Kender I de der damer, der rejser sig og vader hele vejen gennem kupeen i toget for at fortælle en, at man sidder i en stillekupe, og derfor hverken må sludre lidt med sin sidekammerat, ringe til sin mor for at høre, hvordan hun har det, eller spille lidt høj musik, så de andre også kan få glæde af den nye plade med… ja, ok, jeg køber så ikke så meget musik mere, men I ved hvad jeg mener.
Nå, men den dame… Det er så mig. Så du kan godt sige hej næste gang, du møder mig. Og hvis du larmer i stillekupeen, kan du være ret sikker på at få besøg af mit sure fjæs. Simpelthen fordi det er blevet et princip – patetisk måske, men helt ærligt jeg har jo sat mig derind, fordi jeg kører med en decibel langt over det menneskelige, når jeg kommer hjem. Jeg har brug for ro. For at være helt stille. For at jeg kan være en tålelig mor for mine børn. Så husk nu på, at jeg bare er sur, fordi jeg prøver at blive en bedre mor. Ret simpelt, egentlig.
Kun sandheden 