Category Archives: Anbefalinger

Børneopdragelse for de dovne

Forleden sad jeg – stadig uden børn – hos min veninde og spiste aftensmad i deres gård. Hendes børn var for længst holdt op med at høre, hvad hun sagde (altid dejligt at blive bekræftet i, at det ikke er en selv, der fejler, men at der er tale om en generel genetisk defekt ved alle (eller i hvert fald det fleste) børn).

Ved siden af sad en anden familie og spiste, og det lige der stod det helt klart for mig, hvordan man med et trylleslag kunne ændre hverdagen for alle forældre.

For der sad en mor og gentog alle de ord, som jeg lige havde hørt min veninde bruge, og som var en tro kopi af, hvad jeg siger hver aften ved bordet derhjemme.

Så nu har jeg besluttet mig for at udgive en spise-seance-cd, som kan afspilles, når familien er samlet om bordet.

Cd’en vil indeholde tre korte budskaber:

  • Hovedet ind over tallerknen
  • Brug din gaffel
  • Lad være med at tørre fingrene af i dit tøj

Over en halv time vil de tre budskaber blive gentaget igen og igen – og hvis dit barn mod forventning ikke er færdig med at spise 30 min. senere, sætter du bare cd’en på repeat. Du slipper for at gentage dig selv, dit barn slipper for at høre på en indebrændt, træt mor, og du får tid til at tale med din mand. Det er et koncept, der holder. Of that I’m sure.

med emneordet ,

Fuldkommen fantastisk

For nogle år siden købte jeg digtsamlingen Morfeus på bogudsalg, og siden har jeg været fan af Niels Lyngsøe. Morfeus er den smukkeste samling af digte – ikke bare smuk på ord, men også smuk i sin helhed. Der er endda lavet en film om Morfeus-digtene, og digtene i al deres fuldkommenhed, kan du se et par stykker af her:

med emneordet , , ,

Oddity #2

Bare for at understrege min pointe fra forleden. I dag stod denne i øvrigt ret flotte håndbog om affaldssortering på hylden med reserveringer – igen må jeg sige, at det ikke er så meget det at den findes, men mere at der er nogen, der låner den slags… Jeg er fuld af forundring.

“Håndbog i affaldsløsninger er et praktisk værktøj til projektering af affaldsløsninger ved nybyggeri og renovering. Bogen indeholder fotos med inspiration til affaldsløsninger, en projekteringsguide samt fakta om affaldsløsninger og affaldslovgivningen.”

Servicemeddelelse: Bogen er udgivet af KompetenceCenter Affald – og det er jo så en anden ting; at alle kommunale arbejdsområder for tiden bliver omdannet til komptencecentre, så man ender op med noget så langt ude som et KomptenceCenter Affald. Helt ærligt, er der nogen der kan tage det seriøst?

med emneordet

Seriøse effektiviseringsgevinster

Mens vi tilsyneladende allesammen har accepteret at besparelser og effektiviseringer er en og samme hat – og at effektiviseringer altid er af det gode, fordi vi jo inderst inde godt ved, hvor dovne alle os offentligt ansatte er. Det meste af tiden går vi jo alligevel bare til møder eller drikker kaffe og resten af dagen afspadserer vi eller går ned med musearm eller stress. As if.

Så effektiviseringer må der til, og mit forslag er, at vi bringer børnene på banen. I stedet for at invitere en hær af effektiviseringskonsulenter fra PriceWhatNot bager vi en stak pandekager til byens børn, og så skal I bare se løjer.

For det er kun børn, der i en håndevending kan relancere remoulade, ketchup og mayonnaise under navnet remonaise eller cornflakes, havrefras og guldkorn under det meget mere sigende morgenflakes – og ikke nok med det; de er også skide gode til at implementere deres løsninger, så i løbet af kort tid spørger hele familen om remonaisen og skriver morgenflakes på indkøbssedlen.

Bring in the kids, please!

med emneordet , , , ,

Den der ting omkring din hals

Tjek lige den her bogforside. Hvis ikke jeg havde et hjem fuldt af små fedtede børnehænder, skulle jeg have sådan et tjekket sofabord (i stedet for det klassiske kvadrate Ikea-bord til 35 kr.), hvor jeg kunne flashe flotte bøger som den her.

I stedet ligger den nu og udvikler æselører i min taske – og lur mig om ikke, der også er en der lige når at skrive sit navn med krøllede bogstaver eller klippe en sommerfugl ud, inden jeg er færdig.

med emneordet , ,

Så er den gal igen

Det er tirsdag – need I say more? Fejrer dagen med Armadillo, latte grande og venindesladder. Et godt gammelkendt koncept, man aldrig går fejl af. Goddamn, de tirsdage er guld. Kommer måske til at savne dem en lillebitte smule i autocamperen. Bare lidt. Måske.

med emneordet , , , , ,

Rejsen til Carl-Mar Møller

Jeg så Rejsen til Saturn i weekenden, og jeg er slet ikke færdig med at grine endnu. Altså filmen i sig selv var sådan set sjov nok, men det virkelig, virkelig sjove var ekstramaterialet.

Jeg synes simpelthen det er hysterisk morsomt at se en nøgen Carl-Mar Møller gå amok i et lydstudie, mens han råber pik og viser klip fra pornofilmen Galaxy Dreams 3 [udtales langsomt på tysk: dreeeiii].

Hvis du synes jeg er langt ude, så se det her klip og grin – eller se det igen og øv dig i at grine for det er sgu sjovt. I virkeligheden.

med emneordet , ,

Derfor er SATC 2 ikke så ringe endda

Jeg nåede lige at være med på den der sure SATC 2-vogn, der harcelerede over, hvor langt ude det er at lave en film, der ikke har andet formål end at fremvise fede sko, voluminøse kjoler og vilde gadgets – helt ærligt magen til tomhjernet bling-bling, og er kvinder virkelig ikke klogere end det, og hvorfor skal det være så overfladisk bare fordi det er en film om veninder… Men så læste jeg Annegrethe Rasmussens kommentar i Information. Vi bringer et uddrag:

Jeg kan ikke komme på en eneste anmeldelse af den nys udkomne storfilm, Iron Man f.eks., der handler om, at der da vist ikke lige er nogen almindelige mænd, der kan leve op til Jernmanden. Eller at det hele nok bare handler om at producenterne skal tjene nogle penge på mænds barnagtige fantasier om at være mesterspioner eller actionhelte. Et hurtigt vue henover anmeldelserne af Iron Man viser stående klapsalver over hele linjen over, hvor teknisk flot producenten er lykkedes med at fremelske et »gennemført superhelte-univers«, som det hedder.

Se, det satte lige min automatpilot i et nyt gear… Go read Sexism and the City

med emneordet , , ,

En plads i solen

Hvis du går på Google Earth lige nu og zommer ind på en by i provinsen, kan du se mig. Det er mig, der sidder i havestolen og forsøger at lære min krop at solbade igen. Mig, der mest af alt ligner en russisk prinsesse (ok, aldrende dronning) med mit kridhvide korpus. For det er fem år siden, min krop og jeg sidst lå på stranden. Ikke var ved stranden, men lå på stranden.

Heldigvis lavede jeg ikke så meget andet i sommeren 2005 end at mødes med veninder på Islands Brygge. Så lå vi der og lå en hel sommer fra morgen til aften. Måske rejste vi os og gik ned og badede lidt. Måske gik vi over gaden og købte en is. Eller i Fakta efter slik og kolde sodavand. Men det var vist også det.

Siden har jeg ikke haft lejlighed til at kaste mit korpus på et fugtigt håndklæde og vågne med savl i den ene mundvig efter at være faldet i søvn i solen. For med børn har man jo lige som i det mindste en forpligtelse til at holde øje med at de ikke drukner, og det meste af tiden står man så i øvrigt i vand til knæene og samler sten op fra bunden. Og lige i den situation, mor-situationen, har jeg så ikke lige følt mig så bikini-agtig.

Så i eftermiddag har jeg så forsøgt at overtale min krop til at tage nænsomt imod solen vel vidende, at det er en udfordring med et maveskind, der stort set ikke har set solen i et halvt årti. Vi starter stille op i haven for måske – måske – bliver der tid til solbadning, når orloven bringer os ud i Europa, og så er det godt at være forberedt.

med emneordet , , , ,

jævnet med jorden

I mit næste liv skal jeg være et digt eller bare et ord i blyanten på en digter, så må hun sådan set gøre med mig, hvad hun vil. Og det gjorde faktisk ikke noget, hvis jeg landede i Mette Moestrups loop.

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår noget som helst af det hun skriver, men nu er det jo så heller ikke en dansk time, det her. Der er bare noget ved ordene som er vanvittige. Og smukke. Og helt rene.

Jeg har kun læst de først 17 sider af hendes seneste bog jævnet med jorden, og så var toget i Nyborg. Desværre. For jeg var allerede fanget ind af hendes hvide rum.

1

Det er hvidt som et A4. Det er midlertidigt mit.

Jeg tænker på det rum, som jeg tænker i. Det er et nyt rum for mig, jeg har ikke tænkt her før. Her kommer jeg til at tænke på en ny måde, slog det mig, da jeg tog lejemålet. Her kommet jeg til at tænke nyt, frit. Det er ikke som et hjem, mere som en container. Det er som en hvid boks. Og jeg kan lide det. Det nye, det hvide, det boksagtige ved det. Det, jeg kan lige ved det, er, at det er som en hvid boks.

Jeg skriver det på væggen, ja:

hvid boks hvid boks

med emneordet , ,