Tag Archives: forår

Jeg kan ikke høre dig

Jeg arbejder hjemme, altså som i arbejder, mens jeg sender lange blikke ud i haven, hvor solen skinner og alt er et inferno af forår. Der lugter af nyslået græs, fuglene synger, og det føles faktisk en lille smule lunt.

Så man skal formentlig ikke være professor i arbejdsmoral for at forudse, hvor Excel-ark og tusindvis af små fedtede noter befinder sig på listen over mest attraktive gøremål mandag eftermiddag kl. 15.

Prøver at dulme abstinenserne med India Arie (sikker vinder hver gang), mens jeg laver en kande te mere og taster og taster, så klokken snart bliver fire… Tik. Tik. Tik.

med emneordet , , ,

Påskeklokker

Hvis ikke det her er den smukkeste forårsbebuder…

med emneordet ,

Januar-jammer

Helt ærligt er der ingen grænser for, hvor træt man har lov til at være? Ok, jeg er måske vel langt fra de famøse 600 g energigivende grønt om dagen, men hey jeg spiser da i det mindste vitaminpiller næsten dagligt eller i hvert fald når jeg husker det.

Jeg havde glemt at man kan være så træt

Og nej, jeg sidder ikke oppe den halve nat, selvom jeg ville ønske jeg havde hang til den slags boheme-agtige udskejelser, men den slags luksus er der ikke råd til i en småbørnsfamilie.

Det er bare det der januar, der går mig på nerverne. Så gå lige væk med dig!

med emneordet , ,