Kun sandheden

Vi elsker Alfons Åberg og læser og læser og så var det jeg faldt over en 30 år gammel bog af Fru Gunilla Bergstrøm: Lille Lulu Lykkepot om at få en handicappet datter og søster. Den er skrevet på de fineste vers – børnene holdt ikke til mere end et par sider, men jeg blev hængende og blev sgu helt rørt.

En dag kom psykologen tilbage,

han så alvorligt på

Lulu og sagde:

Noget er ikke rigtigt

(han sagde det forsigtigt.)

Lulu er ikke som de andre små,

hun er et barn I må passe på.

Han sagde det som det var

til Lasse og mor og far:

Lulu er fin, hendes hjerte banker,

men hun kan kun tænke bittesmå tanker.

Og selvom han ikke sagde mer’

så tænkte de alle tre sådan hér:

Den, der er lissom Lulu,

anderledes og sær,

regner folk ikke for noget

andet end… til besvær.

Dybt inden

vokser et skrig:

Er Lulu sær?

Er du sikker?

Og manden kigger

på Lulu og nikker.

Ja, med tanker så bittesmå

er verden nok svær at forstå.

Nej,

åh nej,

du må ikke sige…!?

At vores pige…?!

Nej,

åh nej

… det er ikke sandt.

Vi KAN ikke tro det…

VIL ikke tro det…

Lulu, som er så sød og go’

Men vi vidste det jo godt

inderst inde,

for vi var jo ikke blinde.