Tag Archives: what they say

Kære i Kristus

Jeg har fået en mail, som kommer til at sætte nye standarder for, hvordan jeg forventer folk henvender sig til mig – også selvom du ikke har 2.500 dollars at dele ud af.

Med venlig søster i Kristus

Kære i Kristus,

denne e-mail, som du gør maj den gode Gud velsigne dig i Jesu navn

Vi hilser Dem på vegne af vor Herre Jesus Kristus, vor Herre, at jeg er fru Lilian Morgan Republik Kuwait, hvor jeg var sammen med Mr. Steven Morgan, som arbejdede med Kuwait ambassade i Elfenbenskysten i ni år, før han døde i 12 / 01/2009 . Vi blev gift i elleve år uden et barn. Han døde efter kort tids sygdom, der varede kun fire dage. Før sin død var vi begge født på ny kristen. Siden hans død besluttede jeg ikke at gifte sig igen eller ikke får et barn uden for mit hjem, over for hvilket Bibelen er.

Da min afdøde mand var i live, han deponerede beløb på 2,5 00 $ millioner dollars af statens tiltrådte en bank i Abidjan Cote d’Ivoire Vestafrika. I øjeblikket disse penge stadig befinder sig i banken. For nylig, min læge fortalte mig ikke til at tage de næste otte måneder som følge af kræft problem.

Enhver, der generer mig mest, er min køresyge. Vide min tilstand besluttede jeg at donere denne fond til en velgørende organisation, der vil bruge disse penge den måde jeg vil mandar vedlagt. Jeg ønsker en organisation, der bruger denne fond til børnehjem, skoler, kirker, enker, at udbrede Guds ord og stræber efter at Guds hus er vedligeholdt. Bibelen gjort os til at forstå, at “salig er den hånd, der giver.”

Jeg tog denne beslutning, fordi jeg ikke har nogen børn, der vil arve dette penge, og min mand familie er ikke kristne, og jeg ønsker ikke min mand bestræbelser på at blive brugt af folk, der ikke tror på gud.

Jeg ønsker ikke en situation, hvor disse penge vil blive brugt i en djævelsk måde. Det er derfor, jeg tager denne beslutning. Jeg er ikke bange for døden derfor ved jeg, hvor jeg går. Jeg ved, at jeg vil være i brystet af Herren. Den Exodus 14 v 14 siger, at “hr. kampen min sag, og jeg vil gennemføre min fred.”

Jeg behøver ikke nogen telefonisk kommunikation i denne forbindelse på grund af mit helbred dermed tilstedeværelsen af min mands familie omkring mig altid. Jeg ville ikke have dem til at vide om denne udvikling. Med Gud så alt er muligt. Så snart du modtager dit svar, jeg vil give dig kontakt banken i Abidjan Cote d’Ivoire Vestafrika.

Vi offentliggør også et brev, at du forsøger den nuværende modtageren af denne fond fra Justitsministeriet, Cote d’Ivoire. Jeg ønsker dig og kirken altid rogaran for mig, fordi Herren er min hyrde. Min lykke er, at jeg levede et liv værd en kristen.

Hvem ønsker at tjene Herren skal tjene ham i ånd og sandhed. Vær altid bede sammen med alle dine liv. Du kan kontakte e-mail ovenfor, skal enhver forsinkelse i Deres svar vil give mig hjemmesiden på sourcing anden kirke for dette samme formål. Sørg for at handle i overensstemmelse hermed som angivet nedenfor.

De vente med at modtage dit svar hurtigst.

Fortsæt i Herren velsignet.

Med venlig søster i Kristus,

Søster Lilian Morgan

med emneordet , ,

Hvem kommer først?

Der er ligesom et tidspunkt i et barns liv, hvor alt handler om at komme først – først ud af døren, først færdig med at spise, først få tøj på, først bære sin tallerken over.

Den pædagogiske forældre lærer selvfølgelig sit barn, at livet ikke er en konkurrence (det er det så alligevel, men sådan er der så mange sandheder som børnene lever bedst uden – der er jo heller aldrig nogen der har fået behandlingskrævende maveonde af at spise to vitaminpiller, vel?).

Til gengæld har konkurrencemomentet den fordel, at børnene rent faktisk kan komme utrolig hurtig i tøjet og ud af døren, hvis altså ikke lige man er så uheldig at ramme en af nej-lommerne.

Og hvis man som jeg er så heldig at have to børn, kan man med stor succes spille dem ud mod hinanden: “Se, hvor hurtigt Carla fik sine gummistøvler på.” “Hvor flot! Se, Halfdan er næsten færdig med at spise sin aftensmad.” Mulighederne er i princippet kun begrænset af, hvor perfid man vil være over for sine børn, og der synes jeg man bør give selv meget vidde rammer.

For Carla har det vist sig, at konkurrence-elementet spiller ind i alle livets forhold. Ja, faktisk tror jeg, hun har en forestilling om, at voksne bare er børn, der har vundet den ultimative konkurrence om at komme først.

– Mor, hvorfor er far og dig blevet store så hurtige?

– Vi har også være børn lige som dig og Halfdan, så blev vi voksne bagefter.

– Ja, men hvorfor skyndte I jer sådan med at blive voksne?

P.S. Apropos konkurrencer: Husk du kan vinde verdens bedste (dead serious) kaffe

med emneordet ,

Nyttemaksimering 3

“Hvis nu hele huset var et badeværelse, så kunne man bare tisse lige når man sku.”

Der kl. 6 om morgenen kan jeg ikke altid gennemskue, om børnene har fat i noget eller bare er totalt langt ude.

med emneordet ,

Classified

Ahm, jeg er lige gået nedenunder… Carla har en legekammerat på besøg, og de er gået op på hendes mikroskopiske værelse (som ikke engang er indrettet som et børneværelse, men mere har karakter af et pulterrum – sorry, det står på to do listen).

Da jeg skulle lægge Halfdan til at sove, gik jeg ind for at sige til dem, at de skulle være stille. De lå i sofaen som to veninder og sagde nærmest i kor: “Vi ligger bare og snakker.” Og så blev jeg nysgerrig for, hvad er det lige to 4-årige piger har så lange, stilfærdige snakke om? Så jeg satte mig lige ind i soveværelset under påskud af at tjekke mail.

– Så trak du mig jo rundt med dine tryllearme.

– Ja, og så grinede jeg med min onde latter. Hahahaaa.

– Og så lavede du pølser på mig.

– Og bagefter tissede jeg på dig.

– Ja, det gjorde du.

– Tsssssssssssss…

Så nu er jeg altså gået nedenunder for jeg kan helt ærligt ikke lige kan overskue, hvad det nu er for noget – og jeg har selvfølgelig helt vildt meget lyst til at gå op og spørge om vi skal bage en kage, lave perler eller noget mere sådan børne-agtigt.

med emneordet ,

Av min pik!

Jamen, så ved man da at de er godt i gang med sprogudviklingen på legepladsen – og at drengene sætter dagsordnen. Det er jo fristende i ligestillingens navn at introducere tilsvarende synonymer på det kvindelige køn for sin datter, men det er vel ikke min opgave som mor?

med emneordet , ,

Helt til grin

Jeg kan faktisk godt huske det selv. Når min bror og jeg lavede den der usynlige mur omkring os, hvor ingen voksne kunne komme ind, uanset hvor meget de skældte og smældte. Vi var sammen mod resten af verden og helt usårlige – en virkelig god følelse, MEN GODDAMN HVOR ER DET DOG BELASTENDE, NÅR ENS EGNE BØRN GØR DET SAMME MOD EN.

Det starter altid med et særligt blik og et indforstået smil fra den ene til den anden: “Er du klar? Os mod dem.”

I går begyndte det allerede under maden, og da vi kom ind i den afgørende spurt mod nattøj og tandbørstning, havde jeg allerede truet med ikke at læse godnathistorie og med mulig inddragelse af fredagsslikket – uden resultat overhovedet.

Tværtimod. Hver gang jeg ligesom forsøgte at træde i karakter, kiggede de bare på hinanden og skreg af grin på den der lidt hysteriske, overgearede måde. Så da Halfdan til sidst slog mig i hovedet med en ble, tog jeg bleen og kylede den tilbage i hovedet på ham og råbte STOP SÅ! Meget voksen reaktion – skidegod rollemodel. Og rigtig fedt at få følgende kommentarer med på vejen.

Halfdan: Man må ikke råbe og kaste med tingene.

Carla: Man kan altså godt tale pænt til hinanden, selvom man er sur.

ARGH!

med emneordet , , ,

God tiger-morgen

Kan du se tigeren inde i min guitar? Den lå inde i ovnen, men så blev det alt for varmt og så døde den. Så tog jeg den ud, og så bid den mig. Så nu gemmer jeg den inde i guitaren, for der kan den ikke komme ud. Den er meget farligt, men du skal ikke være bange for den.

05.55. Halfdan er lige vågnet. Jeg er lige vågnet. Slap af. Ny dag, nye historier om Halfdans fantasitiger akkompagneret af hans ustemte grønne guitar – i dag med klassikere som “Du er min bedste ven” og “Jeg kan ikke finde vej, moar kom og lys for mig”.

Sparer de mon ord op, mens de sover?

med emneordet , ,

Hopper på hovedet

Halfdan (og han er altså så kun 2½) til storesøster Carla: “Og så hopper jeg lige højt op i luften og ned på dit hoved. Vups, så blir dit hovedet helt fladt, og så falder det af, og så har du ikke noget hoved mere.”

Øhm, ringer man til en eller anden konflikthåndteringsekspert eller noget så?

med emneordet , ,

Te-tosse

Jeg mødte engang en næsten jævnaldrende kvinde, der altid først målte temperaturen med sit lille termometer for at sikre sig, at hendes fine te fra Perchs ikke blev udsat for mere end de anbefalede 85 grader, når vandet blev hældt over. Derefter satte hun sit æggeur, så teen aldrig trak mere end de 6-8 min. der stod på posen… Den slags pedanter har jeg ikke så meget til overs for – laissez faire er ligesom lidt mere cool.

Desværre har jeg fået en ny elkoger, som viser temperaturen på vandet. Så nu står jeg og vogter over vandet for at kunne tage det af lige når det rammer de magiske 85 grader. Og det værste er at det er gået hen og blevet en besættelse, så i dag måtte jeg lige varme det kun 79 grader varme vand lidt op igen, inden jeg hældte det over min elskede Bambus-te fra Perchs…

Og nu vil jeg se filmen om Nelson Mandela på DR2 – mig og Sydafrika, we go back a long time (og goddamn, jeg elsker deres accent), og Mandela, ak ja, hvis vi alle bare kunne være som ham. Skål i te

med emneordet

Så er den tid forbi

Så sidder man der i sengen og føler sig mindst lige så træt som barnet (der så i parentes bemærket måske næsten virker mindre træt i det øjeblik), og selvfølgelig er det dumt at spørge: Hvilken bog vil du læse? Når nu jeg allerede ved, at jeg ikke gider læse 1000 nye ord, Thomas Togs tællebog eller min gamle Disneyudgave af Pinocchio.

Vi taler opdragelse for begyndere her: Spørg ikke, hvad dit barn har lyst til. Manipuler det i stedet til at have lyst til det samme som dig. Nå, men hvilken bog vil du læse? Og vi får os forhandlet frem til en Vitellobog, som der kan siges mange gode ting om – den dårlige er at det er en af de bøger, der varsler en ny tid, hvor der er mere tekst og færre billeder i bøger aka mere arbejde til forældrene.

Heldigvis kan man altid ty til det gode gamle trick og lige vende et par sider ad gangen – indtil igår. “Hov, du glemte jo den der side…” sagde Miss Carla og stoppede straks læsningen og bladrede tilbage til den glemte side.

Ahr, jeg ved ikke. Jeg troede måske bare det kneb var gangbart indtil skolealderen eller noget…

med emneordet ,