this t-shirt…
Kun sandheden
– bøger, hverdag og politiske tanker om det private
Til de bekymrede…
Vil jeg bare sige, at min vurdering er, at patienten kommer sig hurtigt efter brokoperationen. Status 22 timer efter barnet blev lagt i narkose, tog sig således ud:
Musik, du havde glemt, du burde høre igen (2)
(Og i dag rejser jeg mig fra mit influenzaleje og går ud i verden Rickie Lee Jones-style)
3 febernedsættende mænd
Januar, din bitch! Jeg er nu 4.dagen lagt ned af den ondeste influenza. Fire dage på en skøn diæt af te, panodil, næsespray og ymer.
Den eneste formildende omstændighed er, at jeg fra hjørnet af sofaen har udsigt til:
1. Al Pacino. Marlon Brando er nok ikonisk som Don Corleone, men Pacino… he’s the real gangsta!
2. McNulty. Need I say more?
3. Min søde kæreste, som holder fanen højt. Imponerende højt faktisk, taget i betragtning af, at den onde influenza indtil videre har ædt to dage af vores forlængede kæresteweekend. Januar har en syg form for humor!
En hurtig diagnose
Søndag eftermiddag. En af de dage. Hvor barnet er en firkant og moren er en syvkant, og uanset hvor meget de forsøger, kan de ikke rigtig få formerne til at passe. Indtil de bager pandekager. Sammen. Så står de der bøjet over den varme pande, og moren krammer barnet og forsøger at sige undskyld: Jeg håber ikke, du synes jeg har skældt for meget ud. Jeg ved godt jeg har virket ret sur i dag. Og barnet stikker paletkniven ind under pandekagen, løfter den op i luften og lader den glide ned på tallerkenen ved siden, inden hun siger, tørt: Nej, nej, du har bare virket sådan lidt presset i det. Touché!
Kun sandheden 