For ikke længe siden ville jeg ønske, at jeg havde elsket mit unge jeg noget mere, mens jeg faktisk var ung. Det var så indtil jeg genså billederne fra dengang.
Nu ved jeg fx hvorfor jeg ikke har været korthåret siden. Og hvorfor jeg aldrig bliver det igen. Det er heller ikke svært at gætte, hvor de 10 kg, jeg tog på i det første år efter gymnasiet, satte sig.
Jeg havde også glemt, hvor svært det er at lykkedes med at gå fra full blown gymnasie-hippie til wanna-be pæn pige. Men jeg gjorde forsøget. Skal jeg love for. Stadig med kort hår.
På den anden side. Det var sgu ret så hårdt med alt det Michael Strunge (bemærk fan-fotokopi på væggen). Og hjemmerullede smøger (bemærk rød Bali Shag). Og ulykkelig kærlighed (bemærk Michael Strunge, smøger og øl). Åbenbart. Her er et billede, hvor jeg forsøger at smile. På trods af alt.
For saddan da!!!
Ha ha ha ha ha!!!!! Åh min Gud, S. Tak for morgenens grin…
At your service. Der er 10 albums at vælge imellem, så I siger bare til, hvis der er noget helt særligt I godt kunne tænke jer at grine af