Tag Archives: kun sandheden

Den virkelige verdens pumaer

Altså jeg har ikke set den der Cougar-serie, men har dog forstået, at virkelig up-beat kvinder for tiden har travlt med hooke op med yngre mænd. Demi Moore gør det. Gwyneth Paltrow gør det. Susan Saradon gør det. Og jeg gør det – godt nok kun med en 4-5 måneders forskel but still…

Egentlig forsøgte jeg bare at kloge mig lidt på Congo på min ugentlige fridag, men det var ærlig talt lidt svært at holde fokus på Mobutus vanvid, mens der åbenbart var gået ren Courney Cox i nogle af de andre cafegæster. Ingen tvivl om, at provinsen også er ramt af puma-feber

– Altså nogle af de der unge spændstige fyre…

– Ja, bare de ikke skal have penge for det!

[Jeg kiggede op, ikke helt sikker på om jeg havde hørt rigtigt, men damen (stort iltert hår a la Joan Ørting, hæs stemme, 50+) så ud til at være rimelig seriøs.]

– Det må godt være nogle gode mænd i 40’erne.

– Ja, det ska sgu ikke være nogle frustrerede mænd i 20’erne. Det skal være nogle af dem, der  ved, hvad de vil.

– Bare det at kunne gå og glæde sig til at have sex med en mand.

– Jeg er helt i tvivl om jeg overhovedet har et køn, når der er gået så lang tid siden sidst.

– Men det blir måske lidt akhavet – skal man så ligge der og trække maven ind?

Og så lige der, kom den enes mand. Hej hej, skat. Kom sæt dig ned. Kys kys. Er der noget du vil have?

– Nå, jeg må også se at komme hjem.

Good point. Ligesom lidt svært at sidde og snakke om sommerferie, carporte og havearbejde, når man i virkeligheden drømmer at være en listig puma på jagt efter unge kid.

med emneordet , ,

Hvis ikke du synes det med kvinders rettigheder er vigtigt…

så synes jeg du skulle tage og bruget to timer på at se filmen Soraya M. En helt igennem rædselsvækkende sand historie om en iransk kvinde, der bliver stenet ihjel, fordi hendes mand påstår, hun har været ham utro.

Da filmen havde premiere i Danmark kritiserede anmelderne filmen for at være følelsesporno uden væsentlige filmiske overraskelser. Og spørg om jeg tudede, for historien er forfærdelig i al sin dogmatiske uretfærdighed og meningsløshed.

At se en kvinde uretfærdigt dømt ved en mildest talt tvivlsom domstol sige farvel til sine to små døtre, inden hun bliver trukket af sted til steningen er måske følelsesporno, men overgreb mod kvinder verden over foregår jo hele tiden, og det er ikke til at holde ud at blive mindet om.

Så hvis du mener, at 8. marts har mistet sin betydning, synes jeg du skulle ofre et par timer på historien om Soraya M. Eller du kan kaste et blik på følgende liste fra Udenrigsministeriet

  • To millioner piger købes og sælges årligt som sexslaver.[1]
  • I dag er 130 millioner kvinder omskåret, og 2 millioner nye piger risikerer omskæring hvert år.[2]
  • Op mod 60 millioner piger mangler i fødselsstatistikkerne, især i Asien. Det er dels på grund af abort på pigefostre, og dels på grund af drab og mangel på omsorg for nyfødte piger.[3]
  • Næsten hver fjerde kvinde bliver før eller siden udsat for seksuelle overgreb af deres partner – også i industrilandene.[4]
  • I konfliktområder er kvindekroppen inddraget som en del af slagmarken ved systematiske voldtægter, bortførelser og tvungne graviditeter. Det er sket i Rwanda, Bosnien, Østtimor og Sierra Leone.[5]
    Læs fx denne historie fra Information om overgreb i Congo

[1] http://www.unfpa.org/gender/trafficking.htm

[2] http://www.unfpa.org/gender/traditions.htm

[3] http://www.unfpa.org/gender/traditions.htm

[4] WHO 2002, The World Report on Violence and Health http://www.who.int/violence_injury_prevention/violence/global_campaign/en/sexualviolencefacts.pdf

[5] Udenrigsministeriets Kvindestrategi 2004

med emneordet ,

Ikke for sarte sjæle

Måske burde jeg ikke vise dig det her. Eller det burde jeg højst sandsynligt ikke – og jeg advarer dig på forhånd om at jeg selv har kvalme, og at det ikke er fordi jeg synes det er noget at være stolt af, eller fordi jeg synes det er æstetisk på nogen måde. Det er kun fordi det med sandheden forpligter, og fordi jeg selvfølgelig undrer mig.

For jeg er vokset op i sådan en helt og aldeles ordentlig familie, hvor man betaler sine regninger til tiden, smider sine sure sokker i vasketøjskurven, stryger sine viskestykker, lukker døren når man går på toilettet og kvalificerer sig til Fødevarestyrelsens Elite-smiley (hvis altså den blev uddelt til private køkkener).

Så det er mig naturligvis en gåde, hvordan det her kan flytte ind i mit køleskab – har det ikke lige været jul?

med emneordet , ,

Det er ikke fordi jeg ikke gør forsøget

Tænkte at det måske var sin plads at dokumentere, at det ikke bare er falsk beskedenhed – og sandelig heller ikke, fordi jeg ikke har forsøgt at blive sådan en krea-mum, der lige trækker strikketøjet op af tasken og vupti strikker en trøje over kaffen…

men hvis jeg nu siger, jeg lavede den der vest-ting til venstre, som i kvalitet ligner den sømandsdukke jeg strikkede i 4. klasse, sidste år i januar – og at den store bunke skulle blive til et dejligt patchwork-agtigt slumretæppe – jeg har 1½ bane af en meter, hvilket jo ikke engang ka fungere som fodvarmer til en dværg – og at garnet til højre skulle blive til dejlige ja-det-har-jeg-glemt og så viste det sig også at være ret så afskyeligt da jeg først gik igang…..

Er der så helt ærligt noget at sige til at jeg er nødt til at lave perlepladder – ja, det er mig, der har lavet dem – bare for at få en smule oprejsning.

med emneordet , ,

Giv dem bare arbejdsro

Det har været vinter (altså som i sne og frost, blæst og fyninger, fyninger og blæst, frost og sne) i fem uger nu, og jeg magter det virkelig ikke mere. ..

Hvis jeg en gang til skal læse så meget så meget som en sætning om, hvor mange gange Falck er rykket ud, se en udsendt rapporter stå i strid modvind dækket af sne, eller høre mere om, hvor mange biler der ligger i vejkanten bliver jeg nødt til at lade mig langtidssygemelde.

Tænk bare, hvis de canadiske medier skulle holde den danske sne-melding kadence fra oktober til april…

med emneordet ,

Er det mon strafbart?

Gad vide, om de sociale myndigheder har pligt til at gribe ind, hvis de blir opmærksomme på, hvor tit jeg i et anfald af hverdagsstress ender med at give børnene pasta og pølser, som de elsker, og derfor spiser uden ballade.

I dag insisterede jeg på at de spiste hhv. 4 tomater og 4 skiver rød peber undervejs. Det må da tælle som et plus i bogen

med emneordet ,

Deraf navnet…

Det der med lige at stikke en finger i jorden først har aldrig rigtig  været mig.

Eller det vil sige, hver gang jeg sidder i lort til halsen lover jeg mig selv at blive bedre til at vejre stemningen først.

Som nu den anden dag, hvor jeg sad til møde med fem andre, jeg ikke kender, og vi kom til at tale om en effektiviseringsproces (som det så smukt lyder), der er sat i gang i kommunen. Oh my God en lorteproces, hvis du spørger mig – det var der så uheldigvis en der gjorde i begyndelsen af mødet, hvor vi lige sad og smalltalkede lidt og jeg endte i meget lang, harmdirrende og hudløs ærlig enetale, hvor jeg pillede processen fuldstændig fra hinanden (and believe you me, jeg formulerer mig ikke just i diplomatiske vendinger, når jeg først får fyret op for stemmebåndet).

Og så var det jeg trak vejret, og imens tog mødelederen ordet og sagde helt stilfærdigt: “Det er mig, der er projektleder på det projekt…”

Hm, hm…

med emneordet