Puha, jeg er alene hjemme. Sidder foran computeren med kaffe og klar til at strege et par ting på to-do-listen, men i stedet er jeg blevet sparket til hjørne af Søren Huus.
Historien om, hvordan han mistede sin kone i et meningsløst trafikuheld og lod ham alene tilbage med deres datter er tragisk nok i sig selv, men nu har han sat både ord og musik på sorgen, og det er ikke for tøsedrenge, skulle jeg hilse at sige. Tårerne er svære at holde tilbage…
Som mejslet i massiv granit
Lysende måne over ordløs eufori
nær havets brusen og bålets knitrende symfoni
endelig hel i flammende ro
en åben himmel fra dybet af to sjæles ro
Alt i mig vil med dig
jeg vil med, tag mig med!
lad os danse gennem livet
Splintrende kulde i meningsløs cirkulation
et skrig forsvinder ned i bundløs rotation
sodsort mørke, en famlende ånd
knuger enden af et overrevet bånd
Hvad er det der sker?
vi stod jo lige her
blomstrende smuk
og lykkelig så du på mig midt i et kys
lad mig gå planken ud
følge min længsels bud
Alt i mig vil med dig
jeg vil med, tag mig med!
hos dig i en evighed
dansende for evigt
Som mejslet i massiv granit
elsker dig for evigt
Kun sandheden 
Det er en smuk sang. Jeg har selv prøvet at miste en mand, og det er det værste man kan forestille sig. Det gør helt ubeskriveligt ondt.
Det er sgu den særeste dag i dag. -Jeg har været på besøg hos Lis – karlssons klude – en nær veninde. Vi kom til at snakke om din blog – Lis anbefalede at jeg kiggede forbi dig…
Hjemme ventede vi besøg.. Diana og Jesper fra KBH kom på besøg. Et dejligt vennepar og deres lækre børn – min kærestes venner gennem MANGE år..
Vi kom ind på blogverdenen og igen blev din blog nævnt…
Tænk en lille verden… I får besøg af dem i morgen, Henrik har gået i skole med din mand – du “popper” op ud af den blå luft og fortryller med ord…
Tak for kigget… det er sgu en lille verden..
Søren Huus – den cd er så hjertensskærende skøn… og trist, modig og så livsgivende…
@Fossdal: Det må være aldeles forfærdelig og endnu sværere at høre musikken med den oplevelse.
@ Christina: Ja, man får jo næsten lyst til at udbryde OMG! Verden er den mindste. Det er for vildt – og sjovt. Måske ses vi en dag