ups | Kun sandheden

og nu vi er ved det praktiske

så må jeg straks bestille en ny digital signatur. Nåede aldrig at forny den gamle inden den udløb (hvad er nu også det for noget, som om det var en marmelade og ikke en underskrift), så jeg lever i lykkelig uvidenhed om ubetalte regninger i min e-boks, skattelettelser og (gulp) upcoming restskat. Faktisk ligeså dejligt som at glemme koden til netbank.

Der begynder at tegne sig et mønster om en kvinde fra generationen, der ikke ville være voksen. Living life on the edge?!?!

med emneordet ansvar, ups

Regelbrud

Scene: En veloplagt mor og to lattermilde børn på 3 og 2 på en snedækket græsplæne. Børnene samler sne i deres små hænder og kaster det hvinende mod deres mor. Moren ler hjerteligt, samler barmhjertige snebolde op og kvitterer med bløde kast, der får børnene til at grine helt ned i maven. En far går forbi med sit trætte børn. Moren smiler til ham og tænker: “Se, hvor meget overskud jeg har. Se, hvor vi leger frit i vores familie. Se, hvor meget vi elsker hinanden.”

——————

Jeg var moren, og ja, jeg blev lidt kåd af al den opmærksomhed, så den næste snebold, jeg samlede sammen var betydeligt større end de andre. Jeg holdt mig selvfølgelig til de aftalte regler om ikke at skyde i hovedet og sendte en snebold på størrelse med en god håndbold af sted i nakken på 3-årige Miss Carla.

Hvordan ku jeg vide, at hun ville vende sig om i det øjeblik, den ramte… nu leger vi ikke den leg mere hjemme hos os.