Tag Archives: anbefaling

Et bagholdsangreb af en krimi (jo, en krimi)

For ikke så længe siden (i hvert fald hvis vi tæller indlæg) var jeg den sure bogdame, der gav både mommy porn og krimierne fingeren. I don’t like that stuff. Nå, men det var jo før sommeren, og før jeg gik i gang med Svalernes graf, Sissel-Jo Gazans nye roman.

Jeg har fået den sendt bid for bid af forlaget. Smart move. Et bagholdsangreb af et markedsføringstrick. For på den måde nåede jeg at blive suget ind i historien, inden jeg overhovedet fattede, at jeg var igang med at læse en krimi. Historien handler om WHO’s børnevacciner, der både gør børn raske og slår børn ihjel (og det er så vidt jeg har forstået, en sand og ret kontroversiel historie), og om Marie og hendes vanvittige familie og Søren der elsker Anna, men ikke kan finde ud af om Anna elsker ham. Og om nogen, der måske/måske ikke har begået selvmord. Og jeg var hooked. Hele sommeren stod jeg vagt ved postkassen og ventede på de næste kapitler.

Bagefter tænker jeg at det måske ikke så meget var historien om mordet, der skulle opklares, der fik mig til at sluge kapitlerne, men mere den tragikomiske, komplicerede og hjerteskærende historie om Marie og hendes familie og alle de hemmeligheder, de igennem et helt liv havde begravet for at holde på facaden og hinanden. Det var for mig det allerfineste fine ved Svalernes graf – og så må du for min skyld kalde det en krimi eller en thriller, bare du ikke tror jeg er sprunget ud som en ung Miss Marple.

svalernes graf

Svalernes graf udkommer den 22. august

med emneordet ,

It’s like Santa – for your vagina

Endelig. Endelig. Endelig. En reklame for tamponer, der taler lige ud af posen. Til målgruppen (selvom jeg måske synes de er lige det yngste). Og som tør bruge ord som period, menstruation demonstration, og (uh) vagina. Jeg elsker den alene for sætningen: “It’s like Santa – for your vagina.”

 

med emneordet , ,

Fascinationen ved det forladte

Forladte steder genbesøgt, fastholdt og foreviget af fotografer holder aldrig op med at være fascinerende. Den måde tiden står stille, mens forfaldet og naturen tager over. Den måde man fornemmer det der var og alle de spørgsmål og historier der uvilkårligt opstår, når man ser på billederne. I dag faldt jeg over dette fine sted med billeder fra Japan (det første billede).

Abandonedjapan

Mattias Hakers billeder (andet billede) er også cool. De er lidt mere polerede, men stadig lige til at forsvinde ind i.

Abandoned Cooling

Og så er der de klassiske billeder fra Detroit (tredje billede), som lige nu er mere aktuelle end nogensinde. Detroit er foreviget af mange, blandt andet disse to franske fotografer. Du kan også komme på en live Google sightseeing rundt til byens forladte bygninger og kvarterer.

Abandoned detroit

Og hvis du ikke har fået nok, eller vil have mere, kan du altid junke Abandonedpornography.com

med emneordet , ,

Stik mig nu bare resten

Jeg har fået lov til at læse med på Sissel-Jo Gazans nye roman Svalernes graf. Et – nogle gange to – kapitler ad gangen. Leveret som hemmelige beskeder i brune konvolutter.

Det sidste kapitel har jeg forlængst læst og nu står jeg hver dag ved postkassen og venter utålmodigt på fortsættelsen… Kom nu med det næste kapitel, Sissel-Jo. Don’t leave me hanging like that!

2013-07-21 20.09.02

Bogen udkommer 23. august. Indtil da kan du fornøje dig med noget knap så fornøjeligt, men ikke desto mindre aldeles læseværdigt. De gule fugle af Kevin Powers. En fantastisk, skræmmende og meget fint fortalt roman om krig og krigstraumer, om at leve med sin samvittighed og finde en mening, når det hele er forbi. Meget apropos.

degulefugle

 

med emneordet , ,

Ode til Neukölln

Jeg satte mig ind i et tog og kørte mod syd og bagefter lidt mod øst. Destination:  Neukölln, Berlin. Toge er verdens fineste transportmiddel. Virkelig.

Berlin 1

I Berlin skulle jeg skrive. Og jeg skrev. På den diæt af kaffe med rigeligt med mælk og croissanter. Måske ikke så tysk, but hey who’s counting.

berlin 2

Det tyrkiske marked ved Maybauschufer er så lokalt at det er svært ikke at føle sig hjemme – og misunde dem, der fylder tasken med friske grøntsager, feta og og blomster i store buketter.

berlin 3

Det særlige, uforklarlige ved Berlin er at alt er pænt. Selv det der ikke er.

berlin 4

Og vaser fyldt med markblomster på toiletterne. Det er også pænt, selvom man selvfølgelig ikke sidder på toilettet og tager billeder af blomster. Det ville jo være sygt på en måde at instagramme sit liv på den måde.

berlin 5

Og kølediskene er pæne med iskolde læskedrikke på snorlige rækker. Jeg er og bliver en Bionade Ingwer-Orange-fan.

berlin 6

Kanalen på grænsen mellem Neukölln og Kreuzberg er en hilsen til Dronning Louises Bro og søerne i Kbh. Jovist, I er smarte, men se lige os. Vi sidder i den stille sol og drikker øl og sludrer (sludrer, ikke råber) og spiller petantaque til langt ud på natten.

Berlin 7

Restauranten Sauvage er the place to go hvis man elsker paleo og stenaldermad (same-same). Det gør jeg så ikke, ved jeg nu. Så fint et sted, men jeg kunne bedst lide silden og mindst pannacottaen, der var lavet uden sukker men til gengæld med masser af basilikum. Don’t get it.

Berlin 8

Så mange små butikker, der har åbent når de har åbent og lukket når de holder fri. Og gallerier med mærkværdige udstillinger. Og cafeer og isbutikker fulde af mennesker der mødes.

Berlin 9

Tempelhof er Berlins gamle lufthavn, som nu er forvandlet til en gigantisk park intakt med landingsbaner under alles. Cool, og godt tænkt af byplanlæggerne og politikerne at overlade så storslået et rum til sine indbyggere.

Berlina 1

Og i den ende af parken (eller rettere på et mindre areal i midten af den ene ende af parken) er der 100 små nyttehaver. Sådan helt uorganiseret og vildtvoksende på alle måder.

Berlina 2

Det er de mindste ting, småbitte afvigelser fra det normale, der gør Berlin det hele værd

Berlina 3

Som en silhuet af en mand, der får selskab af to papirsmænd, og som deler væg med

Berlina 4

en farvestrålende, vandret eksplosion af plakater for en sensommerfestival

Berlina 5

Og så lige pludselig er det hele forbi, tiden er gået, uret tigger. Der er en kun en kop kaffe og en time at skrive i tilbage. Det er tid til at pakke ned og sige farvel

Berlina 6

Og det går man bedst på en af broerne over kanalen, hvor man kan stå og hænge et øjeblik, mens man tænker at den tager sig pæn ud på alle tider af døgnet, men særligt lige inden solen forsvinder helt

Berlina 7

Og før man ved af det, sidder man i et tog igen. Man glæder sig over at Danmark tager så pænt imod, at København forsøger at stå distancen, at sommeren viser sig fra sin bedste side. Det gør det lettere at sige farvel. På gensyn. Vi ses. Den perfekte start på sommerferien

Berlina 8

med emneordet , , ,

Sommeren er lige begyndt – og jeg tuder allerede

Jeg har læst en bog, ikke. Og til sidst kom jeg til at tude. Det var mens jeg sad i flyet hjem fra Berlin. Ved siden af to midaldrende damer, der havde travlt med at brokke sig over servicen på et discountfly. Imens begyndte jeg at tude, sådan rigtig med tårer, der dryppede ned i bogen, og jeg snøftede også lidt for goddamn hvor var det bare den sørgeligste bog, jeg længe har læst. Og jeg tuder ellers aldrig over bøger, heller selvom de er sørgelige. Faktisk er det kun sket to gange før. Da jeg læste Den Uendelig Historie (der hvor hesten drukner) i 1988, og da jeg læste The Time of Our Singing. Det var i 2003, mens jeg skrev speciale i London.

Så hvis du har lyst til at tude lidt i ferien. Eller bare læse en virkelig fin historie om familiehemmeligheder (jeg kunne bedst lide den om Lexie), er The Hand That First Held Mine din partner in crime.

hand that first held mine

 

med emneordet , ,

Om at reparere i stedet for at transformere

I morgen skal jeg spille rollen som den bekymrede forælder i noget, man kunne kalde fjernsyn. Noget af det, jeg har tænkt mig at mene er, at vi i stedet for at styrke børnenes livsduelighed (og det mener jeg virkelig er en kerneopgave for folkets skole) ender med at pakke dem ind og vatere dem, fordi heldagsskolen betyder, at de voksne skaber rammerne og styrer slagets gang i en meget stor del af børnenes dag .

På den måde fratager vi børnene muligheden for selv at tage stilling og ansvar og navigere på egen hånd, fordi vi er overbeviste om, at det, børn har brug for at lære, lærer de bedst, hvis det er tænkt af en voksen først.

Ken Robinsons syn på uddannelse er interessant og siger noget om, hvordan vi i stedet kunne vælge at se på – og arbejde med børn og uddannelse.

“The fact is that given the challenges we face, education doesn’t need to be reformed — it needs to be transformed. The key to this transformation is not to standardize education, but to personalize it, to build achievement on discovering the individual talents of each child, to put students in an environment where they want to learn and where they can naturally discover their true passions.”

Ken Robinson

 

 

“Creativity is as important now in education as literacy and we should treat it with the same status.”

Ken Robinson

 

 

med emneordet , , , ,

Musik, du havde glemt, du burde høre igen (2)

(Og i dag rejser jeg mig fra mit influenzaleje og går ud i verden Rickie Lee Jones-style)

rickie lee jones

med emneordet ,