Det her er min første rigtige ferie. I 4 år har ferierne mere haft karakter af en arbejdslejr end en retreat, hvor man vender revitaliseret tilbage til hverdagen. Faktisk, har det været lidt af en befrielse af komme tilbage på arbejde, hvor man kunne tænke på 1-2-3 tanker i forlængelse af hinanden og gøre en opgave færdig, før man gik i gang med en anden.
Men den her ferie – ok, jeg har måske ikke sovet hele formiddage væk, men det forudsætter jo så på en eller anden måde også næsten, at man går i seng efter midnat, og træerne vokser trods alt ikke ind i himlen. Men altså jeg har mødtes med min fantastiske bogklub, set film, læst bøger og avis, set veninder og slappet af i forårssolen. Det sidste lod sig helt overraskende gøre, da begge børn pludselig var hooket op med legekammerater i kvarteret…
Altså jeg sir bare det går fremad – og det er jo ikke, fordi babyer ikke er søde. Der bare noget virkelig befriende i at komme ud af babyland og ind en verden, hvor børnene (eller i hvert fald en ud 2) selv kan tage tøj på, gå på toilettet og fremfor alt sover om natten. Så i anledning af højtiden: Halleluja!
Kun sandheden 