Nå, så blev jeg lige væk dér

Det er hårdt at feste med de unge – og frimodige er de oven i købet. Eller måske  frivole er en bedre betegnelse?

Da vi lagde an til at sove efter 12 timers fest med flere drinks, end jeg har indtaget over det sidste år, så vi begge lige uforstående ud, da den unge værtinde, gik ud af gæsteværelset med ordene: “Og hvis det skal være erotik, er der både stearinlys og røgelsespinde på skabet!”

Det sagde hun virkelig. Efter Asti, Gewurztraminer, Ale no 16, rom, whiskey og gintonics. Og selv hvis jeg ikke havde drukket: Erotik? Er det ikke noget Joan Ørting tager sig af? Og røgelsespinde? Så får jeg da først problemer med astma og gamle rygerlunger. Godt den næste fest foregår på et badehotel med gæster tæt på de fyrre, som først lige er ved at rejse sig efter babyboomet…

med emneordet , ,

3 thoughts on “Nå, så blev jeg lige væk dér

  1. Monsi siger:

    Den værtinde er så skøn!! Haha fed kommentar og tak for sidst 🙂 Vi nød at se jer

  2. Husmoder siger:

    Det er da en dejlig tanke, altså det med ikke at gå totalt kold lige så snart man rammer sengen. Men det her havde nok være mit svar:
    “øh, jo tak – men kan du ikke bare stille glasset med panodiler ved døren sammen med et kaffedrop?”

  3. Louise siger:

    Ha ha-det var da også rent overmod fra værtinden, der selv meget hurtigt indfandt sig på egen sengehalvdel uden nogen former for erotik on her mind. Og hun havde endda kun indtaget en tiendedel af det alkoholkvantum som de tidligere Blå Kors-prædikanter havde;-)

Skriv et svar til Monsi Annuller svar