Jeg elsker bøger og har gjort det siden I don’t know when – og ligeså meget jeg elsker at læse dem, ligeså meget elsker jeg at eje flotte, gode, lækre bøger. Hver aften falder jeg i søvn med en bog i hånden, hvilket er ret naivt, fordi jeg aldrig når at læse mere end en halv side, før jeg falder om. Så det der redder min læselyst er den daglige togtur frem og tilbage på arbejde – i dag blev jeg færdig med den fineste lille og ret sjove debutroman Føtexsøen. En overbevisende fortælling om en ung dansk/egyptisk piges forfatterdrømme og evige trængsler med sin parcelhusmor og pølsevognsfar. Det sidste gir en del problemer for faren i det muslimske miljø, hvor mange undrer sig over, hvordan man kan være pølsevognsejer og muslim. Kan virkelig anbefales – om ikke andet fordi den er hurtigt læst…
Og så har jeg altid – altid som i mit voksne liv – haft et soft spot for kogebøger. Der er så mange særligt engelsksprogede, som er så smukke at man må købe dem alene for det. Den reelle anvendelsesværdi er i virkeligheden meget lav, fordi sort risotto og langtidsbraseret bøf-et-eller-andet passer meget dårligt ind i småbørnsfamilielivets formåen. Det gør til gengæld min nye fetich, nemlig børnebøger. Så mange fantastiske fortællinger og flotte bøger – jeg er bare ikke så meget for, at børnene skal fedte siderne med deres små tykke fingre…
Kun sandheden 
Måske vi skulle blive bog-venner? Jeg elsker elsker elsker også bøger, og hvis jeg skal genfødes, skal det være som en bog. En tyk en forstås. Men får aldrig læst en skid fordi der altid er nogen, der kalder på mig eller fordi jeg er for træt til mere end lige præcis det halve side, du snakker om. Kører desværre aldrig i tog. Jeg gad godt have en bogklub dog – sådan en uden koner og striktøj, men med rødvin og hvor man læser mærkelige ting og godt må sige, man ikke fattede en skid og derfor hellere vil høre om de andres sexliv …
Bogvenner er godt – det er jeg med på. Er med i en bogklub, hvor der er mere rødvin end strikketøj, men dog ingen snak om de andres sexliv (men tak for tippet). Vi startede med at læse Kongens Fald og det fede ved at have læst nogle af de klassikere som altid blive nævnt som Den bog der har betydet mest for mig er, at jeg nu kan sige: “Yes, den har jeg læst, og jeg synes den var dødsyg.” Eller Lykke-Per, som ubetinget er en af de bedste bøger jeg har læst – hvilket også kan være en form for overvindelse at erkende.
Nå, men bogsnak er jeg altid klar på…