Sidder på en cafe i Nürnberg. Det er aften. Sent. Børnene har lige spist turens sidste is. Jeg har lige drukket rejsens sidste kaffe. Om en time kører toget os hjem. Vi er trætte, men ikke mætte. Og jeg siger til mig selv, at i det mindste er det bedre at tage hjem, mens vi stadig har lyst til mere. Inden det frie liv blev en vane. Men jeg håber vi holder, hvad vi har lovet hinanden: At gøre det igen. At tage af sted. At lade som om der ikke findes noget plejer derhjemme.
Og i morgen bager jeg æblekage (og pakker ud og vasker tøj og falder ind i de gammelkendte rammer) for at fejre, at vi er hjemme – og at vi kom af sted.
See you on the other side.
Kun sandheden 
Ja, du kan beskrive tingene og situationerne min pige, så en mor/mormor får tårerne i øjnene, men hvor vi dog glæder os til at få jer hjem og gense jer.
Godnat knus fra mig
Velkommen hjem og tak for fantastisk rejsebeskrivelse. Husk at holde fast i alle (eller blot nogle) af de ting I helt sikket har lovet hinanden og jeres familie at gøre bedre i hverdagen. “Trumme-rummet” kan alt for hurtigt tage over…
Mnge knus og vi ses, Diana og resten af Birkerød