Hvem skulle nu have troet det? Men altså jeg skriver og skriver ud af huset, så jeg slet ikke kan finde på noget at sige, når dagen er slut. Unmmöchlich…
Og så har jeg haft en af de weekender. Af de gode altså, og det skal jeg skynde mig at skrive ned, for det er næsten unheard of så idyllisk det har været med to søde børn t/r København, og den hyggeligste dag i går med tid til at gåtur og bage kage. Ahmen, kan du næsten få luft? Jeg ligger åbenbart lunt i svinget i den der harmoniske bane i universet, som ellers godt kan være lidt svær at ramme. Eller lå – for nu har jeg allerede spillet skæbnen et puds og vælter sikkert på cyklen på vej stationen senere eller… aih, ok jeg kan faktisk ikke lige komme på noget, men hvis nu jeg var coach eller noget i den retning, så var det her vel blevet et indlæg om flow. Men lad mig bare gentage: Det holder at tage hovedspring fra 10 m vippen. Særligt når det viser sig, at man stadig kan svømme.
Og nu er jeg klar til at modtage hovmodens straf. Let it rain!
Kun sandheden 
Du har i den grad fortjent at ligge i det lune sving! Jeg svælger i din optimisme og nyder hvert et ord.