Tag Archives: momentan sindssyge

Trøstepræmie – anyone?

Meddelelse

Der er travlt på TastSelv i øjeblikket.

Prøv igen senere.

Nogle gange skal man jo virkelig tage sådan en opfordring alvorligt og nyde åndedrættet af sin sovende datter, duften af sin yndlingste og udsigten til weekeend. Men altså these boots are made for walking, så jeg insisterede og skal så ellers love for at jeg fik løn som betalt.

Med kreditforeningslån, to børn, bil og vielsesattest gives der formentlig ingen trøstepræmie for ikke at synes det der skat er så spændende. Fra nu af skal jeg virkelig til at have en fast kaffeaftale med min digitale signatur… og i mellemtiden kunne der altså godt lige være en, der hentede mig en sundae med karamel til at dulme lommesmerterne.

med emneordet , ,

Note til curlingbørnenes forældre #2

Uddrag fra forældrebrev fra håndbold-klubben

At du anerkender, at dit barn deltager i en holdsport, hvor der skal være plads til alle.  Derfor…..

  • støtter du holdet positivt under kampe
  • støtter du træneren i hans/hendes dispositioner, også når du ikke er enig
  • Overbringer du eventuelle kommentarer på en positiv måde. Træneren vil gerne snakke med dig, men det skal foregå i en positiv tone og helst før eller efter træning, hvor dit barn ikke er til stede
  • accepterer du, at spilletid, dit barns plads på banen samt hvem, der skyder straffe er trænerens afgørelse
  • Er du medvirkende til, at dit barn lever op til de forventninger, vi har til ham/hende.
  • Undlader du at give dit barn penge for at score mål.
med emneordet ,

Helt til grin

Jeg kan faktisk godt huske det selv. Når min bror og jeg lavede den der usynlige mur omkring os, hvor ingen voksne kunne komme ind, uanset hvor meget de skældte og smældte. Vi var sammen mod resten af verden og helt usårlige – en virkelig god følelse, MEN GODDAMN HVOR ER DET DOG BELASTENDE, NÅR ENS EGNE BØRN GØR DET SAMME MOD EN.

Det starter altid med et særligt blik og et indforstået smil fra den ene til den anden: “Er du klar? Os mod dem.”

I går begyndte det allerede under maden, og da vi kom ind i den afgørende spurt mod nattøj og tandbørstning, havde jeg allerede truet med ikke at læse godnathistorie og med mulig inddragelse af fredagsslikket – uden resultat overhovedet.

Tværtimod. Hver gang jeg ligesom forsøgte at træde i karakter, kiggede de bare på hinanden og skreg af grin på den der lidt hysteriske, overgearede måde. Så da Halfdan til sidst slog mig i hovedet med en ble, tog jeg bleen og kylede den tilbage i hovedet på ham og råbte STOP SÅ! Meget voksen reaktion – skidegod rollemodel. Og rigtig fedt at få følgende kommentarer med på vejen.

Halfdan: Man må ikke råbe og kaste med tingene.

Carla: Man kan altså godt tale pænt til hinanden, selvom man er sur.

ARGH!

med emneordet , , ,

Det gode ved camping

er, at når man blir medlem af Dansk Camping Union, får man også et helt forrygende medlemsblad. Lad mig bare sige, at jeg ikke troede mine egne øjne. Det får unægtelig Cult-reklamerne til at fremstå temmelig sofistikerede…

Billedtekst (seriøst!): Masser af blikfang for at fange gæsternes opmærksom.

med emneordet

Det er ikke fordi jeg ikke gør forsøget

Tænkte at det måske var sin plads at dokumentere, at det ikke bare er falsk beskedenhed – og sandelig heller ikke, fordi jeg ikke har forsøgt at blive sådan en krea-mum, der lige trækker strikketøjet op af tasken og vupti strikker en trøje over kaffen…

men hvis jeg nu siger, jeg lavede den der vest-ting til venstre, som i kvalitet ligner den sømandsdukke jeg strikkede i 4. klasse, sidste år i januar – og at den store bunke skulle blive til et dejligt patchwork-agtigt slumretæppe – jeg har 1½ bane af en meter, hvilket jo ikke engang ka fungere som fodvarmer til en dværg – og at garnet til højre skulle blive til dejlige ja-det-har-jeg-glemt og så viste det sig også at være ret så afskyeligt da jeg først gik igang…..

Er der så helt ærligt noget at sige til at jeg er nødt til at lave perlepladder – ja, det er mig, der har lavet dem – bare for at få en smule oprejsning.

med emneordet , ,

Så er det nok bare mig der er blevet sindssyg

Efter jeg (og tilsyneladende også andre) havde haft besøg af legendariske Gretta Larsen i en bannerreklame på min webmail, skrev jeg en venlig mail til TDC, fordi jeg tænkte, det var langt ude at et stort firma giver plads til den slags reklamer – eller endnu mere sandsynlig at Gretta Larsen måske selv havde fundet vej via ufine metoder.

At dømme efter svaret fra TDC må jeg imidlertid enten have set syner eller være blevet ramt (igen) af momentan sindssyge…

Hej Suzette
Jeg har nu testet vores hjemmeside med adskillige login og der er ikke noget der linker til http://www.grettadietblog.com/
Tak for din henvendelse.
Mvh.
TDC

med emneordet