Er der ikke nogen, der kan give mig et skud af det der stof, som trækker en igennem de første år med små børn. Det, der gør, at man tolererer at blive vækket hver anden time natten igennem, og at man nogle nætter kun sover fire timer, og alligevel formår at være en slags menneske dagen efter?
Fire timer, lige præcis så lang tid er der fra kl. 01 til 05, hvor jeg blev vækket af husets nyudnævnte terrorist, som rev mig i håret for at få mig med på toilettet. Eller det vil sige, han sad på toilettet med døren lukket og sked i noget der lignede 8 timer, mens jeg forsøgte at lade være med at vågne. Det var egentlig ikke så svært sådan lidt i fem.
Bagefter gik han modvilligt med ovenpå igen, og så må du selv gætte hvor meget vi fik sovet. Helt ærligt, jeg havde glemt at 4-årige er SÅ genstridige. Og så sure. Og vedholdende.
Og hvor er det i øvrigt mit uskyldige barn har lært at sige ting som:
– Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.
– Du er en kæmpe lortemor, hvis du ikke giver mig morgenmad.
– Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.
– Skal jeg smadre dig med den bog her?
– Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.
– AAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRGGGGGGGGGGGGHHHHHHHH. GI’ MIG NU NOGET MORGENMAAAAAAAAAAAAAAAAD!
– Jeg gider ikke ligge i det her pisværelse mere.
Christ! Hvor var jeg henne den dag, de udleverede engleagtige, morgentrætte børn, der skal vækkes med blide kys og stille musik for at komme i gang med dagen?Jeg gider ikke være mor til et monster. Og slet ikke et morgen-monster. Det var sgu ikke det, jeg bestilte.
Kun sandheden 
I hear you!
Sådan to har jeg også.. De er dog meget søde til at skiftes til at drive mig ud i tovene…
Jeg plejer at få lov til at sove videre hvis de får en banan 🙂 Så af og til er vi oppe for at finde en nat snack… alt for et par timers ekstra søvn!