Åh. Løbet er kørt

Nå men det var så det. I går læste jeg en deprimerende artikel i Alt for damerne (hvem faen bruger også 30 kr på et DAME-blad?!?). Den handlede om kroppens endeløse forfald efter de 35. Om naturens gang. Og om hvordan jeg måske stadig kan nå at redde stumperne med kokosolie i håret, masser af grønt og knibeøvelser.

Bagefter sad jeg og stenede over gamle tv-klip på YouTube fra dengang Anne, Sanne og Lis var Shit og Chanel, Thomas og Søs var nygifte og Steffen Brandt var en bønnestage med glat hud og lidt for stort adamsæble. De var så UNGE og alting var jomfrueligt. Ikke så meget slap hud der.

Og nu har jeg lige fået svar på en mail, jeg har sendt til en 20-årig. Der står kun et ord i hans mail: DOPE! Udråbstegnet er også hans. Og jeg forstår ingenting. Jeg gætter på det betyder noget i retning af: Jeg har læst din mail. Er enig i det du skriver. Og glæder mig. Men jeg ved det ikke. Det er sådan noget der sker på 17 år. Udover grånende hår, slappe muskler og løs hud.

Er det nogen der gir en vermouth eller en stesolid?

(Og du vover at trøste mig med at jeg holder mig godt eller den vej skal vi alle. *fingrene i ørerne og endeløs lalalalalalalalalalalalalalala*)

Reklamer
med emneordet

3 thoughts on “Åh. Løbet er kørt

  1. Anette siger:

    Ha, ha. Præcis! We need dope! 😉

  2. Dope?
    Hmm… Jeg er fra ’87, og det er jeg ikke stødt på. Enten er din ven mærkelig, eller også er jeg ikke med på noderne. Det sidste er selvfølgelig mest sandsynligt.

  3. Sequence siger:

    Er det ikke et Homer Simpson udtryk, for når han har gjort noget dumt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: