Category Archives: The kids

17. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, The kids

Lorte-karantæne

Glemte vist at fortælle, at vi holder pause fra svømmehallen efter Halfdan i weekenden leverede en ordentlig pakke ved siden af boblebadet – alle mine forestillinger om, hvad der sker hvis et barn skider i sine såkaldte blebadebukser er nu blevet afløst af konkrete erfaringer.

Og hvis ikke I har prøvet det, kan jeg melde, at der ikke er meget plads i sådan en blebuks… og bagefter skulle der jo tørres op ved boblebadet inden de gamle damer helt fik ødelagt deres dag, og så skulle barnet jo spules, og selvfølgelig var kloakken stoppet på det alt for lille, men til gengæld meget varme bad inde i svømmehallen så da drengen endelig var spick and span, forestod der også lige et stykke oprydningsarbejde i badeværelset. Imens sad Miss Carla selvfølgelig i boblebadet og nægtede at gå med…

Måske var det derfor mit spørgsmål fra sofaen: “Har I hygget jer?” ikke faldt i helt så god jord, da faren kom hjem med børnene fra svømmehallen. Han så sport resten af dagen…

med emneordet ,
16. februar 2010
1 kommentar
The kids

God tiger-morgen

Kan du se tigeren inde i min guitar? Den lå inde i ovnen, men så blev det alt for varmt og så døde den. Så tog jeg den ud, og så bid den mig. Så nu gemmer jeg den inde i guitaren, for der kan den ikke komme ud. Den er meget farligt, men du skal ikke være bange for den.

05.55. Halfdan er lige vågnet. Jeg er lige vågnet. Slap af. Ny dag, nye historier om Halfdans fantasitiger akkompagneret af hans ustemte grønne guitar – i dag med klassikere som “Du er min bedste ven” og “Jeg kan ikke finde vej, moar kom og lys for mig”.

Sparer de mon ord op, mens de sover?

med emneordet , ,
13. februar 2010
1 kommentar
The kids

Hopper på hovedet

Halfdan (og han er altså så kun 2½) til storesøster Carla: “Og så hopper jeg lige højt op i luften og ned på dit hoved. Vups, så blir dit hovedet helt fladt, og så falder det af, og så har du ikke noget hoved mere.”

Øhm, ringer man til en eller anden konflikthåndteringsekspert eller noget så?

med emneordet , ,
6. februar 2010
2 kommentarer
Farmorbørn, The kids

Tankeeksperiment

Så er ungerne hældt i flyverdragt og sendt på ekspedition i haven – de har været ude i 10 min. og inde og spørge om jeg kommer ud til dem 5 gange allerede.

Men efter jeg har hørt om familier, hvor børnene uden problemer leger alene i haven i i hvert fald halve timer, har jeg besluttet mig for at vi skal være sådan en familie.  Og i troen på, at det lykkes har jeg lavet en kop kaffe og sat mig med ryggen til vinduet…

med emneordet , , ,
2. februar 2010
1 kommentar
The kids

Bodyguard

Nu er det jo ikke ligefrem go stil at opfordre eller -muntre sine børn til at slå, men det kan være svært at ignorere al den kærlighed, der strømmer ud fra sådan en lille 2½-årig dreng, som griber sit sværd og siger til storesøster Carla, der lige har haft en konflikt med farmand: “Jeg skal nok slå din dumme far, Tarla.” Hvorefter han sætter kursen mod far, leverer et dask over låret med sværdet og vender tilbage til søster med et tilfreds: “Sådan!”

De ska sgu nok klare sig i skolegården, de to trolde.

med emneordet
2. februar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn, The kids

Så er den tid forbi

Så sidder man der i sengen og føler sig mindst lige så træt som barnet (der så i parentes bemærket måske næsten virker mindre træt i det øjeblik), og selvfølgelig er det dumt at spørge: Hvilken bog vil du læse? Når nu jeg allerede ved, at jeg ikke gider læse 1000 nye ord, Thomas Togs tællebog eller min gamle Disneyudgave af Pinocchio.

Vi taler opdragelse for begyndere her: Spørg ikke, hvad dit barn har lyst til. Manipuler det i stedet til at have lyst til det samme som dig. Nå, men hvilken bog vil du læse? Og vi får os forhandlet frem til en Vitellobog, som der kan siges mange gode ting om – den dårlige er at det er en af de bøger, der varsler en ny tid, hvor der er mere tekst og færre billeder i bøger aka mere arbejde til forældrene.

Heldigvis kan man altid ty til det gode gamle trick og lige vende et par sider ad gangen – indtil igår. “Hov, du glemte jo den der side…” sagde Miss Carla og stoppede straks læsningen og bladrede tilbage til den glemte side.

Ahr, jeg ved ikke. Jeg troede måske bare det kneb var gangbart indtil skolealderen eller noget…

med emneordet ,
27. januar 2010
Skriv en kommentar
The kids

Hver ting til sin tid

Når jeg om aftenen kryber ned under min varme dyne, kan jeg slet ikke se meningen med at børn skal falde i søvn i deres egen seng. Det er jo genialt, at de ligger og koger nogle timer under min dyne, så den er dejlig varm, når jeg rammer madrassen – herefter må de selvfølgelig ind i deres egen seng, ellers får man jo ikke lukket et øje. Særligt fordi – og jeg ved ikke om det er genetisk bestemt – børnene altid ender under min dyne, på min hovedpude, så jeg må ligge og klamre mig til sengekanten for ikke at falde ud over kanten. Lige der mellem 11 og 5 er jeg ikke super storsindet, og slet ikke når barnet begynder at ligge og pludre: “Mor, jeg har fået lagkage. Jeg har fået lagkage. Lagkage, mor. Jeg har fået lagkage.”

med emneordet ,
25. januar 2010
Skriv en kommentar
Farmorbørn, The kids

Uno Due Tres (eller hva det nu hedder)

Efter en weekend – eller i hvert fald søndag – fra Helvede vendte alle i dag revitaliseret hjem fra hhv. arbejde og institution.

Miss Carla i en mindre vulkanagtig udgave og far og mor med ny energi og to vidt forskellige forslag til, hvordan vi minimerer udbrudene fra den temperamentsfulde dame. Lad mig bare i parentes bemærket sige, at weekenden blandt andet bød på en lidt for overbevisende IKEA-test af vores køkken – i reklamen er det godt nok en teenager, der går amok, men husets 3-årige gennemførte testen med lige så meget power, og køkkenet holdt præcis som de lover i reklamen (det var dagens positive betragtning).

Nå, men altså vi er selvfølgelig landet på føle-føle-løsningen fra mor og den meget konkrete, håndgribelige fra far. I al sin enkelhed er min aftale med Carla nu, at vi forsøger at komme ud af eskalerende konflikter med øjenkontakt og dybe indåndinger (lykkedes allerede under aftensmaden) og de gode gamle pudeslag, når der ikke er nogen vej tilbage (bare for at undgå alt for mange kast med inventar og smækken med døre). Og far kom så med UNO-spillet?! Ja, det havde jeg så ikke set komme, men metoden – altså at sætte sine børn til at spille UNO – skulle efter sigende været afprøvet med gode resultater af en kollega og mor til tre.

UNO, pudeslag og dybevejrtrækninger – det lyder sgu som noget fra en dårlig film om desperate forældre, men lad mig sige det sådan, at jeg ville overveje – OVERVEJE – at invitere Carl Mar Møller og B.S. Christiansen inden for, hvis de hævdede at have de vise sten, og det er jo også en form for desperation.

med emneordet , ,
18. januar 2010
3 kommentarer
The kids

Regelbrud

Scene: En veloplagt mor og to lattermilde børn på 3 og 2 på en snedækket græsplæne. Børnene samler sne i deres små hænder og kaster det hvinende mod deres mor. Moren ler hjerteligt, samler barmhjertige snebolde op og kvitterer med bløde kast, der får børnene til at grine helt ned i maven. En far går forbi med sit trætte børn. Moren smiler til ham og tænker: “Se, hvor meget overskud jeg har. Se, hvor vi leger frit i vores familie. Se, hvor meget vi elsker hinanden.”
——————
Jeg var moren, og ja, jeg blev lidt kåd af al den opmærksomhed, så den næste snebold, jeg samlede sammen var betydeligt større end de andre. Jeg holdt mig selvfølgelig til de aftalte regler om ikke at skyde i hovedet og sendte en snebold på størrelse med en god håndbold af sted i nakken på 3-årige Miss Carla.

Hvordan ku jeg vide, at hun ville vende sig om i det øjeblik, den ramte… nu leger vi ikke den leg mere hjemme hos os.

med emneordet , ,
8. januar 2010
1 kommentar
The kids

Hello kitty

Når man som jeg har en pige på 3 år (eller måske i virkeligheden bare når man har en pige), er den lille lyserøde japanske kanin eller hvad det nu ved navn Hello Kitty det hotteste man overhovedet kan komme i nærheden af. Vi er således igang med den første bølge af formentlig mange  – og måske er det min egen skyld først og fremmest.

Efter i tre år at have holdt det lyserøde fra døren forbarmede jeg mig og hjembragte et styk lyserød hue med den famøse Kitty. Det viste sig at starte en flodbølge af merchandise som kulminerede juleaften med kjole, undertøj, nattøj og taske altsammen prydet af selvsamme Kitty.

Og begejstringen er faktisk så stor, at little miss fashion girl aldrig forpasser en chance for at trække ned i bukserne og fremvise de sølvbelagte Hello Kitty-underbukser.

Således også i dag i omklædningsrummet efter svømning, hvor den talkative datter stolt fremviste nattøjet til en ny svømmevenindes mor, som helt oprigtigt svarede: “Ja, den er godt nok fin den lille bamse, du har på trøjen.”

Den mor har min dybeste respekt. Tænk, at det på alle måder er lykkedes hende at holde sig selv og ikke mindst sin datter uden for den første af mange hypes, som børnene (og øjensynligt også deres forældre og nærmeste) i de kommende år vil blive forført af. Et eksempel til efterfølgelse…

med emneordet , ,
Nyere indlæg →