First thing’s first. Den nye regering – lad os lige elske dem lidt, inden de skal i gang med det sure arbejde.
Modigt valg af
- skatteminister, der er 26. Eftersigende er han en gammel mand inden i, hvilket nok også er nødvendigt for virkelig at brænde for skattepolitik.
- kulturminister, der er kaospilot. Tal om fornyelse efter Carina Christensen (hvis ikke du allerede har glemt hende) og sportsministeren Brian Mikkelsen.
- kirke- og ligestillingsministeren, der er mand og af indiske oprindelse og har en udmeldelsesblanket til folkekirkens i jakkelommen (don’t we all).
Og lidt synd for Nicolai Wammen, for alle os, der så Borgen i går, ved nok, at en tillidspost inden for det der Europa-noget ikke ligefrem er en kompliment i sig selv. EU-formandskab eller ej. Og nej, det nytter heller ikke noget, at du prøver at trøste os med den gode gamle sandhed om, at det meste af DK-lovgivning er påvirket af, hvis ikke en direkte konsekvens af, hvad der foregår i EU. Vi vil ikke tro på det.
Det er sgu en stor dag, og det jeg til gengæld gerne vil tro på, er at vi går mod lysere tider. At Danmark bliver for alle igen. Og at Johanne og co holder hele holdet i ørerne, så det ikke bare blir en radikal fest.
Derhjemme tog mit ældste barn mig i hånden i morges efter jeg havde reddet hende ud af en våd seng og givet hende et bad. Kom, sagde hun. Da vi sad i sofaen, gav hun mig et kram og sagde: Jeg elsker dig og far rigtig højt. Også når jeg bliver gal. For det meste er jeg jo slet ikke gal på jer, men på noget helt andet. Jeg elsker jer bare.
Jeg sagde jo det bliver en stor dag, thi verden er fuld af kærlighed og nye muligheder.
Kun sandheden 