel uge. Genial ferie, nu du spørger.
Stordriftsfordelene er til at få øje på: Madlavning på skift. Oprydning på skift. Leg på skift. Solbadning på skift. Og voksensamtaler (lidt rusten der, men vi er ved at komme i træning), kold hvidvin og snak som i gamle dage når (de fleste af) børnene sover tungt i deres senge.
Det er en vitamindsprøjtning af de helt store. Og bagefter er der stille. Både på den gode og på den lidt vemodige måde. For man kan godt blive temmelig afhængig af at være så meget sammen med alle dem, man kan lide.
Lyder ganske enkelt fantastisk! Det drømmer jeg også om at gøre med alle mine gode gamle venner og deres børn og vedhæng. Må man spørge hvorigennem I har booket huset?
Kh Karen
Lyder som en drømme ferie… forstår udmærket tomheden, når det er slut. Jeg er også meget interesseret i at få at vide hvor I har lejet huset og hvor det ligger? KH. Marlene