Category Archives: Anbefalinger

Boglige bekendelser

Jeg elsker bøger og har gjort det siden I don’t know when – og ligeså meget jeg elsker at læse dem, ligeså meget elsker jeg at eje flotte, gode, lækre bøger. Hver aften falder jeg i søvn med en bog i hånden, hvilket er ret naivt, fordi jeg aldrig når at læse mere end en halv side, før jeg falder om. Så det der redder min læselyst er den daglige togtur frem og tilbage på arbejde – i dag blev jeg færdig med den fineste lille og ret sjove debutroman Føtexsøen. En overbevisende fortælling om en ung dansk/egyptisk piges forfatterdrømme og evige trængsler med sin parcelhusmor og pølsevognsfar. Det sidste gir en del problemer for faren i det muslimske miljø, hvor mange undrer sig over, hvordan man kan være pølsevognsejer og muslim. Kan virkelig anbefales – om ikke andet fordi den er hurtigt læst…

Og så har jeg altid – altid som i mit voksne liv – haft et soft spot for kogebøger. Der er så mange særligt engelsksprogede, som er så smukke at man må købe dem alene for det. Den reelle anvendelsesværdi er i virkeligheden meget lav, fordi sort risotto og langtidsbraseret bøf-et-eller-andet passer meget dårligt ind i småbørnsfamilielivets formåen. Det gør til gengæld min nye fetich, nemlig børnebøger. Så mange fantastiske fortællinger og flotte bøger – jeg er bare ikke så meget for, at børnene skal fedte siderne med deres små tykke fingre…


med emneordet , , ,

Lige til en tåre

Vi elsker Alfons Åberg og læser og læser og så var det jeg faldt over en 30 år gammel bog af Fru Gunilla Bergstrøm: Lille Lulu Lykkepot om at få en handicappet datter og søster. Den er skrevet på de fineste vers – børnene holdt ikke til mere end et par sider, men jeg blev hængende og blev sgu helt rørt.

En dag kom psykologen tilbage,

han så alvorligt på

Lulu og sagde:

Noget er ikke rigtigt

(han sagde det forsigtigt.)

Lulu er ikke som de andre små,

hun er et barn I må passe på.

Han sagde det som det var

til Lasse og mor og far:

Lulu er fin, hendes hjerte banker,

men hun kan kun tænke bittesmå tanker.

Og selvom han ikke sagde mer’

så tænkte de alle tre sådan hér:

Den, der er lissom Lulu,

anderledes og sær,

regner folk ikke for noget

andet end… til besvær.

Dybt inden

vokser et skrig:

Er Lulu sær?

Er du sikker?

Og manden kigger

på Lulu og nikker.

Ja, med tanker så bittesmå

er verden nok svær at forstå.

Nej,

åh nej,

du må ikke sige…!?

At vores pige…?!

Nej,

åh nej

… det er ikke sandt.

Vi KAN ikke tro det…

VIL ikke tro det…

Lulu, som er så sød og go’

Men vi vidste det jo godt

inderst inde,

for vi var jo ikke blinde.

med emneordet ,

En ensom svale

Kl. er 22 og jeg sidder på et herberg der hedder skiftesporet. Jeg har ikke nogen penge og jeg er huged op på dope. Jeg får 8 doner dagligt og drikker meget stærkt øl, ryger det hash der falder af og tager alt det coke jeg kan skaffe.
De få pauser der er imellem jeg fylder på bruger jeg på at skaffe og tænke på hvordan finansieringen af mit kemiske selvmord ikke går i stå.

Har lige læst fotografen Martin Lehmanns hudløse portrætbog af narkomanen og vennen Henrik Svale Andersen, som han har kendt og fulgt gennem 10 år. Det er både en fotobog om et usædvanligt venskab, men også en tragisk historie om en mand, der forsøger at komme fri af sit misbrug – og måske sig selv.

En virkelig smuk og rå fortælling, som du kan se lidt af på Martin Lehmanns hjemmeside eller på Informations fotoblog

med emneordet ,