Den bedste børnelitteratur gør også voksne klogere, og sådan havde jeg det, da jeg læste Synne Leas sprøde digte til børn. Jeg elsker forfattere, der tager børn alvorligt og skriver til dem som mennesker snarere end børn.
Når mor græder, græder hun bare
fordi hun er glad, siger far.
Det er når hun smiler
at det er umuligt
at vide hvad hun tænker på.
Stian Hole (ham med Garman) har illustreret bogen, og hans billeder er som altid så poetiske og drømmende, at jeg får lyst til at flytte ind. Nattevagt er den fineste børnebog, jeg længe har læst. Den står på min ønskeseddel, og den burde stå på din også.
Først ler
min ven, så ler
jeg.
Så bliver latteren
lang nok.
Jeg kan vikle den
tre gange rundt om halsen,
og få den til at varme
den halve vinter.
Ja, Synne Lea er fantastisk. Hvis du vil læse mere af hende kan jeg klart anbefale Leo og Mei, som også er udkommet på dansk.