Om at passe ned i en kasse

Dagens anekdote fra det danske institutionsliv:

Carla: Jeg synes det er meget sjovere at være hjemme end at være i børnehave.

Mig: Hvorfor?

Carla: Det er fordi når man er hjemme så må man gøre det man gerne vil. Hvis jeg blir sulten, så spørger jeg bare om jeg må få noget at spise, og så siger I ja. Men hvis jeg er sulten i børnehaven, så må jeg ikke tage noget at spise, før vi allesammen skal spise!

Eller hvad med denne her:

Mor: Har du haft en god dag i børnehaven?

Carla: Ja, men der var ikke nogen voksne. De var allesammen syge, så der var kun en sammen med os og en sammen med de andre…

Ah-hem. Kunne vi ikke godt snart holde op med at diskutere efterløn og begynde at interessere os for 1) hvad det er for en hverdag vi tilbyder vores børn i et land, hvor børn tilbringer mere tid i institutioner end noget andet sted i verden, og 2) hvordan vi skruer det her samfund sammen, så der var lidt mere tid til bare at være familie?

Hvorfor er der ingen, INGEN, der tager de her spørgsmål alvorligt? Hvorfor er vi allesammen så trætte, at vi ikke kan råbe højt nok til, at nogen hører os og gør noget. Hvorfor accepterer vi, at alt for mange børn parkeres på alt for lidt plads med alt for få voksne? Hvorfor prøver vi at optimere vores liv i alle mulige økologiske retninger, men lige derhenne i institutionen, der må de sgu bare hutle sig igennem og få det bedste ud af det og håbe, at de er stærke nok til at overleve.

Der må sgu da være en nedre grænse for, hvad vi byder de unger – og en mellemvej mellem 45 timers institutionsuge og en hjemmegående mor/far. Og det kunne være fint, hvis vi løste den opgave i fællesskab i stedet for at tørre lorten og den dårlige samvittighed af på dig og mig og en endeløs række af frie valg. Argh!

Reklamer
med emneordet , , , ,

4 thoughts on “Om at passe ned i en kasse

  1. Lis siger:

    Oh, man! Jeg er SÅ enig!! Og selvom det ikke løser noget, men netop bare er et tisse-i-bukserne-valg, så holder vi hjemmedag med ALLE ungerne, de dage, hvor der alligevel er en voksen hjemme med lille barn, der ikke er begyndt institutionsshow endnu. Simpelthen fordi jeg synes jeg kan tilbyde noget, der er bedre, mere vedkommende og stimulerende end lige præcis de situationer du opremser herover.

    Jeg er ikke god til kasser, heller….

  2. Line siger:

    Du ved at jeg ikke kunne være mere enige!
    Tak for opråb!
    KH Line

  3. Trine siger:

    KLAPSALVER OG JUBELRÅB!!!
    Jeg er enig til punkt og prikke!!! Vi mangler en bannerfører, så øhm… Hvis du nu lige pludselig ikke har noget at lave, så er jobbet ledigt… ;0)

  4. Rikke siger:

    Tror der er to ting i denne laden stå til: 1/ Manglende tiltro til, at det gør en forskel at råbe op. 2/ Manglende erkendelse af, at det er vores eget ansvar om vores børn er i institution i 45 timer eller 20.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: