Tag Archives: vitaminboost

Bazarkaffe

Da jeg efter 10 år flyttede fra vidunderlige Vesterbro til landsbyen Islands Brygge, savnede jeg mere end noget andet min grøntsagsmand nede på hjørnet. Ofte cyklede jeg en tur til Vesterbro bare for at besøge min gamle mellemøstlige frugt og grøntmand – og også lidt for at få billige tomater, overmodne ananas og et glas lime-gulerods-ingefær-pickles, som jeg aldrig fik spist, men som så godt ud i køleskabet, hvis hele Feldthaus-cirkusset skulle komme forbi og gætte min bolig (as if eftersom jeg hverken er kendt for at kunne synge, danse eller ride dressur – eller for at være kendt overhovedet).

I den del af provinsen, hvor jeg bor nu er der havudsigt, men ingen eksotisk, palæstinensisk-tyrkisk-syrisk- inspireret grøntsagspusher – og en cykeltur til Vesterbro er at betragte som en sommerferie-aktivitet (for cykelentusiaster).

Heldigvis kan jeg indimellem få et lille fix. For bag min arbejdsplads ligger en bazar (og det er ikke et navn, jeg har fundet på), hvor man både kan købe frisk koriander (det kunne man så aldrig hos min connection på Halmtorvet), frosne falafler og kæmpestore caffe latter (I like). Så kan man lige sidde der og drikke kaffe og få et skud af sit gamle liv, inden man skal hjem og smøre madpakker.

med emneordet , ,

Oh my God!

Altså det føles lidt som, når jeg har besluttet sig for at vente med oprydning efter 2 x atomic kids og lige har sat mig sofaen i mine tyndslidte joggingbukser med knæ og en plettet t-shirt og taget den første bid af en mellemgod købepizza for at se Baronessen flytter ind og så ringer det på døren. Jeg når lige at slukke for fjernsynet (som så i øvrigt kan ses fra gaden) og prøver febrilsk (og forgæves) at ligne en million. Jeg sparker vasketøjet ind under bænken og forsøger at dække for den blepose, jeg heller ikke fik ekspederet videre ud i skraldespanden, mens jeg åbner døren… og selvfølgelig er det ikke en af de der venner man har kendt i tusind år, selvfølgelig er det ham faren fra institutionen der lige ville aflevere… eller en fjern tante, der lige ville kigge forbi, når nu de endelig er på de kanter…

Bare for at sige at sådan har jeg haft det, siden Maren linkede til min blog. Tak af hjertet for de søde ord, Maren – og velkommen til alle de uventede gæster. Jeg havde bagt en kage, hvis jeg havde vist I kom. Håber vi ses igen.

med emneordet , ,

Arbejde på panodiler

Synes lige jeg var lidt småsløj igår – feber og sån. Ville være blevet i min seng i dag, men så var der lige en opgave, der ikke kunne vente (og hvem vil ikke gerne dyrke sin egen uundværlighed), så jeg tog af sted alligevel på en blanding af frisklavet latte og panodiler. Og tænk, jeg har det allerede meget bedre, hvilket jo så enten kan skyldes at pillerne holder meget længere end forventet eller at man faktisk kan arbejde sig ud af det meste. Ved ikke helt, hvad der er at foretrække?

med emneordet

Boglige bekendelser

Jeg elsker bøger og har gjort det siden I don’t know when – og ligeså meget jeg elsker at læse dem, ligeså meget elsker jeg at eje flotte, gode, lækre bøger. Hver aften falder jeg i søvn med en bog i hånden, hvilket er ret naivt, fordi jeg aldrig når at læse mere end en halv side, før jeg falder om. Så det der redder min læselyst er den daglige togtur frem og tilbage på arbejde – i dag blev jeg færdig med den fineste lille og ret sjove debutroman Føtexsøen. En overbevisende fortælling om en ung dansk/egyptisk piges forfatterdrømme og evige trængsler med sin parcelhusmor og pølsevognsfar. Det sidste gir en del problemer for faren i det muslimske miljø, hvor mange undrer sig over, hvordan man kan være pølsevognsejer og muslim. Kan virkelig anbefales – om ikke andet fordi den er hurtigt læst…

Og så har jeg altid – altid som i mit voksne liv – haft et soft spot for kogebøger. Der er så mange særligt engelsksprogede, som er så smukke at man må købe dem alene for det. Den reelle anvendelsesværdi er i virkeligheden meget lav, fordi sort risotto og langtidsbraseret bøf-et-eller-andet passer meget dårligt ind i småbørnsfamilielivets formåen. Det gør til gengæld min nye fetich, nemlig børnebøger. Så mange fantastiske fortællinger og flotte bøger – jeg er bare ikke så meget for, at børnene skal fedte siderne med deres små tykke fingre…


med emneordet , , ,

Januar-jammer

Helt ærligt er der ingen grænser for, hvor træt man har lov til at være? Ok, jeg er måske vel langt fra de famøse 600 g energigivende grønt om dagen, men hey jeg spiser da i det mindste vitaminpiller næsten dagligt eller i hvert fald når jeg husker det.

Jeg havde glemt at man kan være så træt

Og nej, jeg sidder ikke oppe den halve nat, selvom jeg ville ønske jeg havde hang til den slags boheme-agtige udskejelser, men den slags luksus er der ikke råd til i en småbørnsfamilie.

Det er bare det der januar, der går mig på nerverne. Så gå lige væk med dig!

med emneordet , ,