Kun sandheden

Hvor var du den dag SF gik i opløsning? Hvad lavede du den dag, staten solgte sig selv til en iskold kapitalfond, fordi sådan er det nu med penge. Man må tage dem, man kan få.

Jeg gik ud og drak en kop kaffe. Og prøvede et par støvler i cognacbrun læder (sagde ekspedienten). Jeg købte dem ikke, selvom de var sat ned fra 1.995 til 499. Det virkede ikke som den rigtige beslutning i den aktuelle politiske situation.

I stedet diskuterede jeg autencitet med nogen på Facebook. Hvem er det mest autentiske menneske, lød spørgsmålet. Nu ærgrer det mig, at jeg ikke svarede Bjarne Corydon. For han jo helt og aldeles kold i røven på en meget autentisk måde. Han egner sig godt til at herske over et fyrstedømme, hvor han ikke skal tage hensyn til hverken pøbel eller kritiske røster. Han kan bare halshugge dem alle sammen, fordi det er ham der bestemmer. Punktum. Jeg har en gang hørt ham fortælle vittigheder og få en hel sal til at grine, fordi han jo bare er sådan lidt kejtet dreng, der har fået lov til at nørde lidt med tal i Finansministeret. Det virkede til gengæld ikke specielt autentisk.

Og SF, de døde fordi de ikke var autentiske. Var det ikke sådan det var. Vi grinede af de gamle socialister i deres store sweatre, men i sidste ende var det vel socialisterne så mange af os længtes efter. Dem der ville noget mere end blot at lefle for de storkapitelen og de hurtige penge. Vi ville skabe et samfund med plads til alle – et samfund hvor vi fordeler ressourcerne efter en model hvor dem der har mest, giver lidt mere til dem der ikke har noget. Ikke fordi vi ville stjæle fra de rige, men fordi vi var nogen, der helst ville bo i land, hvor uligheden ikke vokser. Vi vidste at det var godt for alle, selvom dem med de højeste trækprocenter brokkede sig og truede med at forlade landet.

Derfor stemte vi på dem. På SF. Derfor hyldede vi Villy og hele hans følge af unge politikere, som nok skulle pifte partiet lidt op. Men så kom magten og spændte ben. Ingen talte om at forvalte magten, men kun om at sidde på magten. Det var der ikke så meget fremsyn i, og socialisterne måtte hele tiden gå på kompromis. Sådan er det, hvis man vil sidde på magten, sagde de. Og så gik de i opløsning.

Nu er der kun Enhedslisten tilbage, og dem er vi lidt bange for. For de er rigtige socialister. Og i deres principprogram står der noget om revolution. Det er der altid nogen, der bruger som en rød klud, når de kommer lidt for godt i gang ovre på venstrefløjen. Revolution? Er det virkelig det I vil?

Hvis du spørger mig i dag? Lige præcis i dag, hvor vi mod bedre vidende kastede en femtedel af statens energiselskab i hænderne på en af de mest kontroversielle kapitalfonde? Så er jeg faktisk ikke i tvivl. Lad bare revolutionen komme. Jeg er klar. Vil du se folk dø, spørger du? Selvfølgelig ikke, svarer jeg og ryster på hovedet, fordi du tænker, at revolution kun kan tolkes som en gentagelse af Den franske revolution. Eller den russiske. Død og ødelæggelse.

Den revolution, jeg længes efter, handler ikke om døde mennesker, men om tyndslidte systemer. Om et opgør med den blinde og naive tilbedelse af vækst som det eneste parameter, vi kan tage beslutninger ud fra. Om et opgør med det demokratiske dødvande, som betyder at politikerne ikke længere repræsenterer dig og mig, men først og fremmest sig selv. Om det visionsløse politiske klima, hvor alle tænker på magten, før de tænker på fremtiden. Vores børn. Den verden, vi overlader til dem. Og nu vi er i gang synes jeg vi skal kræve, at beslutninger ikke længere tages henover hovedet på befolkningen eller hastes igennem, som om vi er en flok uvidende får. Borgerinddragelse. Medindflydelse. Repræsentation. Fine ord at navigere efter i et demokratisk farvand.

Det er sådan set bare den revolution jeg længes efter i dag. I al beskedenhed. Jeg er ligeglad med, hvem du stemmer på – og hvordan du forestiller dig fremtiden. Bare du forestiller dig den, og har lyst til at kæmpe for den. Og diskutere den med os andre. Så lover jeg at lytte – også selvom jeg måske ikke er enig.

Og til dig der ikke orker revolutionen, eller som egentlig synes det går meget godt, er her en lille sang, som ikke gør nogen fortræd. 

Hun kom her med jetfly
fra San Franciscos flower power by
Jeg fik ikke sagt noget
for hun stak næsen op i sky.

Hun var i ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,
Det smarte ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,

Jeg løb gennem byen
jeg søgte hver shop og tøjbutik.
For mig var det lykken
hvis jeg det samme udstyr fik.

Helt ægte ding dong,
super duper sing song
fini mini flower power tøj,
Det smarte ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,

Jeg ledte og spurgte
jeg blev nervøs for jeg fik nemlig stress.
Til sidst løb jeg hjemad
og syed’ selv mit flower-dress

Se mig i ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,
Det smarte ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,

Så gik jeg til party
helt sikker på jeg skabte sensation.
Hvad tror I der skete?
Jeg tror der var en million.

I ægte ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,
Det samme ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,

Der stod jeg i mit skønne ding dong
super duper sing song fini mini flower power tøj

Det var en rigtig dårlig ding dong
super duper sing song fini mini flower power tøj

Så jeg går aldrig mer i ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj,

Det var en rigtig dårlig ding dong
super duper sing song
fini mini flower power tøj.