En uge i selskab med bedsteforældrene giver fx mulighed for at se Split. Altså virkelig se. Op i det højeste tårn. Rundt i de mærkeligste kroge. Ind i fineste butikker. Og for at sidde og hænge på cafe og drikke endeløse kopper af kaffe (nr. to indtil videre).
Uden der er nogen, der er sultne. Uden nogen, der nægter at gå. Uden skænderier om klapvogn. Uden kampe om at komme først. Uden scener. Uden akut tissetrang.
En hel dag. 12 timer. Og der er kun gået 3½.
Dejligt.
Men også lidt som at have mistet sin højre hånd efter 50 dages uafbrudt samvær.
Kun sandheden 
Saa er det maaske nemmere at forstaa mig nu, naar jeg siger at det er svaert for mig ikke at vaere sammen med mine boern altid. Har i 7 aar ikke vaeret uden boern – har ikke vaeret boernefri mere end et par timer og saa er det for det meste uden Tim. Man skal nemlig ogsaa vaenner sig til at vaere vaek fra dem!……..Men foej hvor kunne jeg godt taenke mig besoeg af bedste foraeldre lige nu – traenger til en pause!