Så sank jeg så dybt

Åh, den søde juletid med adventsgaver og chokoladekalender. Altså ikke til mig, vel? Det løb er ligesom kørt, når man får børn – ligesom julegaverne. En gang for ikke så længe siden lå jeg ellers lunt i svinget. Masser af gaver. Men den energi er nu kanaliseret over i børnene. Fordi de fortjener det? HAHAHA!

Efter en lidt skinger start på eftermiddagen, hvor Halfdan fik smørskålen ned over foden og blev paralyseret af sin egen smerte, lykkedes det at skabe god stemning, lave aftensmad og i fællesskab se det første afsnit af Sving i Julet, som Miss Carla kalder den. Ren harmoni og lykke. Lige indtil de skulle sove. Selvfølgelig. Så startede den sædvanlige strøm af krav: Jeg vil have min ridder. Jeg vil have en bamse. Jeg vil også have en bamse, for jeg har kun en og han har to. Jeg er tørstig. Jeg kan ikke sove, når det er mørkt. Jeg kan ikke sove, når der er lys. Jeg vil have en bog. Jeg kan ikke finde min bamse. Min ridder er væk. Jeg kan ikke sove…

Men så er det jo godt, det er jul, for det gav mig jo et helt nyt kort på hånden, og jeg iler straks med en anbefaling. Vær ikke for stolt. Synk gerne så dybt som mig. Metoden er afprøvet – og det virker. Prøv det selv derhjemme: Hvis jeg hører et ord mere fra jeres værelse, spiser jeg chokoladen i jeres kalender i morgen. Fuldstændig ro. Øjeblikkeligt!

Reklamer
med emneordet , ,

6 thoughts on “Så sank jeg så dybt

  1. Sådan Suzette! Whatever works! Voksne har også krav. På voksentid! 🙂

  2. camsej siger:

    “Hvis I ikke lægger jer til at sove NU, blir der ingen Pyrus i morgen aften” har samme virkning. Nej, jeg er ikke for stolt. Overhovedet 😉

  3. Eller en lille variant; Nu skal I sove, så nisserne kan nå at komme gaver i sokkerne… Alle kneb gælder da 🙂

  4. Bibi siger:

    Ridderen, hostesaft samt kittyhue er her i Faaborg.
    kh Farmor

  5. line ellegaard siger:

    Jo, jo,- eller den helt dyre: “Tror du måske julemanden kommer med gaver når du skriger sådan”??? Men, ved nærmere eftertanke,- gem den lidt, det er så ærgeligt hvis man allerede har brugt den nu……(mine unger så nu heller ikke ud som om de rigtigt troede på det)

  6. CN siger:

    Det må være decemberudgaven af “Hvis I ikke opfører jer ordentligt, putter jeg jer i dybfryseren, og så kommer I først op, når I er fyldt 18!” Glædelig december 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: