Af alt det krea-ballade, jeg havde forestillet mig – og pakket til – at jeg skulle lave med mine børn i autocamperens skær, er det her resultatet. Lavet i regnvejr. På parkeringspladsen foran det for de hesteinteresserede anerkendte Lippizaner-stutteri i Slovenien. I udgangspunktet mere af nød end af lyst, men dog – og det er en vigtig pointe – i næsten harmonisk fællesskab mellem mor og datter. Ingen prototyper eller tilløb. Bare the one and only dancing queen. Et godt minde, som i al sin uskønhed fortjener en ramme og en plads på væggen.
Kun sandheden 