Hvordan forklarer man klimaforandringerne for en 6-årig? Gør man overhovedet? Når nu han spørger? Skal man så ikke fortælle sandheden? Om hvorfor det er vigtigt at passe på naturen og miljøet?
Jeg løj ikke første gang han spurgte, og nu er det jo på alle måder for sent (både med at lyve og med at pynte på sandheden): Men hvornår begynder isen at smelte? Ikke lige nu vel? Vi er døde når vandet stiger, ikke?
Og sikke en dødssyg fremtid at overrække sit barn, når man må svare: Isen smelter nu. Og vandet stiger. Det går ikke hurtigt, men det stiger.
Hvad kan vi gøre ved det, spørger han.
Bruge mindre strøm, køre mindre i bil, flyve mindre. Den slags, men vi er nødt til at være mange der gør det, hvis vi virkelig skal gøre noget godt for naturen, svarer jeg.
Så hvorfor holder vi så ikke op med at køre i bil? Hvorfor cykler vi ikke bare? Eller tager toget? Vil han vide.
Det er ikke så simpelt, desværre, svarer jeg. Det er lidt som når Carla og dig ikke kan blive enige. Dem, der bestemmer i verden kan heller ikke blive enige. De vil ikke gøre noget, hvis de andre ikke også lover at gøre noget.
Det er da åndssvagt, når vi allesammen ender med at drukne, konstaterer han tørt, og jeg må give ham ret. Det er temmelig åndssvagt.
Hvor bliver der først oversvømmet? Og hvor skal alle de mennesker, der må flygte, så bo henne? Og hvad hvis de drukner? spørger han så. Alle burde have en gratis gummibåd, så de kan komme væk når vandet kommer
I morges, mens vi stred os gennem sneen på vej til skole, spurgte han:
Er du død, når oversvømmelserne kommer?
Ja, det er jeg nok, sagde jeg så.
Jeg gider ikke være her alene, når de åndssvage oversvømmelser kommer, sagde han. Jeg håber også bare jeg er død, når det sker.
Så, hvad siger I, leaders of the f****** world, sku vi ikke se, om vi kunne gøre noget ved de klimaændringer? Status quo er vel det mindst ringe, vi kan tilbyde vores børn. Og ellers gratis gummibåde til alle. De venter, børnene.
Image Credit: Flickr, go_greener_oz
Kun sandheden 