Om ikke andet

fik jeg helt lyst til at høre både Sneakers og Linnet/Salomonsens-klassikeren Berlin ’84 efter at have set Parterapi igår. Ingen grund til at bruge mange ord på Søren Pilmark og Sanne Salomonsens præstationer, som var tåkrummende pinlige. Faktisk fik jeg den ubehagelige tanke, at Søren Pilmark bare spiller Søren Pilmark?!?!

Så her er musik fra dejlige teenagedage – oh my God, hvor jeg elskede Rasmus Kjærså (jeg har engang solgt en donut til Rasmus Kjærsø – jeg sir det bare!), Mikkel Nordsø og de drenge.

Og i bedste 8. marts-ånd er Sanne S selvfølgelig uden bh. Total 80’er-drøm!

med emneordet , ,

Der er stadig plads på barrikaderne

8. marts. 100 år. Fødselsdag for kvinders rettigheder and what’s new. Ja, der er jo dem, der hævder, at vi lige så godt kan lægge dagen i graven for nu er der ikke noget at kæmpe for mere. Wrong, sir jeg bare. WRONG WRONG WRONG.

Jeg er træt, træt, træt af at høre, at problemet er

– at kvinder ikke gider karrieren.

–  at al den snak om karriere undertrykker de kvinder, der har valgt en anden vej.

–  at mulighederne er der, men at kvinderne ikke gør brug af dem.

Men værst af alt er det at vi individualiserer problemerne, når der er så mange åbenlyse strukturelle barrierer for at skabe ligestilling mellem kønnene.

100 år er gået, og nu forsøger vi at bilde hinanden ind at det da faktisk går meget godt. Vi har stemmeret. Vi er kommet ind på arbejdsmarkedet. Alle muligheder er åbne, hvis bare vi vil.

Men helt ærligt er det jo beskæmmende, at det har taget os 100 år at nå hertil – og ikke mindst at vi stiller os tilfredse med, at vi både kan pege på Stine Bosse og Lisbeth Knudsen som kvindelige chefer, og at vi alle sammen kender i hvert fald en mand, som har taget helt op til fire måneders barsel, og at vi på den baggrund samstemmende siger, at mænd tager en større og større andel af barslen.Men hey, i snit holder mænd i følge Danmarks Statistik 3,8 ugers barsel, og det tal ligger – uanset hvad vi kan fremdrive af enkelteksempler – fast og har gjort det i årevis. Det samme gælder kvindelige topchefer – mændene sidder stadig på mere end 90 procent af de poster, og heller ikke det tal ændrer sig med lynets hast.

Så derfor forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor der er så meget modvilje mod at

– øremærke halvdelen af barslen til mænd.

Kvinder har jo ikke ret til at være på barsel et år, og hvis vi mener, at mænd har lige ret til at være sammen med deres børn, må vi også give dem mulighed for at få del i barselen. Idag er erfaringen at mænd kun tager en forlænget ferie, når barnet kommer til verden, fordi de oftest tjener mest, fordi det ikke er velanset i mange brancher, og fordi “han ikke så godt kan være væk i flere måneder med det job, han har?!” Det sidste argument er jo kun holdbart, fordi manden er mand, for hvis nu det havde været en kvinde, ville der være fundet en løsning, uanset hvor besværligt det havde været.

– at vi ikke indfører kvoter for kvinder på topposter og i bestyrelser, som man har gjort i Norge og Sverige – bare som forsøg.

Helt ærligt, hvor længe vil vi vente på at forandringerne sker af sig selv? Vil jeg vælges til et job, fordi jeg er kvinde? Ja, det vil jeg gerne, rigtig gerne faktisk. For det første er masser af mænd jo netop blevet valgt til deres jobs på grund af deres køn (kronprins-fænomenet) igennem tiden, uden de tilsyneladende har haft de store kvaler med det. For det andet fordi jeg tror på der er masser af talentfulde kvinder derude, som vi bliver nødt til at gøre plads til for at få det fulde udbytte af den samlede talentmasse. Jeg synes simpelthen det er patroniserende at antage at vi vil se en storm af ukvalificerede kvinder indtage toplederposter og bestyrelser, bare fordi vi sætter mål for ligestillingen.

Er det lykkelige liv så en toppost, er modspørgsmålet? Næ, alle må vælge deres vej uanset om man drømmer om at komme til tops eller om at være sammen med sine familie. For mig handler det om, at alle uanset køn har lige adgang og lige ret, og jeg har ikke noget problem med, at vi regulerer os til ligestilling. For når jeg kigger bagud, kan jeg ikke se, at der er andre måder at gøre op med det, Hanne-Vibeke Holst kalder, de patriakalske strukturer, vi alle sammen, mænd og kvinder, ligger under for.

En af de seje gamle feminister Hanne Dam sagde så rigtigt (og selverkendende) i et interview i Information i weekenden, at en af de store fejl hendes generation af feminister begik var at kaste sig ind på arbejdsmarkedet på mændenes præmisser – i stedet for at udfordre de eksisterende strukturer. For måske kunne man også tænke sig, at hvis man i højere grad indrettede arbejdsmarkedet efter livsfaser end efter køn, at der ville blive bedre plads til både mænd og kvinder både på jobbet og derhjemme.

Mit mål er ikke at kvinder skal til magten alle steder, men at adgangen til magten er lige for begge køn, uanset om det gælder stolene i mødelokalerne eller indkøb af flyverdragt til ungerne. Det betyder, at både mænd og kvinder er nødt til at give køb på magten både ude og hjemme, hvis vi mener ligestillingen alvorligt. Og enhver kan se, at det ikke kommer til at ske med det søde – så derfor er jeg en varm fortaler for at vi med politisk regulering tvinger os selv og hinanden til at kaste os ud i kampen for ligestilling på ny.

med emneordet , ,

On the bright side

Kald det zen, positive attitude eller et forsøg på at sætte livet lidt i perspektiv, men altså

– Erantis og vintergækker i haven

– Jylland tog sig formiddabel ud i meterhøj sne under weekendens ekskursion.

– Børnene legede 1 time (60 min.) alene i haven.

– Nu sidder de og holder hånd, mens de ser Bamses Billedbog

Carla er for tiden gravid med sin bamse, vi ved ikke, om det blir en pige eller en dreng. Og ja, vores fjernsyn sidder lidt højt, deraf det intelligente udtryk

Alt sammen lægger det et behageligt slør over en af de der weekender, hvor jeg tænker, at mine evner ud i forældreskab er på linie med mine evner ud i vandaflæsning og årsopgørelser… Sådan en weekend, hvor det ville være rart at kunne kigge 20 år ud i fremtiden for at se, om jeg bestod testen, og der kom nogle rimelig omgængelige mennesker ud i den anden ende…

med emneordet , ,

Trøstepræmie – anyone?

Meddelelse

Der er travlt på TastSelv i øjeblikket.

Prøv igen senere.

Nogle gange skal man jo virkelig tage sådan en opfordring alvorligt og nyde åndedrættet af sin sovende datter, duften af sin yndlingste og udsigten til weekeend. Men altså these boots are made for walking, så jeg insisterede og skal så ellers love for at jeg fik løn som betalt.

Med kreditforeningslån, to børn, bil og vielsesattest gives der formentlig ingen trøstepræmie for ikke at synes det der skat er så spændende. Fra nu af skal jeg virkelig til at have en fast kaffeaftale med min digitale signatur… og i mellemtiden kunne der altså godt lige være en, der hentede mig en sundae med karamel til at dulme lommesmerterne.

med emneordet , ,

Snart er det 100 år siden

På mandag fejrer Kvindernes Kampdag 100 års fødselsdag, og siden fik vi stemmeret, og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, men hvordan gik det nu ellers lige med ligestillingen? Johanne Mygind gir et godt og tankevækkende bud i dagens Information – mon ikke mange andre kan genkende mønstret?

Pigerne efter drengene

Efter 10 år som feminist er det tid til at gøre status. Drengene er blevet chefer, mens nyfeminister er gået på barsel.

Læs resten af Johanne Myginds klumme

med emneordet , ,

Note til curlingbørnenes forældre #2

Uddrag fra forældrebrev fra håndbold-klubben

At du anerkender, at dit barn deltager i en holdsport, hvor der skal være plads til alle.  Derfor…..

  • støtter du holdet positivt under kampe
  • støtter du træneren i hans/hendes dispositioner, også når du ikke er enig
  • Overbringer du eventuelle kommentarer på en positiv måde. Træneren vil gerne snakke med dig, men det skal foregå i en positiv tone og helst før eller efter træning, hvor dit barn ikke er til stede
  • accepterer du, at spilletid, dit barns plads på banen samt hvem, der skyder straffe er trænerens afgørelse
  • Er du medvirkende til, at dit barn lever op til de forventninger, vi har til ham/hende.
  • Undlader du at give dit barn penge for at score mål.
med emneordet ,

Hov, hvor blev den ekstra hånd af?

Som sagt var Carla ikke i børnehave i går – kunne med sindsro have afleveret hende kl. 10, da hun begyndte at få farve i kinderne igen, og på den måde kunne vi måske have halveret antallet af eftermiddagens konflikter.

Og jeg var vist ikke den eneste, der synes, at Carla kunne have fået noget ud af nogle timer i børnehaven. For der stod hendes bedste ven i flyverdragten og kaldte på de voksne.

– Men du kan da sagtens selv tage flyverdragten af. Det plejer da ikke være et problem, sagde de.

– Det er fordi Carla plejer at tage den af for mig.

Så der er nok mere end en, der er lettet over, at Miss Carla er tilbage hos Krabberne i dag.

med emneordet ,

Pseudo-service

Man går ind i en butik og skal have lidt vejledning, inden man køber, hvad man skal bruge, fordi man er temmelig blank og ikke aner noget som helst i verden om gør-det-selv:

– Jeg har tabt en pande med bacon på mit trægulv, så nu er jeg ude efter noget trærens, der kan fjerne pletten.

– Er det en stor eller lille plet?

– ?!?! Ja, den er temmelig stor.

Vi er nået over til hylden med produkterne. Damen tager en dåse ned, kigger på beskrivelsen på bagsiden og går så igang med at læse:

– Pletfjerner [fingeren glider henover teksten] fjerner effektivt pletter fra f.eks. fedt. [Hun springer ned til how to do] Sprøjt direkte på pletten […] Du skal holde dåsen 25 cm fra pletten. [… ] Så skal det trække op til 30 min., og så skal du vaske med lunken vand.

– Kan man bruge det flere gange, hvis pletten nu ikke er væk?

Ekspedienten kigger videre ned over beskrivelsen.

– Ja, det står lige her at du kan genbehandle efter behov.

– Har I andre produkter?

Hun skimmer hurtigt hylden.

– Nej.

Så hvis du står og mangler et job, og du kan læse, kan du jo altid blive gør-det-selv-ekspert i Silvan.

med emneordet

Det bedste termometer update

Åh nej, det værst tænkelige er sket: Atomic über-a kid har fået appetitten tilbage og al gang foregår igen i løb. Så mens jeg forsøger at slumre og passivere barnet med tv, leger hun frisør med mit hår, hvisker mig ind i øret hvert 2. minut: “Jeg er sulten.”, og spiller en meget højlydt basun. Gad vide, om man kan aflevere sit barn i børnehave nu?

med emneordet ,

Det bedste termometer

Når atomic über-a kid kravler ind i min seng kl. 06.14 og sover videre til kl. 7, når hun sidder og stirrer over morgenmaden uden at sige et ord, når hun så endelig taler: “Det føles som om jeg skal kaste op, men det skal jeg ikke. Mine ben ryster, men du kan ikke se det.”, når hun sidder helt stille i sofaen og ser Mette Blomsterberg lave kager i Det søde liv, så behøver man hverken termometer eller læge til at diagnosticere…

Så nu sidder vi under dynerne i sofaen og er syge sammen. Hyggeligt – hvis altså bare man ikke skulle have det så skidedårligt imens.

med emneordet